Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Læsere af denne hjemmeside kender Levende Havs kritik af det danske industrifiskeri. Her følger en kritik af DFU's direktør som lægger navn til fiskeindustriens internationale lobbyarbejde. Et lobbyarbejde som bygger på usandheder og misinformation om industrifiskeriets problemer med bifangsterne og dets indvirkning på havets økosystem.

 

 - Svaret fra DFU's direktør modtaget den 9/5

 

Kære Kurt Bertelsen Christensen

I dit åbne brev <http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/Industrifiskeri/dfu-jensen-2003.htm> stiller du mig en række spørgsmål omkring bæredygtigheden i industrifiskeriet. baseret på en artikel i fiskemelsfabrikken Triple Nine’s nyhedsbrev (www.999.dk <http://www.999.dk>).

Du stiller spørgsmål som overordnet går på to bekymringer:

· Er industrifiskeriet biologisk set bæredygtigt, og fjerner det måske de fisk som andre fisk højere i fødekæden skal leve af?

· Har industrifiskeriet store bifangster som fiskerne nu pga. opstrammet fiskerikontrol discarder?

Når jeg har givet udtryk for at industrifiskeriet er biologisk bæredygtigt, så skyldes det følgende forhold:

1. Målarterne for industrifiskeriet - tobis, sperling og brisling - er af ICES blevet vurderet til at være inden for sikre biologiske grænser. Pga. store svingninger i årgangsstyrker er det dog vigtigt at bestandene til stadighed overvåges nøje.

2. Industrifiskeriets bidrag til den samlede fiskeridødelighed for konsumarter er lille. Tallene for fangster og bifangster er korrekt citeret i Triple Nine’s artikel, og de viser at industrifiskeriet er et ganske rent fiskeri. Du har selvfølgelig ret i at hvis industrifiskeriet discarder store mængder bifangst, så er disse tal fra fiskerikontrollen ikke meget værd. DFU har dog ikke kendskab til en sådan praksis, og har på de fangstrejser hvor DFU-observatører har været med ombord for at indsamle data til videnskabelig brug, ikke observeret omfattende bifangster og discard i industrifiskeriet.

3. Industrifiskeriet er overordnet ikke en trussel mod andre arters fødegrundlag, men der kan være lokale problemer, hvor f.eks. en lokal tobisbestand udgør en vigtig del af føden for områdets rovdyr højere i fødekæden.

Dyr fra højere led i fødekæden, f.eks. fisk og fugle, tegner sig for 2/3 af tobisdødeligheden, industrifiskeriet tegner sig for 1/3. Dette forhold har været konstant i 30 år, dvs. også i 1970’erne med de store bestande af torskefisk. For sperling tegner industrifiskeriet sig for ca. 10-20 % af dødeligheden, rovdyr for de øvrige 80-90 %.

Ser man samtidig på f.eks. torskefisks fødeindtag, så viser maveundersøgelser at industriarterne udgør ca. 1/3. De øvrige 2/3 udgøres dels af torskefiskene selv, dels af øvrig føde, f.eks. sild og silderogn, krebsdyr, orme, og bløddyr. Dette forhold har været konstant gennem mindst 40 år. Deraf kan man udlede at det ikke er industrifiskeriet der er årsag til faldet i bestandene af torskefisk, og det er heller ikke sandsynligt at industriarterne vil være flaskehals i en genopbygning af bestandene.

Men skulle bestandene af torskefisk igen nærme sig 1970’ernes høje niveau, så kræves der alt i alt et større fødegrundlag i Nordsøen end der er nu, dvs. både af industriarter og øvrig føde. Vi holder dog løbende øje med om forholdet mellem de forskellige fødetyper ændrer sig; falder andelen af industriarter i maveindholdet på torskefisk eller andre rovdyr, vil det være et muligt tegn på ændringer i økosystemet, f.eks. forårsaget af klimatiske faktorer, eller at industrifiskeriet ligger på et for højt niveau.

Mens der således er god og stærk dokumentation for at industrifiskeriet overordnet er bæredygtigt, så kan vi ikke udelukke at der kan være uheldige effekter på lokalt niveau. Vores undersøgelser tyder på at nogle tobis-bestande er geografisk adskilte og altså i så fald ikke får tilført yngel fra andre bestande. Hvis en sådan bestand bliver befisket for hårdt, kan der være risiko for, at den kan have svært ved at komme sig igen. Dette kan så også have en effekt for dyr højere i fødekæden som måtte være afhængige af bestanden.

En sådan situation mentes at være opstået i området ud for Firth-of-Forth ved Skotlands østkyst. Som følge heraf er området lukket for tobis-fiskeri indtil der er opnået bedre viden om fiskeriets indflydelse på den lokale tobis-bestand. Denne viden skaffes bl.a. af DFU og kollegaer fra vores søsterinstitution i Aberdeen i et samarbejde med danske industrifiskere. Vi har netop udvidet vores undersøgelser med et nyt tre-årigt projekt der igennem et forbedret moniteringsfiskeri skal give et svar på om industrifiskeri i området kan have en negativ effekt på den lokale tobisbestand.

Du spørger også jeg overordnet har kommentarer til artiklen Triple Nine’s 999 News (www.999.dk <http://www.999.dk>). Artiklen baserer sig på et interview med mig, og jeg har efterfølgende godkendt en dansk artikeltekst. Den engelske oversættelse er i det store og hele loyal - dog er det måske på sin plads at tilføje at det sidste afsnit i artiklen (Feeling and facts on industrial fishing), hvor bl.a. Landsforeningen Levende Hav omtales, må stå for Triple Nine’s egen regning. Det indgik ikke i den danske artikeltekst som jeg har godkendt. I denne tekst var det skotske konsumfiskeri heller ikke nævnt specifikt.

Jeg håber at du vil finde dette svar fyldestgørende. Af hensyn til overskueligheden er det naturligvis begrænset hvor detaljeret jeg har kunnet gøre det, men dette skriftlige svar behøver ikke at stå alene. DFU er villig til at indgå i yderligere dialog, og Landsforeningen Levende Hav er således velkommen på DFU, hvor vi kan uddybe vores svar yderligere.

Med venlig hilsen

Niels Axel Nielsen

 

Svar til Niels Axel Nielsen 10.05.2003

 

Kære Niels Axel Nielsen
 
Tak for din mail og dit svar på spørgsmålet om industrifiskeriets bæredygtighed. 
 
Du siger at det er sandt, at bifangsten af torsk i det danske industrifiskeri 850.000 tons/år er på 213 tons/år. Dvs. at i hver industrilanding (ca. 8000 landinger om året) bliver der i gennemsnit fanget 25 kg torsk. Hvorledes du kan mene - at et industritrawl, en bundfræser eller en millionærtrawl, eller hvad pokker de nu hedder, som kan gabe over Rundetårn og som har små masker, hvor ingen fisk kan slippe ud, og som slæbes i døgnets 24 timer, henover en havbund hvor der også fanges kuller, torsk og andre fisk, kun fanger 25 kg torsk og 300 kg kuller - på op til 10 dages fiskeri, er mig en gåde. (selv den mindste tungegarnsfisker fra Thorsminde, som fisker inde under kysten, hvor der ikke længere findes torsk af betydning, fanger i 40-50 tunge/rødspættegarn, hver eneste gang han sætter sine garn, betydeligt mere end disse 25 kg torsk)

 

 - Ovenstående eksempel siger naturligvis intet om hvorledes industrifiskeriet forgår, men det blot et eksempel på hvorledes tallene tager sig ud. 

Ifølge det papir du henviser til "Fakta om Industrifiskeriet 2001" står det også, at industrifiskeriet i Kattegat og Skagerrak (55.000 Tons/år) fanger flere torsk end man gør i Nordsøens industrifiskeri (800.000 tons/år). Hvordan det er muligt, at et industrifiskeri i Kattegat og Skagerrak, som ligger langt under de 10 % af det samlede fiskeri, kan fange flere torsk end industrifiskeriet i Nordsøen, hvor der i modsætning til Kattegat stadig findes torsk, er også en gåde. 

Jeg synes det er meget vanskeligt at diskuterer industrifiskeriets bæredygtighed, når du som direktør for Danmarks Fiskeriundersøgelser fortæller regering, Folketing og befolkningen, at industrifiskeriet kun fanger 213 tons torsk/år. Og på spørgsmålet om udsmid siger du, at det ikke sker, fordi DFU ikke har set det!

Findes der overhovedet flere torsk i Nordsøen?

Jeg blev fisker i 1974 og har selv fanget betydelige mængder af torsk i fiskeri efter skarpsild/brisling. Jeg har ved selvsyn set et utal af laster af torsk og kuller landet som industrifisk. Er industritrawlet blevet så selektivt, så det nu også kan sortere de store fisk fra de små? 

Jeg ved at bifangsterne er gået ned siden 1980, men jeg ved at bifangsterne stadig er et alvorligt problem. Og det ville de altså ikke være, hvis industrifiskene kun fanger 213 tons torsk og 2300 tons kuller/år, for ingen fornuft ville have problemer med det. Så hvis det var tilfældet, så ville det danske industrifiskeri være uden problemer af nogen art, men det er ikke tilfældet. 

I år har industrifiskeriet ligget stille det meste af vinteren, hvorfor? Fordi kontrollen er strammet, men hvorfor er kontrollen strammet, når der ingen problemer er? Tidligere landede industrifiskerne 10-15 tons konsumfisk  pr. rejse når de bedrev vinterfiskeri efter sperling. I de seneste år har de kun måtte lande 500 kg pr. rejse - hvor er de konsum fisk blevet af? 

I den seneste måned har industrifiskerne forsøgt at finde tobis, en sådan eftersøgning, hvor de kun finder ubetydelig mængder af tobis, afføder et meget snavset fiskeri. Det er et faktum hvortil du kan sige "Det har DFU ikke set" og derfor eksistere det åbenbart ikke. Men kan du det?

Måske, men så vil der kun være tavshed.

Med venlig hilsen

Kurt Bertelsen Christensen
Formand i Landsforeningen Levende Hav
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
7620 Lemvig
Telefon 97 89 54 55
Telefon M/S Anton 51 24 82 20
www.levendehav.dk
 

 

 

 

Brev til direktør Nils Axel Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU

-         Kopi til Fødevareministeriet

Emne: Industrifiskeriets bæredygtighed og DFU

 

 

Kære Nils Axel Nielsen

 

I en artikel i TripleNine News no. 2 2003 bruges du i forsvar for industrifiskeriets virksomheder.

 

Med dig som garant gives læserne den opfattelse, at industrifiskeriet er bæredygtigt målt i forhold til bifangsten af konsumarter som torsk og kuller og bæredygtigt i forhold til industrifiskeriets effekt på fødenetværket i havet.

 

-         Har du en overordnet kommentar til artiklen? Se: www.999.dk

 

I Levende Hav har vi beskæftiget os en del med industrifiskeriet og vi har bl.a. brugt tid på de artikler, skrifter, faktablade og annoncer som industrien kalder dokumentationen for industrifiskeriets bæredygtighed. Se: www.levendehav.dk

 

Du citeres for det følgende, i et spørgsmål om industrifiskeriet har negativ effekt på havets økosystem ”But the mulit-specie models we (min understregning) have devoloped over the years show that this is not the case”. Jeg mener ikke at DFU er i stand til at dokumentere, at industrifiskeriet er bæredygtigt målt på havets økosystem.

-         Er du udsat for et fejlcitat, eller misbruger TribleNine dine oplysninger? Du citeres for noget mystisk om, at de større konsumfisk lever af deres egen yngel osv. Hvad har den sag med industrifiskeriet at gøre? Jeg synes det er et meget mystisk/kryptisk svar du giver på spørgsmålet om mistanken om at industrifiskeriet fjerne for meget af fødenetværket i havet.

 

I spørgsmålet om bifangster af torsk og kuller er du citeret for følgende ”Irrefutable documentation for by-catches of several species of fish in certain types of industrial fishing show that in a total of Danish landings of 622.088 tons sand eel for 2002, only 12 tons where cod and 221 tons where haddock. In the total Danish industrial fishery catches of 886.211 tons for 2002, only 30 tons where cod and 2.119 tons where haddock”.  

 

-         Hvilken ”uigendrivelig” dokumentation har DFU for en sådan udtalelse?

 

I Levende Hav er vi kritiske overfor den sammenblanding der finder sted mellem den biologiske videnskab og fiskerikontrollens rapporter. Jeg forstår grundene til, at TribleNine kan finde på at sammenblande disse to ting. Men jeg synes du som hovedansvarlige for fiskeriets videnskab, går galt i byen, når du føler dig kaldet til at henvise til fiskerikontrollens resultater i forbindelse med et forsvar for industrifiskeriets bæredygtighed målt på bifangsterne af torsk og kuller.

 

Dine citater misinformere og det kan du sikkert forklare. Men du kan ikke bortforklare, at TripleNine misbruger din stilling og person, når virksomheden afslutningsvis konkluderer følgende ”The facto of the matter is, according to scientific calculations carried out by the Danish Institute for Fisheries Research, that industrial fisheries by-catches of consume fish such as cod and haddock have a negligible effect on the numbers of these species” .

 

Det er et faktum som ikke kan bestrides, at fiskerikontrollen siden 2000 er blevet mere effektiv og der er nu et meget konkret fokus på bifangsterne. Et fokus som bl.a. betyder, at fiskerne i stedet for at lande bifangsterne, nu udsmider dem. Denne vinter er de også begyndt at indstille deres fiskeri hvis bifangsterne er for store. Dvs. at kontrollen er begyndt at virke efter hensigten. Men du vil forhåbentlig give mig ret i, at den bifangst som fiskerne udsmider skal medregnes i en videnskabelig analyse for industrifiskeriets effekt på arter som torsk og kuller!

 

Det er den aktuelle situation, men skal der svares på industrifiskeriets effekt på andre arter og på havets økosystem, i en historisk sammenhæng, så må du og andre holde en meget lavere profil end tilfældet er i dag. For spørgsmålet om det danske industrifiskeris effekt på fiskebestande og økosystem, som bestande og økosystem tager sig ud i dag, er et meget åbent spørgsmål.

 

Jeg vil også gerne have dine kommentarer til den aktuelle situation i det danske industrifiskeri som vi ser den lige nu. Vinterfiskeriet har været en økonomisk katastrofe for industrifiskerne. Høje energipriser og en mere effektiv kontrol har medført stilhed i industrihavnene. Fiskerne har været bange for at miste deres fiskeri efter sild, hvis de blev lagt til kajen i en måned, og fra marts måned har de ikke turdet lande de ulovlige laster, af hensyn til at blive lagt til kajs i en måned i deres livsnødvendige tobisfiskeri.

 

De der har forsøgt at finde tobis i april har bedrevet et ubeskriveligt snavset fiskeri, med store bifangster som fiskerne har smidt ud igen, for ikke at risikere at blive lagt til kajen i en måned.

 

-         Kan du som direktør for DFU ignorer ovenstående fakta, når du informere omverden om situationen i det danske industrifiskeri i 2003?

 

Der er flere grunde til dette brev. Først og fremmest fordi målgruppen for TripleNines nyhedsbreve er EU og de europæiske politikere, altså en form for lobbyvirksomhed. Om en virksomhed må lyve og misinformere for et retfærdiggøre deres egen virksomhed, er ikke længere til diskussion, det er blevet en daglig praksis i fiskerierhvervet fra hav til bord.

 

Politikernes sandhedsbegreb er flydende og under forandring og det hænger sikkert sammen med, at de altid står til ansvar overfor det samlede Folketing og deres vælgere. Men jeg mener at du som direktør for DFU er underlagt det samme sandhedsbegreb som Levende Hav. Og som rådgivere, må det være hævet over enhver tvivl, at foreninger som Levende Hav og halvoffentlige institutioner som DFU, skal sige sandheden og kun sandheden.

 

Derfor spørger jeg: ”Er det danske industrifiskeri biologisk bæredygtigt, målt på fiskebestande og målt på havets økosystem? Du må meget gerne svare ”Ja”, ”ved ikke” eller ”nej” på dette spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

 

Kurt Bertelsen Christensen

Formand i Landsforeningen Levende Hav
Juelsgårdvej 27, Ferring Strand
7620 Lemvig
Telefon 97 89 54 55
Telefon M/S Anton 51 24 82 20
www.levendehav.dk
 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os