Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

En afklædt adm. Direktør i Danmarks Fiskeriforening (DF) Niels Wichmann på slap line og ikke helt hvid ved benene

Man skal som bekendt høre meget før der falder et par ører af og det gælder i helt særlig grad når det handler om dansk fiskeri. Men alligevel - da jeg læste indholdet i et brev fra Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum var det lige før.

Jeg har set og hørt meget siden midten af 70’erne. Dansk fiskeris lederskaber har ofte taget vejret fra mig, denne gang er det administrerende direktør Niels Wichmann.

Niels Wichmann har været direktør i Danmarks Fiskeriforening siden starten af 90’erne og han er også præsident for de europæiske fiskere og han har en akademisk uddannelse. Dronningen har givet ham en medalje; han har været medlem af Levende Hav alt dette lagt sammen burde give en god direktør der taler pænt til folk og pænt om andre og en som ved hvad der er videnskab og hvad der ikke er videnskab – men det gør det helt åbenbart ikke, eller også er der noget andet i vejen.

(Jeg fristes her indledningsvis til at være lidt uartig, men hvis Niels Wichmanns dømmekraft som administrerende direktør er på højde med hans evner som cand.merc. i økonomi, kan det i parentes bemærket måske forklare en del af de røde tal på bundlinen der har tegnet dansk og europæisk fiskeri i mange år)   

Til sagen: Som starter med at Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum udgiver Årbogen 2007. Denne udgave har Niels Wichmann på Danmarks Fiskeriforenings vegne klaget over en artikel skrevet af Thomas Højrup fra Thorup Strand.

Klagen begrundes i en mildest talt grundløs påstand om at artiklen ”for den almindelige læser fremstår som en videnskabelig artikel”. Grundløs fordi enhver der læser artiklen læser den som et partsindlæg.

Jeg vil ikke bruge tiden og pladsen på at fremhæve de utallige påstande i Thomas Højrups artikel som dokumenterer, at artiklen er et partsindlæg, blot understrege, at intet sted i artiklen finder man de referencer der helt nødvendige i den videnskabelige sammenhæng.

Og derfor er det selvfølgelig også helt ude i hampen når Niels Wichmann det facto anklager både Thomas Højrup og museet for noget der kun kan læses som ”videnskabelig uredelighed”.

Tvivlerne kan få syn for sagen ved selv at læse Thomas Højrups artikel; Niels Wichmanns minutiøse gennemgang af denne samt breve fra Niels Wichmann og Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum i sagen på dette link www.fimus.dk under linket ”Om museet” indgangen ”DK Fiskeriforening”.

Dette på plads og Niels Wichmanns omfattende tåbeligheder i mente, fører os frem til spørgsmålet ”hvad i alverdens rige og lande driver Niels Wichmann til dette stort opsatte angreb på en artikel og et museum og hvad er egentlig op og ned i sagen?”.

Ser man bort fra muligheden for at direktøren en sen nattetime med for meget rødvin og cognac indenbords, så sig gal i skralden på alt og alle der formaster sig til kritik af Danmarks Fiskeriforening og foreningens omfattende ødelæggelser af dansk fiskeri, rejser Niels Wichmanns angreb spørgsmålet – ”står det virkeligt så galt til i dansk fiskeri, og har de ansvarlige, herunder direktøren selv, så mange lig i lasten efter privatiseringen af dansk fiskeri, at det forklarer denne sag?”.

Får at få svar på det spørgsmål bliver vi nødt til at dykke lidt ned i alt det som Niels Wichmann skriver – og det er faktisk ikke så lidt. Men først bemærker man at Wichmanns sprogbrug bevidner, at selv om han har en akademisk grad, er han i hvert fald ikke hæmmet af det og dronningens medalje - og det er jo godt. Dernæst er det mere reglen end udtagelsen, at Wichmann går efter manden ikke bolden og det gør han selvfølgelig fordi Højrup i sin artikel afklæder ham og Danmarks Fiskeriforening og fiskeriforvaltningen til skindet. Her følger nogle eksempler:

-         Det første eksempel er den klassiske side 98 (sidetal følger bogen, da der mangler sidetal i kompendiet) hvor både Wichmann, Højrup og alle andre  ved at årstallet 2003 burde havde været 2002. I stedet for at bemærke det skriver han at Højrups påstande ”er grebet ud af den blå luft” og det er de ikke hvis der i stedet for 2003 havde stået 2002.    

-         Det næste er til side 99 hvor Wichmann geråder sig ud i meget lange bortforklaringer på hvad der rent faktisk foregår når der byttes kvoter landene imellem; hele spørgsmålet om sammenblandingen af Nordsøen og Skagerrak som til forveksling minder om sammenblandingen af kvoter og forvaltningen af den vestlige og østlige del af Østersøen; rødspætter og torsk osv. og ved at angribe Højrup for at hente sin viden fra det fiskerne taler om. For selvfølgelig henter Højrup og alle andre der ikke er praktiske fiskere deres viden fra fiskerne. De eneste der ikke gør det er åbenbart Danmarks Fiskeriforening som meget gerne ser at fiskerne, herunder også foreningens egne medlemmer, holder deres kæft og tager Danmarks Fiskeriforenings beslutninger til efterretning.

-         Et gennemgående træk i Wichmanns kommentarer er at han ”gerne vil se dokumentation” og ”der mangler referencer” for dette og hint. På flere af de områder hvor Wichmann efterlyser dokumentation og referencer kunne han med fordel læse lidt af Højrups videnskabelige arbejder og artikler, oplæg om livsformer i fiskeriet, for der ligger dokumentationen for at ”partsfiskernes” rettigheder forsvinder; at kapitalen styrer mere end ressourcerne i dagens fiskeri; at fiskerne og deres banker inden privatiseringen tog bestik af fangstmulighederne inden de tog og gav lån; at de 1,5 mia. der er brugt på ophugningen i lagt overvejende grad blev brugt til at få udskiftet gamle fartøjer med nye og at hele denne øvelse bidrog til udfasningen af partsfiskeriet.

-          I sagen fra Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum er der vedlagt en kopi af en artikel fra Fiskeri Tidende sept. 2002 som Wichmann bruger sammen med en lang forklaring i et forsøg på at overbevise os om, at privatiseringen af kvoter og rettigheder til fiskeri, som regeringen og Dansk Folkeparti med støtte fra Danmarks Fiskeriforening har gennemført, skulle være sanktioneret af DF’s formandskab under Bent Rulle tilbage i 2002. Intet er mere forkert. Det formandskabet gjorde i 2002 var at forslå en model der ligner den forvaltning der gælder i dag, men med den helt afgørende forskal, at kvoter og rettigheder ikke blev omsættelige, dvs. kapitaliseret. Det forslag samlede DF’s repræsentantskab i nov. 2002 og her mødtes 500 fiskere i Aalborg og forslaget kom end ikke til afstemning, ganske enkelt fordi der var en massiv modstand mod det forslag. Og efter mødet udtalte Bent Rulle til Fiskeri Tidende ”Jeg er meget tilfreds med at det er enstemmighed for det betyder at de danske fiskere har truffet en fælles beslutning for den fremtidige regulering, med fælles ansvar og fælles risiko”. Jeg ved ikke hvor Højrup i sin artikel giver køb på sandheden, men i dette tilfælde er Wichmann i hvert fald ”ikke hvid ved benene”.

-         Så angriber han Højrup for at sætte partsfiskernes situation til debat ved at de partsfiskere ”aldrig har haft adkomst til dansk fisk”. Det er noget skolastisk sludder. Partsfiskerne havde netop adgang til fisken gennem en procent afregningen. De var ikke lønarbejdere, men partsfiskere og som sådan fik de deres aftalte part af fangsten – at påstå noget andet er simpelthen løgn. Og i dag ser vi også resultatet af privatiseringen af kvoter og rettigheder, nu må besætningen også være med til at betale for leje af kvoter. Og det vil de ikke og derfor skal man nu kunne snakke østeuropæisk på havnen hvis man vil i snak med andre end skipperne. Det er noget skarpt trukket op her og udsagnet dækker ikke hele situationen, men blot for at holde mig i kølvandet på Wichmanns metode – at overdrivelsen fremmer forståelsen – måtte det med. Partsfiskerne havde indtil oktober 2005 et ejerskab over fisken i havet når vi taler om det demersale fiskeri – det har de ikke mere. Og så kan man sagtens sammenligne situationen i dansk fiskeri i dag med det kollapsede islandske og derfor har Islands nye statsminister givet sig selv 80 dage til at få udarbejdet en økonomisk politik og i den har hun lovet at hun vil gøre hvad hun kan for at få stoppet privatiseringen af kvoter og rettigheder og hvor det er muligt, at få tilbageført de allerede privatiserede til fællesskabet – og se den udvikling hilser jeg med mange meget velkommen. Måtte det også snart ske i dansk fiskeri.

-         Side 102: Hvis ikke Wichmann adm. direktør for et større antal danske fiskere ved at dagfangede fisk koster meget mere end de sølle fisk hummertrawlerne bringer i land – så burde manden ikke have ansvar for fisk og fiskeri.

-         Side 105: Meget spændende og tankevækkende kommentarer. Til Højrups påstande om, at der blev handlet i fiskeriet og taget beslutninger før den 26. okt. 2005 af folk med viden om, at FKA reguleringen var på vej, skriver Wichmann ”De havde ikke mere viden end andre, der åbnede øjnene og slog ørene ud. At nogen lullede sig selv og andre i søvn skal man nok ikke beskæftige sig meget med”. Nej det er nok en god ide set fra Danmarks Fiskeriforenings side - altså at den sag bliver glemt. Men ikke desto mindre er det et område af denne sag som fortjener stor opmærksomhed for der blev handlet inden den 26/10 og de der gjorde det var de folk der vidste hvad der ville komme. De der blev holdt i uvidenhed blev sorteper i første omgang. Og på sæt og vis er der ikke den store forskel på toppen af Danmarks Fiskeriforening og de russiske oligarker der stod på spring da sovjetunionen skulle privatiseres i starten af 90’erne. Og Hørups meget stringente og logisk holdbare analyse af situationen i året før FKA blev vedtaget, alle de studehandler og andet der blev gennemført, betegner Wichmann som ”vidtløftige erklæringer .. fra en ”halvstuderet røver” – det skriver den adm. direktør virkelig og derfra mistanken om at der nok har været blandet lidt meget vel rødvin og andet spiritus i direktørens kommentar skriveri.

-         Og så opfordrer Wichmann Højrup og andre at drage til Island for at tale med ”de glade fiskere” så forstår man bedre at de islandske fiskere er glade for deres IOK! Til Wichmanns forsvar skal selvfølgelig tilføjes, at det sludder skrev han nogle dage før hele Island gik fallit. Og den fallit rammer fiskeriet for vi ved at Islands økonomi – som nu er gået rabundus – er bygget på fisk og fiskeri.

-         Side 107: Også her er Wichmann på galt is i spørgsmålet om nye unge til fiskeriet hvor han uden ref. til det Højrup skriver blot vil have understreget at siden IOK blev indført i industrifiskeriet har det fiskeri kunnet tiltrække flest nye fiskere og lærlinge. Men det er kun sandt målt på de enkelte pelagiske fartøjer, og dem er der som bekendt meget få af i dansk fiskeri.

Der er mange flere Wichmann kommentarer, men flere er gentagelser. Men bortset fra en række Højrup påstande i småtingsafdelingen, men som jeg må give Wichmann ret i er noget vidtløftige, som ex. den om et rederi i Thyborøn som angiveligt skulle have oparbejdet en ”oliegæld på 100 mio. kroner” og at investeringer i den pelagiske flåde skulle bruges til ”køletanke så man kunne nøjes med at lande urensede sild en gang om ugen” og misforståelser om pakning af fisk til havs, så er Højrups artikel sober og læseværdig. Og så giver den en retvisende billede af hvad der bl.a. er foregået i dansk fiskeri de senere år. Så her er der ikke så meget at komme efter.

Men tilbagestår Niels Wichmann og hans ihærdighed i denne sag. Jeg vil ikke kloge så meget i de dybere motiver de må stå åben for enhver. Men tilbagestår tydeligt en afklædt adm. direktør i dansk fiskeri med den berømte del i vandskorpen.

Selv om Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum med denne udsendelse til Sjæklens modtagere beklager, at de i bogen ikke fik understreget, at Højrups artikel er et partsindlæg i artiklens manchet, så mener jeg, at det er museet der afklæder Niels Wichmann ved denne udsendelse - og det skal museet have mange tak for.

For det er godt stof til den historie der er ved at blive skrevet om Dansk Fiskeris Storhed og Fald.  

Kurt Bertelsen Christensen

Medlem af Levende Hav feb. 2009