Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Fiskeridirektoratet ligger under Fødevareministeriet og direktorat fungerer under en kontrakt med departementet om spillereglerne for forvaltningen af dansk fiskeri, det være sig erhverv- om lystfiskeriet.

Derved har fiskeridirektoratet det facto fået hånds- og halsret over dansk fiskeri. Direktoratet laver reglerne, de kontrollere og dømmer overtræderne af reglerne.

På papiret befinder regeringen og Folketinget sig selvfølgelig over ethvert direktorat, også fiskeridirektoratet. Men det er kun på papiret, i virkeligheden er det kun et par folk i departementet som ved hvad der foregår ude i fiskeriet. Folketingets medlemmer aner intet.

Om det så er så specielt for fiskeridirektoratet ved jeg intet om, men jeg synes da også det er en undersøgelse værd.

Brugertilfredshedsundersøgelsen

I mange år har vi alle, inklusiv direktoratets og dets folk selv, været helt på det rene med, at direktoratet og dets folk, herunder Fiskerikontrollen, var alt andet end afholdt, ude blandt fiskerne.

Hvad ex. fiskerikontrollens folk er blevet udsat for gennem årene fra fiskernes side, minder mest hvad der foregår i syd i og omkring mafiaen. De blev skudt på; de er blevet kidnappet og ellers svinet til i alle ender og kanter når de skulle udøve deres gerninger. (De kvindelige kontroller har været særlig udsat).

Direktoratets folk som tog sig af selve forvaltningen og udfærdigelsen af reglerne osv. blev der ikke skudt med skarpt imod, men de verbale skud gennem årene har bestemt ikke ladet nogen i tvivl om, at dette direktorat og dets folk var alt andet end afholdt.

Det har selvklart været en tung byrde at slæbe rundt på for de ansatte, også fordi alle i dag vil have ros for deres arbejde. Tidligere var det godt hvis man kunne undgå den store kritik, det er ikke nok længere, nu skal man roses og anerkendes hele tiden, ellers kan man intet præstere.

Så hvad gør så, et ikke afholdt direktoratet, med flere hundrede ansatte for at få lidt ros?

Rigtig man roser da bare sig selv.

Det kan man jo i virkeligheden ikke gøre selv, så man hyrer et konsulentbureau til opgaven. Bureauet får så denne opgave – og sikkert en masse skattekroner – at få givet direktoratet noget ros og anerkendelse.

Hvordan hænger det nu sammen?

Meget enkelt for det normale for en offentlig virksomhed som ingen bryder sig om, som har fået ondt i dets image, ville være at hyre nogen til at finde ud af ”Hvorfor er der ingen der kan lide os?” Det finder disse nogen så ud af, de giver direktoratet en rapport med en masse anbefalinger til hvordan man kan blive noget mere afholdt.

Men det er jo klart, at hvis man vil være sikre på ros og anerkendelse, så stiller man selvfølgelig ikke dumme spørgsmål, nej man stiller et spørgsmål så man er sikker på at få det svar man vil have.

Så kommunikation dvs. PR firmaet ”Radius Kommunikation A/S” fik opgaven at foretage en ”brugertilfredshedsundersøgelse” af direktoratet. Ikke en ”brugerutilfredshedsundersøgelse” som ville have været det mest nærliggende situation for Fiskeridirektoratet taget i betragtning, men en tilfredshedsundersøgelse. Man spørger altså ikke ”hvad er du utilfreds med?”  

Undersøgelsen og direktoratets pressemeddelelse kan downloades her: http://www.fd.dk/Default.aspx?ID=19591

Det er en længere sag på 60 sider, så her følger et kort resume af undersøgelsen som kun rejser spørgsmålet – hvordan pokker kan Fiskeridirektoratet finde noget i den undersøgelse, som retfærdiggør direktoratets efterfølgende mange påstande om at ”brugerne er tilfredse el. meget tilfredse med Fiskeridirektoratet og dets ansatte” – de påstande skal nu undersøges.

-          Jeg ville ellers have ladet sagen ligge fordi den er så banal ”lad dem dog, når de nu har så stort et behov for noget ros”. Men i går modtag jeg et brev fra Fiskeridirektoratets til de danske fiskere, hvor han takker dem for at de har været så rare ved direktoratet, ham selv og hans folk. Det blev så den nok så bekendte og berømte dråbe.

Tallene holder selvfølgelig, så vi skal ikke se på selve tallene, men på hvad der ligger til grund for de tal. Erhvervsfiskerne er for mere end 60 % vedkommende ”tilfreds el. meget tilfreds” med direktoratet og dets folk, på de fleste områder.

Så derudfra kan direktoratet godt rose sig selv.

Problemet ligger i, at der kun er meget få erhvervsfiskere i denne undersøgelse. 207 ud af knap 5000.

62 % af 207 er 128 tilfredse el. meget tilfredse erhvervsfiskere, dvs. ca. 2,5 % af de danske erhvervsfiskere har givet udtryk for at de er tilfredse el. meget tilfredse med direktoratet, dets service, forvaltning og ansatte.

Altså ikke mere end 2,5 % af en gruppe brugere som udgør mere end 80 % af hele Fiskeridirektoratets eksistensgrundlag. Det er indlysende, dvs. soleklart noget være vrøvl at konkludere noget som helst andet end ”at fiskerne desværre ikke deltog”. Og det står ligeså klart, at ingen, hverken ministeren (som hun har gjort) el. andre kan konkludere andet på spørgsmålet ”er fiskerne tilfredse el. utilfredse med Fiskeridirektoratet” end ”det ved jeg/vi ikke”.

Det står i rapporten at fiskerne for 60 % vedkommende finder at direktoratets informationer til dem (det er mange på et år) kun i nogen og ringe grad er forståelig. Så derfor kan det undre at 60 % af fiskerne modsat mener, at de får en god service. Hvorfor understreger direktoratet så ikke i deres presse at: ”Fiskerne forstår desværre ikke det vi laver”.

Der er bestemt også andre pejlermærker at bide sig fast i. Undersøgelsen viser, at de få fiskere som har deltaget i denne undersøgelse, kun i ringe og meget ringe grad bruger og anvender den elektroniske kommunikation med Fiskeridirektoratet.

Det viser bl.a. at de 128 tilfredse fiskere er nogen som denne undersøgelse har fået slæbt ind i denne undersøgelse. For langt de fleste aktive fiskere i dag bruger de elektroniske medier, det gør de også ude på deres fartøjer, selv de mindre fartøjer. De følger rigtig godt med i hvad der foregår, men de aktive fiskere har helt åbenbart fravalgt denne ”brugertilfredshedsundersøgelse”.

Sikkert fordi de udmærket kunne se hvilken vogn de skulle spændes for.

Der kunne tages mange ting ud af den rapport, jeg har kun valgt denne fordi det er hvad vi hører på havnen ”fisker og fisker imellem”.

”Den mest udbredte kritik er oplevelsen af manglende forståelse for fiskernes situation:

-          Kontrollørerne kunne godt være mennesker en gang i mellem.

-          De er gode til at trampe på de små.

-          De er gode til at finde de ting, der ikke har nogen særlig betydning for det, de virkelig skal kontrollere.

-          Fiskeridirektoratet gør det ikke godt på andre måder, end hvis de skal sammenlignes med Gestapo.”

Der er også andre brugere af direktoratet, som ex. lystfiskere, opkøbere, skaldyrsopdrættere og organisationer. (det er lidt mystisk at hele akvakulturen som formelt ligger under Fødevarestyrelsen, men som dog har indberetningspligt til direktoratet, ikke er nævnt i denne undersøgelse).

Opkøbere og opdrættere har ifølge rapporten ikke vist nogen interesse i at deltage. Lystfiskerne har været relativ aktive i særlig grad med kritik af fiskerikontrollen som efter lystfiskernes mening kunne være lidt mere aktive når det gælder om at kontrollere et par ruser el. to og organisationerne er i alt overvejende grad tilfredse.    

Det var den undersøgelse, gad vide hvad den har kostet?

Kurt Bertelsen

Projektkoordinator Levende Hav

6/3 2008