En van(d)vittig fiskeripolitik  

      Gennemgang af fiskerireguleringen. Jan. 2003

Nu er der ved at komme form på reguleringen af fiskeriet i 2003.

Den meget omdiskuterede regulering ved havdage, blev som ventet ikke rettet mod de fartøjer som er årsagen til at det står så sløjt til i torske- og kullerbestandene og som en noget nær naturlov i den europæiske fiskeripolitik, blev det atter det natur- og ressourceskånsomme snurrevods- garn- og krogefiskeri, som betaler prisen for EU's fiskeripolitik. I stedet for at genopbygge fiskebestande, har man nu også vedtaget en regulering med et regelsæt, der vil få ulovlighederne og udsmidet af god spisefisk til at vokse dramatisk. Samtidig er det en regulering som i dets detaljerigdom, vil tage livet af resten af det mindre fiskeri. De sidste fiskere, som endnu bedriver et helt igennem forsvarligt fiskeri, bliver nu tvunget til at søger ophugning og tilbage bliver de omsætningstunge fartøjer, som via konsulenter og andre eksperter, kan ansætte sig ud af problemerne. 

-         Det er ufatteligt, ja næsten ubærligt, at man også i oplyste demokratier, skal opleve politikere og myndigheder, der som standard taler imod bedre vidende og som fortsat kan slippe af sted med at bedrage den europæiske befolkning.

For det er et bedrag. For åben skærm bilder man befolkningen ind, at det der er vedtaget, er et skridt i den rigtige retning. Man bilder folk ind, at de mange mia. skattekroner som de skal afgive til fiskeriet også er et skridt i den rigtige retning. Intet er mere usandt, for på nær sagt alle områder, er der tale om en vanvittig fiskeripolitik, som nu også åbenlyst arbejder sig hen imod en situation, hvor de mange små og mellemstore fartøjer bliver reguleret ud af fiskeriet, så de store kan få gennemført deres ønsker om individuelle omsættelige kvoter IOK – for det er der pengene ligger og venter. Første betingelse er dog at få udryddet de små og mellemstore fartøjer, som ikke har en chance under et IOK system, og derfor naturligt nok bekæmper indførelsen af IOK og IK. Den lille usikkerhed der har været op til de afsluttende forhandlinger i Bruxelles 16- 20/12, om hvorvidt politikkerne og myndighederne nu også vil tillade, at de små og mellemstore fartøjer bliver reguleret ud af fiskeriet, er nu forsvundet. Kystfiskerne og de mindre fiskerier fik ikke som lovet, den positive særbehandling der kunne have reddet dette fiskeri.

Aftalerne i Bruxelles skulle sætte kursen mod et mere bæredygtigt fiskeri. Og formanden, den danske Fødevareminister, har efterfølgende, flere gange offentligt, sagt at hun kan stå inde for det der blev vedtaget og at det er et skridt i den rigtige retning. Dertil skal siges: Enten taler Fødevareminister Marian Fisher Boel mod bedre vidende eller også ved hun ikke hvad hun taler om. For bortset fra en tilsyneladende hårdere regulering af bomtrawlfiskeriet – som intet har med genopretningen af torske- og kulmulebestandene at gøre – er der intet i det der vedtaget, som kan retfærdiggøre en sådan udtalelse.

Alle er enige om, at fiskertrykket er for stort på bestande som torsk, kuller kulmule og derfor er EU's ministerråd blevet tvunget til at vedtage en politik, som starter en genopbygning af disse bestande. Det er ikke nogen ny situation og man har tidligere forsøgt ved at lukke for fiskeriet efter torsk i et større område af Nordsøen i en begrænset periode. Det erkendte man senere ikke virkede efter hensigten. Også i år måtte der gøres noget for biologerne er ikke i tvivl – fiskeriet står umiddelbart over for et kollaps i torskebestandene.

Biologerne anbefalede et totalt stop for landinger af torsk, men politikerne endte op med en reduktion i kvoterne på 45 % i forhold til 2002. Det skulle have været 60 – 80 %, men det undgik man ved at der blev vedtaget en foreløbig genopretningsplan løbende til midt i 2003, hvor der skal gennemføres en mere permanent løsning.

Før man griber til en mere permanent brug af havdage, bør man se på nedenstående bedømmelse af havdage reguleringen. Den viser, at myndighederne ikke har ret i at fisketrykket på torsk og kuller vil blive sænket. Og det er hensigten med en regulering vha. havdage. Og ligesom alle andre, der har taget afstand fra en regulering med havdage under et kvotesystem, mene vi også, at det faktum alene burde være nok til at havdage ikke kunne indføres i EU's fiskeriforvaltning. Men det gjorde man alligevel, fordi det på papiret kunne se ud til at give en gevinst.

Det store problem i fiskeriet efter torsk og kuller er det meget målrettede fiskeri som foregår oppe i stenene. Her er det det først og fremmest de større danske og skotske moderne og meget fleksible trawl- og vodfartøjer, som udgør det største problem. Her ser det ud til at de skotske fartøjer kan løbe ind i problemer med en havdage regulering, fordi de går ensidigt efter kuller. De danske fartøjer er mere fleksible, de fisker på mange flere arter og de kan fange deres kvoter på torsk og kuller, på de 8-9 dage de sikkert får til det fiskeri. Dertil kan de lægge 13 -15 dage hvor de f.eks. kan fiske hummer. Desuden kan de sammenlægge 2 måneder og de kan overføre mere end 10 dage fra en sådan 2 måneders periode. Det som virkelig begrænser det fiskeri bliver de lave kvoter på torsk og kuller, men det gælder jo for hele fiskeriet. Og her må de store fartøjer fortsætte med de kreative løsninger som f.eks. at lande deres fangster gennem andre fartøjer, som ikke fanger deres rationer af torsk og kuller.  

-         Konsekvenserne er indlysende. Disse fartøjer fortsætter fiskeriet og med de nu mindre kvoter vil udsmidet af de mindre sorteringer af torsk og kuller, bliver endnu større i 2003 end i 2002. Aftalerne for disse fartøjers vedkommende vil ikke genoprette noget som helst.

Bomtrawl fiskeriet fik 15 fiskedage, så de blev ramt. De fleste danske bomtrawlere kan dog bruge alm. trawl og med 2 redskabsreglen vil de også kunne fange f.eks. hummer og på den måde kunne få op 22 måske 25 dage, alt efter hvor mange dage de kan få til sejlads fra havn til fiskeplads. De få store (9) danske og de mange hollandske bomtrawlere, som fanger tunger og rødspætter, bliver tilsyneladende ramt af 15 dages reglen. Set med de miljø- og ressourcepolitiske briller, er det til gavn for havmiljøet og fiskeressourcerne. Det hollandske fiskeri er målrettet mod søtunger og det fiskeri har et dokumenteret udsmid på 13 kg fisk og bunddyr for hvert kg tunger der fanges. Danmark har en meget lille kvote på tunger og derfor fisker de danske bomtrawlere rødspætter.

-         Konsekvenserne for bomtrawl er mudrede. På den ene side er de 15 dage til fordel for havmiljø og ressourcer, men på den anden side har reguleringen intet med genopretningen af torske- og kuller bestandene at gøre, idet disse fartøjer ikke længere fanger torsk og kuller. Men som det ser ud i øjeblikket, kan de store danske bomtrawlere ikke overleve med den regulering man nu har lagt frem.

Industrifiskeriet efter småfisk til fiskemel og olie bliver ikke begrænset, det kan fortsætte fiskeriet som i 2002, dog i 2003 med højst 23 dage om måneden. Det er sikkert 2-3 dage mindre end de selv mener de har brug for, men da de i gennemsnit ligger på ca. 300 dage om året og da fiskerne kan flytte ubrugte dage til den kommende måned, har industrifiskeriet fået flere fordele end ulemper ved aftalerne for 2003, særlig fordi de har fået ca. 20.000 tons sild som de kan fange til fiskemel og olie. De har mistet 2500 tons kuller som de i 2002 måtte lande til fiskemel og olie, men da industrifiskerne, åbenbart mere som en regel end som en undtagelse, lander ulovligt store mængder af kuller og anden konsumfisk, er den nedsættelse mere af kosmetisk art.

Tilbagestår det traditionelle snurrevods fiskeri som det hårdest ramte fiskeri i denne aftale, og det selv om de ikke fanger torsk og kuller. Et flertal af de under 100 kuttere der er tilbage, fanger ikke torsk, for det kan de ikke længere, da den smule torsk der er tilbage, kun kan fanges oppe i stenene. De fanger rødspætter og det gør de på den mest miljøskånsomme måde med store masker. De må højest fiske i 13 døgn og så er det slut, for de har intet alternativ. De kan ikke leve med 13 dages fiskeri i de forholdsvis få måneder hvor de er nødt til at fiske hver dag. I teorien kan de selvfølgelig få monteret trawlredskaber for så at fiske hummer, tobis eller brisling i halvdelen af en måned, men det er kun i teorien. I virkeligheden har de ikke den fleksibilitet som de store og moderne fartøjer har fået opbygget.

-         Det traditionelle snurrevodsfiskeri bliver ramt meget hårdt og det selv om de beviseligt ikke fanger torsk. De kan kun tage imod ophugningsstøtte og dermed forsvinder det mest miljø- og ressourceskånsomme fiskeri vi har i Danmark. Det faktum, at den danske minister og hendes embedsmænd og kvinder, har ansvaret for en sådan aftale, er og bliver en af de store skandaler i dansk fiskeripolitik.

Langliner dvs. krogefiskeriet bliver ikke reduceret i deres fiskeri pga. af de 19 havdage de har fået til rådighed. For de er forvejen dødeligt ramt af de små kvoter på torsk og kuller. De kan simpelthen ikke overleve under så små kvoter. Hvis de alligevel forsøger, må i gange med at bruge andre redskaber som garn efter tunger, rødspætter, eller måske trawl eller vod. Men det vil ikke ske, de økonomiske- og praktiske problemer er uoverkommelige.

-         Også her er der virkelig tale om et tab for det skånsomme og ikke mindst selektive fiskeri. Krogefiskeriet er på alle områder skånsomt, også fordi det ikke som trawl og vod, tager alle fiskene på de enkelte stentoppe og grunde, men som kun fanger fisken på de kroge der krydser sådanne steder hvor der findes torsk og kuller. Vod og trawl kan vælte sig ind over disse miljøfølsomme områder og de tager revl og krat, små og store og der går lang tid inden der igen er torsk og kuller på disse steder. Med krogfiskeriet forsvinder også den højeste kvalitet fisk vi har i fiskeriet.

Garnfiskeriet bliver også ramt af de 16 dage de får til rådighed. Men de synes umiddelbart at have flere strenge at spille på end f.eks. snurrevod og krogefiskeri. De må være på havet i 16 dage og det betyder at de vil – i den udstrækning det kan lade sig gøre – lade deres garn stå i havet en dage mere end normalt.

-         Konsekvenserne er indlysende. De fanger den samme mængde fisk som de ellers ville have gjort nu blot med et større udsmid til følge, dvs. de vil lande færre fisk. Også her vil det større og meget effektive garnfiskeri forgå et systematisk og økonomisk bestemt udsmid. Alle garnfiskerne skal nu sejle flere gange frem og tilbage mellem havn og fiskeplads, end normalt og det giver større omkostninger for skib og mandskab. Men det er så hvad det er, værre er det, at reguleringen med de 16 dage, overhovedet ikke får nogen betydning når det gælder genopbygningen af fiskebestande.

Med ovenstående kan det konkluderes, at enten taler Fødevareministeren mod bedre vidende eller også aner hun ikke hvad hun har med at gøre, når hun kan påstå at aftalerne er et skridt i den rigtige retning. Havdage-reguleringen vil ikke som hun påstår, genopbygge fiskebestande, de lave kvoter vil heller ikke genopbygge fiskebestande. Senest har Fødevareministeren sagt, at hun vil give mere støtte til ophugning, for at hjælpe de fiskere som gerne vil ud af fiskeriet og for at der kan blive flere fisk til de fiskere som bliver tilbage. Men som vi tidligere har påpeget så bruges ophugningen også som støtte til yngre fiskere som vil købe større og mere moderne fartøjer. Så den offentlige støtte til ophugning af fiskefartøjer giver ingen opbygning af fiskebestande.

Der er brugt hårde ord i denne fremstilling, men det hænger sammen med at politikerne og myndighederne er ude af den offentlige kontrol. De fortsætter ødelæggelserne af fiskeriet og de fortsætter med at misbruge offentlige midler til en indsats som de ikke kan dokumenterer, hjælper fiskeriet, havmiljøet og fiskebestandene.

KBC

Ferring Strand den 19.01.2003