Ingen roser til Ulrik Jes Hansen

I Fiskeri Tidende den 26/6 roser biolog Ulrik Jes Hansen UJH fra Hirtshals industrifiskeriet og kritiserer snurrevod- og garnfiskeriet for ikke at være bæredygtigt. ”Industrifiskeriet er det eneste fiskeri som kan certificeres” som et fuldt bæredygtigt fiskeri, mener UJH. Og han har fremstillet et skema som viser, at snurrevod og garnfiskeriet er problematisk i spørgsmålet om bæredygtighed.

 Men det er mildt sagt et mystisk skema. Til formålet har han opfundet et begreb ”arts og størrelses diversitet” og dette begreb bruger han sammen 6 andre fornuftige begreber som ”bifangster, ”selektivitet” osv. for at give 5 typer af fiskerier ”trawl, snurrevod, garn, not, langline” karaktererne ”meget god, god, dårlig, meget dårlig, og ved ikke” Skemaet viser, at trawlfiskeri er dårlig og meget dårlig på alle felter undtagen økonomi og det mystiske arts og størrelses diversitet som er ”meget god”. Alle andre fiskerier er dårlig eller meget dårlig under begrebet ”arts og størrelses diversitet” og derfor får f.eks. snurrevod, problemer.

Snurrevod har ifølge UJH også problemer med olieforbruget! Garnfiskeriet har problemer med bifangster (her mener UJH garnfiskeriets utilsigtede bifangst af marsvin).

For det første er begrebet ”arts- og størrelses diversitet” et begreb uden indhold i spørgsmålet om bæredygtighed, så det kan man se bort fra. Trawl er dårlig og meget dårlig på alle områder, men det har en god økonomi. Men hvis industrifiskeriet hører under den kategori (det må det vel gøre al den stund at næsten al industrifiskeri foregår med trawl) så må det i ifølge skemaet være meget ubæredygtigt og i år har industrifiskeriet heller ikke nogen god økonomi, så at påstå, at industrifiskeriet er det mest bæredygtige fiskeri vi har, er selvmodsigende og derfor noget ulogisk vrøvl. Snurrevod har et dårligt olieforbrug! Hvordan harmonerer den dom med det faktum, at en snurrevodskutter fanger 6 kg rødspætte på liter olie, hvor en trawler 2 kg pr. liter? Garnfiskeriet er dårligt når det gælder bifangster og det er spørgsmålet om bifangsterne af marsvin som placerer garnfiskeriet i den kategori. Men, og det ved UJH udmærket, er den utilsigtede bifangst af marsvin ikke et bæredygtighedsproblem, men et etisk problem. Not skal jeg ikke kommenterer. Langlinefiskeriet er dårligt når det gælder bifangster, mener UJH og det er i hvert fald også noget vrøvl i denne sammenhæng. Den bifangst der er med krogfiskeriet kan ikke sammenlignes med bifangsten i trawlfiskeriet, men i UJH’s forstand er trawl og krogfiskeriet i samme kategori når det gælder bifangster. (i øvrigt er det uden for enhver fornuft, at lade ”trawl kategorien dækker over alle de mange typer af trawlfiskerier som findes i dag).

Skemaet er ubrugeligt og opfundet til formålet. Og til UJH’s påstande om at industrifiskeriet er mest bæredygtige fiskeri, er det kun at sige: Hvis det var tilfældet hvad er det så der sker i industrifiskeriet i disse år? Fiskerne tør ikke at fiske af frygt for fiskerikontrollen og når de gør det, kan de ikke fange noget. Hvordan hænger den virkelighed sammen med UJU’s påstand om det modsatte.

Ulrik Jes Hansen har brugt det meste af sit liv på en prøvetank i Hirtshals for udvikling af trawl og snurrevod. Og med den fortid og i sit nye arbejde under pres fra havbruget, industrifiskeriet og anden natur- og ressourceødelæggende virksomhed, bør man se Ulrik Jes Hansens mange påstande som det de er – et partsindlæg uden hold i den fiskerifaglige og fiskeripolitiske virkelighed som forsøger at få skabt et mere bæredygtigt fiskeri.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand 3/7 2003