Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Med afsæt i den aktuelle diskussion om torsk i Kattegat og nye forslag om lukkede områder og en mindre kvote som foreslået af EU for 2009, kunne det være på sin plads at få nogle fakta på bordet.

I spørgsmålet om torsk og fiskeri i Kattegat er der meget mere på spil end de faktiske omstændigheder i bestande og fiskeri – der er gået politik i sagen og her er det Sverige som fører an.

Fakta: EU kommissionen foreslår en Kattegat *TAC på 505 mod 673 tons for 2008. Heraf fik Danmark en kvote i 2008 på 465 tons og indtil i dag har danske fiskere fanget ca. 217 tons, altså ca. 45 % af den danske kvote. Inden udgangen af 2008 har danske fiskere med stor sandsynlighed ikke fanget mere end 250 tons i Kattegat, så spørgsmålet er nu også hvorfor den store ståhej over intet kvoteproblem i hvert fald fordi hvis fiskeriet ikke blive væsentligt forhøjet i 2009 er en dansk kvote på 350 tons i 2009 rigelig?

Ser vi blot 5 år tilbage på fiskeriet af torsk i Kattegat så finder vi flere forklaringer på hvad der foregået i Kattegat. I 2003 var den danske kvote 1500 tons og den blev fanget. I 2004 knap 900 tons og den blev også fanget, det samme i 2005 hvor den var ca. 600 tons. I 2006 var den 550 tons og den blev overfisket.

Så sker der noget i 2007 hvor den er 450 tons og den blev ikke fanget og det samme bliver tilfældet i år.

Ser vi et øjeblik på hele den danske torskekvote 2008 for alle farvande, så var den i 2008 lidt mere ned 26.000 tons. Her i slutningen af nov. er der ca. 6000 tons tilbage på alle kvoter. De bliver med garanti ikke fanget, jeg vil tro Danmark går ud af 2008 med3- 4000 tons torsk som ikke blev fanget, altså næsten 20 % med en værdi 60-80 mio. kroner.

Konklusion: Fiskeriindsatsen på torsk er gået ned siden 2006 (samme år man indførte FKA og dermed også færre fartøjer i fiskeriet).

Men hvad siger tallene mere om Kattegat specifikt?

 Biologerne og politikerne udstikker årets kvoter efter de tal som fiskerne giver dem, altså hvor meget de lander. Videnskabelige undersøgelser er det så som så med. Derfor er alarmklokkerne helt oppe at ringe når det gælder torsk i Kattegat. For på bare 5 år er de danske fiskeres landinger faldet fra de 1500 tons til nu godt 200 tons.

Og det er en graf som vil noget og den ser meget værre ud end de værste torskefiskeri grafer vi kender, ex. fiskeriet ved New Foundland og Labrador som kollapsede i 90’erne. Og er det noget biologerne og politikerne kan forstå i fiskeriet så er det graferne og de, biologerne, kender kun til grafer som går nedad.

Men blev der virkelig fanget 1500 tons torsk i Kattegat i 2003? Nej det gjorde det ikke og det vender vi tilbage til.

For nu skal vi et øjeblik mange år tilbage i tiden helt tilbage til 1971. Her mener biologerne at der blev landet 15.732 tons torsk fra Kattegat og i 1974 21.880tons og sådan præsenterer biologerne I ICES fakta helt tilbage fra 1971. De ved åbenbart helt ned til sidste kg hvor meget torsk der blev landet fra de enkelte farvande – dvs. flere år før kvoter, logbøger og farvande blev opfundet. Så kom den fælles fiskeripolitik i 1983 og der skulle sættes TAC og kvoter fordeles. I 1983 blev der landet 12.465 og siden er det kun gået en vej og det er nedad. Det helt store spring kom i 1987/88 hvor landingerne på et år blev halveret.

Konklusion: Jo mere man forvalter, jo flere man ansætter, jo flere systemer man indfører, jo mere kontrol osv. desto værre går det.

Men de voldsomme nedgange i landingerne af torsk fra Kattegat kan ikke alene forklares med at fiskeriet efter torsk er blevet mere og mere effektivt.

Kattegat problematikken kan overordnet ses som et resultat af to meget vigtige faktorer: Iltsvind og fiskedød og fiskeriets omstilling fra fiskeriet efter fladfisk og torsk til jomfruhummer. Og hele den historie for Kattegat fortjener meget mere opmærksomhed end den får i dag.

Men i denne artikel sammenhæng er det den interessante udvikling fra slutningen af 90’erne og frem til 2006 som vi ser på. Sammen med torskegenopretningsplanerne for Nordsøen og Skagerrak og deraf følgende store nedgange i de danske kvoter for torsk i specielt Skagerrak, startede fiskerne det vi i dag kalder ”den kreative logbogs føring”. Dvs. hvor man omskrev fisk fanget i Nordsøen som værende fanget i Kattegat, man omskrev arter ex. torsk til kuller os. Alt det man under et kalder de ”grå fisk”. Og det var et meget stort marked.

Og det er ikke noget vi bare tror det er noget vi ved og for omskrivningerne i Kattegat det er noget som kan dokumenteres. Fiskerne fra vestkysten indførte de berømte ”kvotejoller”. Dvs. en Kattegat indregistreret pram hvorfra fiskerne landede torsk fanget på vestkysten og på den måde kunne de kompensere lidt for de store kvotenedgange der fulgte i kølvandet på torskegenopretningsplanerne. Det kunne man dengang fordi man fiskede på rationer.

Op gennem 80’erne landede de svenske fiskere ca. 1/3 af hvad de danske landede. Op gennem 90’erne skiftede det mønster, for da landede svenskerne mere end halvdelen af torsken fra Kattegat. Men i 2000 skiftede det igen til 1/3 til svenskerne og sådan er det også i dag. (Om svenskerne også har anvendt den kreative bogføring ved jeg ikke, men det kunne se sådan ud. For de udnytter i hvert fald deres kvoter på torsk i Skagerrak 100 % ligesom danskerne så det ser sådan ud.) Alle disse mange tal kan ses på ICES hjemmeside og det danske Fiskeridirektorat ex. på dette link: http://www.ices.dk/committe/acom/comwork/report/2008/2008/cod-kat.pdf

Med privatiseringen af fiskeri og kvoter i 2006 blev der ikke kun åbnet for sammenlægninger af fartøjer og kvoter (så kunne man få lovliggjort de ellers ulovlige kvotejoller) men der blev også oprettet en ”kvotebytte” ordning hvor fiskere kunne bytte deres kvoter. Kvotebanker og selskaber blev også en del af fiskeriets hverdag efter privatiseringen og indførelsen af FKA systemet. Og fra 2006 ser vi at fiskerne ikke længere har brug for Kattegat til at få vasket de grå torsk fra Nordsøen hvide i Kattegat. Og samtidig medførte de mange sammenlægninger af fartøjer også at fiskeriets intensitet gik ned – der bliver fanget betydeligt færre fisk under FKA systemet.  Hele den proces som stadig foregår er direkte sammenlignelig med hvidvaskning af sorte penge.    

Men uanset disse og andre forbehold, så er det uden for enhver tvivl at der har været en voldsom nedgang i Kattegats bestand(e) af torsk, ligesom det er tilfældet i de øvrige farvande. Og det er heller ingen tvivl om at det står sløjt til i dag.

Men det er bare ikke hele sandheden. Objektivt set burde grafen for perioden 2002 – 2008 være nogenlunde lige, dog med en faldende tendens. Den store nedgang vi ser i kurven viser den kreative bogføring som fandt sted i perioden 2002 – 2006 hvor FKA reguleringen begyndte at virke. Så der er et sted omkring 500 tons torsk i denne periode som slet ikke hører til i Kattegat fiskeriet. Og de 500 tons er et betydeligt bidrag når vi kommer frem til 2003 og de 3 efterfølgende år.  

Politik: Svenskerne har presset hårdt på for at få lukket for fiskeriet i Kattegat, sikkert også fordi det er en politik som ikke koster de svenske fiskere ret meget, da de ikke har nogen kvote af betydning og kun en lille kvote på torsk. Der er ikke ret mange svenske fiskere i Kattegat. Der er mange flere i Østersøen den østlige del hvor svenskerne har en større torskekvote end danskerne. Men her har torsken som bekendt været ved at uddø i flere år og de svenske myndigheder har været under et meget hårdt pres fra deres grønne organisationer om helt at få stoppet for torskefiskeriet i den østlige del af Østersøen. Men et sådan stop ville ramme det forholdsvis lille svenske fiskeri meget hårdt.

Så hvordan det er gået til ved jeg ikke, men fakta er at fakta kan ændre sig meget hurtig. Så fra et total stop i de seneste år, er der nu enighed om at den østlige bestand er i bedring og derfor anbefaler man nu 15 % større TAC og dermed støre kvoter i det farvand.  Så de grønne organisationer med WWF i spidsen kan nu vinke farvel til et totalt stop for torskefiskeriet der og dermed også foreløbig i hvert fald til de foreslåede store lukkede internationale marinpark områder.

Og der ligger den politiske hund begravet. Nu skal de grønne i Sverige have noget ellers bliver de sure og mere bøvlet så nu er det at fiskerne i Kattegat skal betale de fordele fiskerne i Østersøen får i 2009. Og det er svenskerne som presser på og det er svenskerne som virkelig får noget ud af den sag. De giver store forbedringer til deres eget fiskeri i øst, de giver de grønne hvad de vil have og de danske Kattegat fiskere betaler gildet.     

Hvorfor fortjener denne sag vores interesse? Vi har ikke ret meget tilovers for det danske trawlfiskeri efter jomfruhummer i Kattegat og for den sags skyld i alle andre farvande. Vi synes det trawlfiskeri burde udfases og erstattes af et tejne fiskeri. Så denne kritik om man vil af fiskeriforvaltningen i Kattegat og for den sags skyld i alle andre EU farvande er meget langtfra et forsvar for dansk trawlfiskeri, det er en kritik af fiskeriforvaltningen som skalter og valter med naturen, fiskebestande og selve fiskeriet efter hvad vinden nu blæser.

Kattegat har ikke så meget brug for lukkede områder som Kattegat har brug omstillinger i fiskeriet. Trawlet skal ud af fiskeriet og her kunne man starte med det største af trawlerne som trawler jomfruhummer. Fjern dem fra Kattegat og tillad i første omgang de mindre trawlere som kan dokumentere at de ikke bruger mere motorkraft end de lovpligtige 290 hk. Tving de tilbageværende trawlere til at bruge trawl som ikke kan fiske i sten og trawl som effektivt selektere torsken fra i hummerfiskeriet. Og tillad så et fiskeri med garn, kroge, bundgarn og ruser efter torsk og andre fisk. Fred torsken når den gyder og tving fiskerne til at forlade de områder hvor de fanger alt for mange undermålsfisk.

Det er der perspektiv i modsat det som ligger på tegnebordet nu hvor man vil forsøge at holde fiskerne ude af bestemte lukkede områder i Kattegat. Resultatet er givet på forhånd. Fiskerne fisker hårdere på de områder hvor de må fiske og de vil fiske ulovligt på de områder hvor de ikke må være.

Og det sidste – det ulovlige fiskeri er der ingen i forvaltningen som virkelig vil til livs, for det ulovlige fiskeri er blevet hele eksistensen for den meget store fiskeriforvaltning som er bygget op i Danmark og EU sammen med den fælles fiskeripolitik som så dagens lys for 25 år siden.    

*TAC betyder alt af en art der må landes fra et farvand. Når den er besluttet af ministerrådet i dec. fordeles den mellem de lande som har historiske rettigheder i det farvand. For torsk i Kattegat er det Danmark som råder over ca. 65 % og Sverige over resten med en lille slant til Tyskland.

Kurt Bertelsen Christensen

Fiskeripolitisk aktiv i Levende Hav

nov. 2008