Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Fiskeriudvikling i Danmark - Levende Havs høringssvar april 2006

Til Direktoratet for FødevareErhverv

Emne: Høring. Landsforeningen Levende Havs kommentarer og forslag til ”Perspektiver for dansk fiskeri og akvakultur 2007-2013 - et idékatalog over udviklingsmuligheder”

Indledningsvis denne korte klargørelse.

Vores bidrag er kronologisk, men langtfra dækkende for alle områder.

Vi forholder os ex. ikke til de dele af kataloget, som beskæftiger sig med den marine akvakultur. Vi mener helt overordnet ikke, at de danske farvande egner sig til større opdræt og vi mener slet ikke at et stort opdræt af rovfisk som laks, ørreder, torsk er til fordel for nogen.

De recirkulerede anlæg kunne løse en del problemer, men de skaber også nye i form af et efter vores mening alt for stort energiforbrug, et forbrug som er uforeneligt med den økologisk bæredygtige udvikling. Selvfølgelig kan der opdrættes fisk ved brug af et marint foder. Men da det marine foder hører til i naturen, kan man ikke industrialisere produktionen. Et industrialiseret opdræt som vi kender det fra Norge og andre lande, er efter vores mening uforeneligt med en økologisk bæredygtig produktion af fødevarer.  

”Ny Regulering” ses som den overordnede præmis for dette katalog - den køber vi heller ikke. For under Ny Regulering er der ingen som helst grund til, for det danske civilsamfund at blande sig i fiskeriet. Som ny regulering er strikket sammen og som de udvikler sig i 2006, er det simpelthen formålsløst at tale om og lægge planer for f.eks. ”flåden” og dens udvikling, den og rigtig mange andre omstændigheder, kommer helt af sig selv i den kapitalistiske virkelighed som styrer fiskeri pt.

Når vi alligevel bruger tid på denne sag så skal det ses i den historiske sammenhæng. At vi er forpligtet på at blive på denne synkende skude (dansk fiskeri) for i det mindste at redde så mange som muligt.  

Vi anbefaler overordnet set, at perspektivplanen opsplittes i 2 regimer. Det havgående og det kystnære fiskeri. Planen som den indtil nu er skrevet, beskæftiger sig det mere havgående fiskeri. 

Vi anbefaler, at Danmark får en fiskeripolitisk målsætning som siger:

-          Inden 2015 skal hver dansker konsumere mindst 10 kg fisk og skaldyr fra de danske indre og ydre farvande. Det svarer til ca. 50.000 tons/år og en deraf følgende omsætning til fiskerne på ca. 1 mia./år og en omsætning på det danske marked på mindst 3 mia.kr/år

-          Dertil kræves en kystfiskeripolitisk redegørelse og deraf følgende plan og støtte program.

Det følgende høringssvar skal og bør ses i denne overordnede målsætning. Dvs. at de enkelte punkter som vi nu behandler, skal ses som mulige svar på løsninger.

Med det forbehold følger svaret kronologien i det tilsendte forslag til ide katalog.

I. Det fiskeripolitiske udgangspunkt

I kataloget står der: ”Regeringens fiskeripolitiske mål er at skabe rammer for det størst mulige vedvarende samfundsmæssige udbytte af fiskeri- og akvakultursektoren. Målsætningen skal forfølges under hensyn til målet om regional udvikling”.

·         Dette mål bliver hverken forfulgt eller opfulgt af ”Ny Regulering”. Det samfundsmæssige udbytte af erhvervsfiskeriet tilgodeses ikke af FKA modellen, da denne model vil koncentrere kvoterne på færre fartøjer og færre havne. Dansk fiskeri er efter Levende Havs mening meget mere end blot udbyttet fra selve fiskeriet. Dansk fiskeri er først og fremmest det gode naturlige liv og sysselsætningen i yderområderne. Fødevareministeriets foreslåede fiskeripolitiske udgangspunkt tilgodeser ikke det samfundsøkonomiske udbytte, men det fiskeriøkonomiske udbytte. I et fiskeri som de islandske, hvor fiskeriet spiller en større rolle for Islands økonomi end dansk landbrug for dansk økonomi, ville ministeriets udgangspunkt holde vand, det er ikke tilfældet i Danmark

o   Det vil således være gavnligt og nyttigt, om der snarest muligt blev foretaget 2 separate undersøgelser og analyser:

1.      en sammenhængende økonomisk undersøgelse og analyse af det samfundsmæssige udbytte af et erhvervsfiskeri under FKA modellen

2.      en sammenhængende økonomisk undersøgelse og analyse af et erhvervsfiskeri under en model, hvor de marine ressourcer blev forvaltet med det overordnede sigte og formål, at fiskerettigheder og kvoter skulle komme flest mulige fartøjer, fiskere og havne til gode.

3. Danmark i det globale perspektiv

I kataloget står der: ”Fisk er blandt de mest internationalt handlede fødevarer i verden og den globale udvikling fortsætter. Dansk fiskeindustri er som verdens 6. største eksportør af fisk og fiskeprodukter en vigtig part i denne udvikling – og står med gode kort på hånden for at udnytte de muligheder, som globaliseringen giver”.

·         Ovenstående situation og Danmarks position i verden ligger bag os. Derfor er det misvisende at placere Danmark i denne position. Den eneste grund til at Danmark tidligere indtog denne position var i kraft af den volumen som industrifiskeriet og eksporten af fiskemel og olie gav Danmark. Og selv om den industri nu måske mener, at kunne være med til at fastholde Danmarks position i kraft af importerede råvarer som ex. blåhvilling fra Nord Atlanten, så tyder meget på at det ikke bliver tilfældet. En hurtig voksende mængde af den blåhvilling som i dag forarbejdes i den danske industri, vil også på kort sigt blive forarbejdet i nye industrier tættere på fangstpladserne.  

o    Det vil således være gavnligt og nyttigt for alle parter, herunder også for de politiske beslutningstagere, om det danske perspektiv blev flyttet tættere på den virkelighed som dansk fiskeri skal arbejder under de kommende 2 årtier. Dertil er der brug for 2 separate undersøgelser og analyser   

1.       Dansk konsumfiskeri i et globalt perspektiv. Herunder den voksende eksport af dansk fangede fisk til udenlandske fiskeindustrier og importen af udenlandsk fangede fisk til den danske industri. Og hvilken rolle spiller de såkaldte ”eksotiske” arter for dansk konsumfiskeri de kommende år?

2.       Dansk industrifiskeri i et globalt perspektiv. Vil den danske produktion af fiskemel og olie kunne opretholdes ved importen af fisk til formålet? 

1.2 Fiskerirådgivningen

I kataloget står der: ” Den biologiske og fiskeritekniske rådgivning er afgørende for politikudviklingen og den løbende forvaltning på fiskeriområdet. Rådgivningen er på væsentlige områder utilstrækkelig til at skabe grundlag for og tiltro til regeringens og EU’s fiskeripolitik”. 

1.      I forbindelse med dette afsnit bør begreberne ”økologi” og ”skånsomhed” indføres og optræde på lige fod med begreberne ”bæredygtighed” og ”selektivt fiskeri”. Skånsomhed refererer overordnet til begrebet ”økologisk bæredygtighed” dvs. det fiskeri som tager vidtgående hensyn til havet økosystem og dermed også fødegrundlaget for de kommercielle arter og dermed også et økonomisk bæredygtigt fiskeri. Skånsomhed udvider dog begreberne til også at omfatte måden der fiskes på. Ikke så meget spørgsmålet om habitaternes optimale evne til fortsat at kunne reproducere de kommercielle arter, som habitaternes betydning for et robust havmiljø. (Vi beskytter jo ikke særlig følsomme områder som ex. koralrev blot for vores egen og økonomiens skyld. Det gør vi jo fordi sådanne habitater forekommer os at være umistelige.  

1.      Det er Levende Havs opfattelse, at den fiskeripolitik som skal forvalte erhvervsfiskeriet bør indeholde klare politikker og mål for en adfærd i fiskeriet, som tilstræber højeste mål af skånsomhed ud i det aktive fiskeri.

2.      Undersøgelse og analyse: Hvad forstå vi og hvad forstå fiskerne ved et skånsomt fiskeri? Hvor og hvordan bør det skånsomme fiskeri foregå?  

2.2. Bedre rådgivning for udvalgte bestande 

”Torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat”

I kataloget står der: ”Der er generelt store usikkerheder forbundet med vurderingen af torskebestandene. Et meget væsentligt problem er pålideligheden af fangstdata. For en række af bestandene sker der en betydelig underrapportering af de faktiske landinger og officielle landingstal giver ikke et korrekt billede af fiskerierne. Der er ligeledes problemer med at få pålidelige informationer om discard af torsk i visse fiskerier”. 

·         Vi vil gerne kommentere situationen omkring torskebestandene. Det er rigtigt, at virkeligheden hvert år viser at rådgivningen ikke slog til og det er rigtigt, at ret så mange faktorer spiller ind i den sammenhæng. Men når det er understreget, så synes vi alligevel ikke at der er nogen grund til at gøre forvaltningen af torsk svære end det er. Rådgivningen er svær, for ikke at sige umulig, fordi det forventes, at bestandene hvert år skal udnyttes100 %, selvfølgelig efter at de biologiske og politiske forbehold er indskrevet. Det er umuligt, uden 100 % præmisser og det har man meget langt fra og derfor går det galt. Der er to måder at gribe sagen an på. 1. den som kataloget foreslå og 2 den som Levende Hav foreslår.  

1.      Få bedre styr på præmisserne dvs. alle de forhold der bestemmer en givet torskebestands størrelse. Som nævnt i dette afsnit: hvor meget fanges der; hvor meget smides der ud; klimatiske forandringer. Dertil skal lægges de forhold som ikke nævnes: fiskeriets brutale i stedet for skånsomme adfærd; indflydelsen på torsken fra et økosystem i ubalance og det rekreative fiskeris meget specialiserede udtag af torsk.

2.      Udøv en mere lokal forvaltning af bestandene. Dvs. få bedre styr på ovennævnte præmisser og åben så op for den lokale forvaltning. At Nordsøen og Skagerrak TAC’erne ikke viser en samlet forbedring, er en sag, en anden er at der langt flere torsk langs de danske kystnære områder. I sådanne områder skal torsken selvfølgelig forvaltes i forhold til disse lokale virkelighed og ikke de store meget komplicerede uvirkeligheder.  

1.2.3. Bedre videnskabeligt grundlag for den fiskeribiologiske rådgivning 

Det er hele vejen et mystisk afsnit. Det er eller burde da ikke være noget problem at biologerne og fiskerne fisker på forskellige måder. At biologerne forsker og at det for dem er ligeså vigtig ikke at fange noget som det for fiskerne er vigtigt at fange noget. Det afsnit er skrevet med det formål at bl.a.  DFU Danmarks Fiskeriforening og andre kan få flere midler.  

3. Fiskeriforvaltningen 

Givet den relative stabilitets og dermed kvotepolitikkens opretholdelse kan vi bakke op om det væsentlige i dette afsnit hvor der lægges op til at fordele ”fiskeridødelighed”. Dette er der store perspektiver i under den forudsætning at EU og de nationale forvaltninger også er rede til det. Derfor bør der først skabes en fiskeripolitisk konsensus om en sådan forvaltning. Bortset fra lande som Sverige og Tyskland ser vi ingen politiske bevægelser i denne retning og uden den politisk accept kan vi ikke støtte en meget kostbar videnskabelig syltekrukke hvor der forskes i bl.a. økonomiske konsekvenser for hummerfiskeriet, fladfisk osv.  

Med hensyn til afsnittet om muslinger og østers er der nu skabt en dyb kløft af mistro mellem foreninger som Levende Hav og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Siden 1995 har vi givet et utal af redegørelse for nødvendigheden af at få dette fiskeri gjort mere naturskånsomt. Og vi har måttet lægge ryg til hån og spot fra biologerne fra bl.a. Danmarks Fiskeriundersøgelser, med det resultat at fiskeriet, for hvert år er blevet mere og mere ubæredygtigt.   

Tiden er nu rede til, at statens højtbetalte biologer giver foreninger som Levende Hav en undskyldning. Vi, dvs. Levende Hav kan og vil ikke bruge denne undskyldning til noget som helst. Men af hensyn til den samfundsmæssige værdi af fremtidens biologiske rådgivning, og nu ønsket om at komme i spidsen for kulturbankerne, bør biologerne og deres arbejdsgivere i ministeriet og Fiskeridirektoratet give det danske samfund en historisk redegørelse for, hvorfor det skulle tage så lang tid før der kom sund fornuft i den forvaltning. 

IV. Idéer og forslag til initiativer

- Værditilvækst og regional udvikling 

1. Flåden

Under Ny Regulering” bliver der meget langt fra tale om 1200 egentlige erhvervsfartøjer (FØI grænsen på de 230.000) i dansk fiskeri. En serøs perspektivplan må nødvendigvis tage udgangspunkt i virkeligheden og den siger en flådestørrelse på max. 600 fartøjer i nærmeste fremtid, faldende til vel 400 fartøjer over de kommende 10 år. En sådan afvikling kræver meget mere fokus på hvorledes et voksende hjemmemarked for fisk kan tilfredsstilles. 

Derfor bør planen nu åbne reelt for et dansk kystfiskeri. Et kystfiskeri som selvfølgelig også indoptager bierhvervsfiskeriet. Hele dette store område har Danmarks Fiskeriforening tilsyneladende ingen interesse i og derfor heller ingen forudsætninger for at røgte. 

Planen bør opsætte følgende mål

-          Over de kommende 10 år opbygges det danske hjemmemarked for fisk og målet er at danskerne i 2015 konsumerer mindst 10 kg fisk/år fra danske farvande. Dvs. at dansk fiskeri skal kunne leverer op mod 50.000 tons fisk/år. Dertil er der brug for et veludbygget dansk kystfiskeri

-          Perspektivplanen for den danske flåde bør indeholde en plan for den danske kystfiskerflåde. 

2. Fiskeriforvaltningen

-          Herunder skal der også udvikles en plan for forvaltningen af det danske kystfiskeri. Der bør ex. ikke være omsættelighed i kystfiskeriets kvoter, da det vanskeliggør generationsskiftet. Derimod bør der hvert år afsættes særskilte kvoter til kystfiskeriet. 

3. Fiskeriet

·         Konsumudnyttelsen af de arter som i dag bruges til fiskemel og olie siger sig selv – bare gå i gang og lad de ske på markedsøkonomisk vilkår. Som det gøres i dag er det kun spild af offentlige midler.

·         Hvor er afsnittet om bifangsten af marsvin? Hvor er de mange millioner der til dags dato er brugt på de værdiløse pinger? Den utilsigtede bifangst af havpattedyr og fugle skal have en plads i denne perspektivplan

·         Økologi og bæredygtigheds mærker eller Code of Conduct for Danish Seafood er intet værd uden den fiskeripolitiske ballast. Denne ballast har Danmark ikke i dag og derfor må den komme på plads, bl.a. gennem en egentlig fiskeripolitik for kystfiskeriet. 

Det blev Levende Havs høringssvar. Vi kunne have taget meget mere med, det har vi historien, men ikke kræfterne til.  

Men vi forventer naturligvis, at WWF Verdensnaturfonden, som regeringens økonomisk støttede fiskeripolitiske miljø- og ressourcer vagthund, også tager det store ansvar for, at denne perspektivplan holdes på den økologisk bæredygtige kurs.  

Ferring Strand den 15/4 2006

Kontakt person: Kurt Bertelsen Christensen