Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Status på fiskeriet juli 2004

Levende Hav udarbejder en gang i mellem en status på situationen i fiskeriet. Levende Havs status og perspektiv befinder sig i kystfiskeriets højde, men det fokuserer på de faktuelle tilstande i det samlede fiskeri, altså sådan som det ser ud lige nu og som det har set ud i det sidste kvartal. Levende Havs status har også fokus på de fiskeripolitiske kendsgerninger – dvs. hvad den danske regering og EU foretager sig for at fiskeriet kan være så bæredygtigt som overhovedet muligt, og om Danmark og EU lever op til deres egne målsætninger i fiskeriet. Både EU og Danmark taler og skriver meget om at fiskeriet skal være og foregå bæredygtigt, så derfor er det vigtigt, at alle fiskeri- og havmiljøinteresser regelmæssigt foretager disse eftersyn.

Jeg beklager, at denne og tidligere status som kan ses her på www.levendehav.dk kan være svær stof for lægmand, men vi kan ikke gøre det bedre med de beskedne ressourcer vi råder over. Målgruppen for disse statuser er politikerne, pressen, myndighederne, fiskerne og andre med interesse i fiskeri og fiskeripolitik.

Industrifiskeriet

Det vigtigste danske industrifiskeri, tobisfiskeriet er ved at være slut. Resultatet bliver som sidste år en økonomisk katastrofe for fiskerne. De har fanget ca. 270.000 tons (i 2003 ca. 275.000 tons). Disse lave fangster skal ses i forhold til gennemsnitsfangsterne siden 1991 som har ligget på 725.000 tons. Det bliver en økonomisk katastrofe for industrifiskerne som i dets helhed og gru vil blive klarlagt det kommende halvår, også for dette års tobisfiskeri har måttet slås med meget høje priser på brændstof.

Ser vi bort fra den økonomiske katastrofe, for en analyse af den økologiske, så ser det også meget alvorligt ud. Dette års tobisfiskeri, har efter vores mening, været ikke mindre end en økologisk katastrofe. Og det er der flere grunde til:

1. Tobisfiskeriet foregår normalt uden de store bifangster. Men tobisfiskeriet i 2003 og i år, har ikke været normalt. Det har været skrabefiskeri hvor fiskerne har forsøgt at finde tobis alle mulige og umulige steder, også oppe i den hårde bund. Det giver betydelige bifangster af andre fisk. Efter reglerne må lasterne indeholde 10 % torsk, kuller og andre fisk og 5 % sild og 25 % ’suppe’ dvs. fisk som ikke kan identificeres. Hvis de har udnyttet disse regler fuldt ud, så har de landet mindst ca. 15 % af 270.000 tons dvs. ca. 35.000 tons konsumfisk. Det ved vi ikke om fiskerne har gjort, men vi ved, at pga. af disse bifangstregler, har industrifiskeriet som det er foregået, alligevel jævnligt måtte udsmide hele fangster, fordi de ikke turde lande dem. Dette spild af ressourcer, i en tid hvor hele fiskeriet skriger efter flere fisk og højere kvoter, burde ikke være lovligt. Det er lovligt og det er en fiskeripolitisk skandale.
2. Tobisfiskeriet i år, med 1000 tons store fartøjer og kæmpetrawl, som spænder fra havbunden og op til havoverfladen, er foregået tæt inde under land, nogle få mil fra kysten. Levende Hav har gjort myndighederne opmærksom på dette for kystøkologien og kystfiskeriet meget alvorlige problem, men svaret er – ”Vi kan jo ikke stoppe et fiskeri, blot fordi en lille forening som Levende Hav vil have det stoppet”. Det er muligt, men prisen for dette tobiskystfiskeri, som det er foregået i år, skal betales af kystfiskerne som får problemer i deres fiskerier efter bl.a. torsk. Den måde som myndighederne reagerer på, en situation som denne, hvor store havgående trawlere søger ind under kysten for at fiske i områder de aldrig før har fisket, viser med al ønskelig tydelighed, at de ikke har, eller vil have begreb om bæredygtighed, økologi og sammenhænge i fiskeriet.   
3. På www.999.dk kan man læse industriens seneste nyhedsbrev som kommenterer den aktuelle situation i industrifiskeriet. Det er interessant læsning. Hans Aa, som er formand for Esbjerg fiskerne og formand for det udvalg som rådgiver regeringen og andre om industrifiskeriet, frikender industrifiskeriet for at være årsagen til at tobisfiskeriet er kollapset. Argumentet, som frikender industrifiskeriet, henter Hans Aa i et forbud mod tobisfiskeri på Wee Bank. Selv om der har været et forbud i nogle år så har et prøvefiskeri vist at der ikke er mange tobis i forbudsområdet. Derfor siger Hans Aa: Tobisfiskeriet har ingen betydning for hvor mange tobis der er i havet, for selv om man lukker et område for fiskeri, så er der heller ingen tobis i det område!!!. Derfor mener Hans Aa at der må være andre grunde som ex. klimaforandringer og et andet og meget mere mystisk argument om at det er silden som nu æder den føde som tobisen lever af. Det er – for nu at sige det så klart som muligt – noget vrøvl. At der ikke er tobis på Wee Bank siger intet og absolut intet om tobissituationen i Nordsøen som sådan, da der er tale om flere og meget forskellige tobisbestande. At silden nu, ifølge Hans Aa æder tobisens føde, er så mystisk at man næsten ikke kan svare på det. For hvis silden begrænser tobisen direkte på føden, så kan vi også slå fast, at havets økosystem er kollapset, idet den eneste føde sild og tobis har til fælles er de små planktondyr (vandlopper, lyskrebs etc.) som føder tobis, sild, brisling m.m. Klimaforandringsargumentet er blevet et standardsvar på alle problemer i fiskeriet og fiskebestande. Det er jo et herligt bekvemt svar for fiskeindustrien, politikerne og biologerne, sidstnævnte fordi store uløste problemer udløser tilsvarende store bevillinger til forskningen. Dertil er der kun et at sige: Danmark og EU har forpligtet sig på det bæredygtige fiskeri, og hvis det konstateres, at fiskeriet ikke er bæredygtigt, målt på bestande, havets økosystem og økonomien, så skal de gribe ind på den viden de har til rådighed. Det gør de ikke og derfor kan vi endnu engang konkludere, at de fiskeripolitiske og fiskerifaglige ansvarlige opfører sig dybt uansvarlige.

Konsumfiskeriet

Konsumfiskeriet er kendetegnet ved mange typer af fiskerier i flere farvande og som sådan kan der ikke siges noget fornuftigt om konsumfiskeriet under et. I omsætning ligger konsumfiskeriet ca. 10 % under omsætningen i 2003 som ikke var noget godt år. I mængde ligger man lidt over 2003, men priserne er ikke så gode i 2004 som de var i 2003, hvor priserne lå under de foregående år. Så der er store økonomiske problemer i dansk og europæisk fiskeri disse år. Spørgsmålet er så om disse problemer er udefra kommende eller selvskabte problemer, det skal følgende eksempler vise noget om.

Torsk

Der er flere torsk ved kysterne i Nordsøen og Skagerrak end de seneste år, hvorimod det ser værre ud i de indre danske farvande. Kvoterne på torsk i alle danske farvande er de laveste nogensinde og det giver fiskerne store problemer, både økonomisk og som udsmid. Der bliver udsmidt meget torsk og der bliver omskrevet torsk til andre farvande og arter og der er et betydeligt salg af sorte torsk. Alt dette tilsammen betyder, at man ikke har solide, dvs. retvisende billede af bestandssituationerne i de enkelte farvande.

Tunger

Fiskeriet i Nordsøen har været dårligt i år. Der landes dog tunger fra Nordsøen, men de er sandsynligvis fanget i andre farvande, ex. Kattegat, hvor der er pænt med tunger og hvor kvoterne er uforklarlige lave. I år er der sket noget nyt vedr. tunger i Skagerrak, hvor Norge for første gang har fået hevet en kvote på tunger hjem i Norges forhandlinger med EU. Norge fik 350 tons tunger til brug for de hollandske bomtrawlere som fisker under norsk flag i Skagerrak og Nordsøen. Det blev en for miljøet og kystfiskerne meget negativ studehandel, som kun kom i stand fordi Norge havde lukket for danske fiskeres adgang til norsk zone her i starten af 2004. 

Havtaske

Danmark har en kvote på ca. 400 tons af denne tidligere relativt kostbare fisk og den kvote skal nok blive fanget. Desuden har Danmark en kvote på 5700 tons havtaske, jomfruhummer og andre fisk i norsk zone. Den kvote er meget vigtig for dansk konsumfiskeri, fordi det netop er tale om relativ kostbare fisk. Dette år har Norge sat fangsten af havtaske, af hensyn til havtaske bestanden til 20 % dvs. ca. 1000 tons, men de danske fiskere fanger dobbelt så mange havtasker. Fødevareministeren har seneste fået presset Norge til at sætte fangsten til 30 %, men lige nu ligger de danske fangster af havtaske på ca. 40 %.

”traditionelle danske fiskerier” siger ministeren om et nyt og helt igennem uforsvarligt trawlfiskeri med små masker, og med et kriminelt højt udsmid. (Kriminelt fordi man i Norge har et udsmidsforbud) ”Samtidig med at havtasken opnår den ønskede beskyttelse” skriver ministeriet. En sådan udtalelse bekræfter den sandhed der siger, at bare løgnen er stor nok så går den hjem. 

Havtaske fiskeriet, i alle EU farvande er et af mange eksempler på en elendig fiskeriforvaltning. Fra at være en upåagtet skidtfisk for 30 siden, blev havtaske til en kostbar bifangst for fiskerne. Nu fiskes den med trawl overalt ude i det dybe og det er lovligt at lande havtaske på ned til 500 gram. Ufattelige små havtasker som der ikke er meget økonomi i, men resultatet taler for sig selv – havtaskerne bliver mindre og mindre og mange steder er de helt forsvundet. Argumentet for at lande disse små havtasker er at de er døde når de kommer på dækket og derfor kan man ligeså godt lande dem. Det er selvfølgelig rigtig, men er det overhovedet foreneligt med et bæredygtigt fiskeri, at udrydde fiskebestande fordi man skal fange jomfruhummer? Nej det er det ikke, men det sker og samtidig har dette naturødelæggende trawlfiskeri smadret et økonomisk og biologisk sundt bifangstfiskeri af havtasker.

Jomfruhummer

De danske trawlere kan frit fange alle de jomfruhummer de kan i Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og den norske zone. Der er ingen kvotemæssige begrænsninger. Det er sagt tidligere herfra, men det skal gentages – trawlfiskeriet efter jomfruhummer som det har udviklet sig er helt og aldeles uforeneligt med begrebet ”bæredygtigt fiskeri” og derfor bør det under kontrol.

For det første udrydder trawlfiskeriet efter jomfruhummer alle andre arter, ex. torsk. Og netop fordi torsken udryddes blomstrer jomfruhummer bestandene, da torsk, ligesom de rige holder af hummer. Et konkret eksempel på den udvikling er Kattegat, hvor der kun er hummer og tunger tilbage, det er det fordi torsken er udryddet og da torsken gerne æder såvel hummer som tunger er der flere af disse arter til fiskerne – i hvert fald i nogle år. Et andet og meget større eksempel er New Fundland og Labradors havområder. Her fik trawlfiskerne udryddet de ufattelige store bestande af torsk op gennem 80’erne og store områder lå øde hen. Nu er der virkelig kommet gang i trawlfiskeriet efter skaldyr, jomfruhummer og det forlyder der oppefra, at indtægterne fra dette fiskeri er ved at overgå indtægterne fra det tidligere torskefiskeri, som på det højeste nåede op på 800.000 tons/år. (Torskekvoten i hele Nordsøen 2004 er ca. 30.000 tons).

Det samme mønster ses i den Engelske Kanal og andre steder. Trawlfiskeriet udrydder de store fisk som æder de mindre fisk og hummer og en årrække vil trawlfiskerne så kunne holde skruen i vandet ved at fange skaldyr. Men de skal fange større og større mængder af hummer for priserne rasler ned på skaldyr som hummer og rejer.

Målt på biologi, økologi og økonomi er fiskeriet i Danmark og EU og andre lande ubæredygtigt. Men det afholder helt åbenbart ikke de ansvarlige fra at påstå det modsatte, når det passer ind i deres kram.

Muslinger og østers

Indtil sidste år stod myndighederne og deres ansatte biologer fast på, at fiskeriet efter muslinger og østers i Limfjorden var bæredygtigt. Indtil sidste år stod de også fast på, at skrabefiskeriet med lette (20 kg) østersskrabere var lige så bæredygtigt og natur- og ressourceskånsomt, som 10-15 gange så tunge muslingeskrabere. I år trækker de så i land og siger det modsatte. Der er åbenbart kun den halve bestand af muslinger som man regnede med og de tunge skrabere er nu også naturødelæggende. Hvorfor denne kovending? Forklaringen er enkel og den forklarer også store dele af den måde fiskeriforvaltningen foregår på.

Nu er man ved at have opbygget et stort, kostbart og ambitiøst skaldyrcenter på Mors og nu ser man et alternativ til det vilde fiskeri. Og i de kommende år vil man sætte meget ind på at få dykket muslinger og østers, og argumentet for at bruge disse mange millioner bliver selvfølgelig at – det vilde fiskeri er ubæredygtigt! Og det er rigtigt, det vilde fiskeri efter østers og muslinger er absolut ubæredygtigt, men hvorfor kunne man så ikke bare få det gjort bæredygtigt, ved at nedsætte fiskeriindsatsen og ved at bruge mere skånsomme metoder?

Det kunne man ikke bl.a. fordi fiskeriets organisationer kæmpede imod med alle midler og derfor bliver fiskerne, de som lever af fiskeriet, nu løbet over ende af de mange interesser i land som bedre end fiskerne forstå hvorledes man begår sig i de politiske og økonomiske kredse i dag.

Dette blev status juli 2004. Mange arter og farvande mangler en gennemgang, men de må vente til efteråret 2004

Ferring Strand den 29/7 2004