Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Det var engang et selv ejet fiskeri i Danmark. Men det var før fiskeriet stiftede bekendtskab med Hans Chr. Schmidt. Siden den fiskeriminister kom til i 2004 og efter at han startede på at rejse land og rige rundt i en promovering af sig selv og ”de stolte danske fiskere” er det kun gået en vej og det er mod et mere og mere centralstyret fiskeri.

Paradoksalt i lyset af, at det centralstyrede fiskeri samtidigt er blevet mere og mere privatiseret! Hvordan hænger det nu sammen?

Ja fiskeriet fulgte med den økonomiske verden, hvor banker og deres store kunder har arbejdet på to fronter i flere år, den virkelige og den uvirkelige. Og da de to fronter i pengeverden stødte alvorligt sammen i efteråret 2008, fik vi finanskrisen. En krise som fødtes ud af de økonomiske spekulationer i den nationale og internationale pengeverden uden hold i virkeligheden. Man ”talte” økonomien op, man bildte sig selv og andre ind, at alt var godt og at alt var meget mere værd end det var i virkeligheden og da virkeligheden begyndte at gøre sig gældende, i starten af 2008, faldt briggerne og korthuset sammen.

Sådan er det også gået i fiskeriet.

For mens Hans Chr. Schmidt talte om den stolte danske fisker udryddede han ham. Priserne på fisken steg mod nye højder og aktualiserede skuffeplanerne om at få overdraget kvoter og rettigheder til ejerne af fiskefartøjerne. Men her lå den stolte fisker i vejen for en fiskeripolitisk fremtid, en fremtid som med de nye ”værdier” skulle redde et falleret og ofte ulovligt opbygget fiskeri.

Væk skulle denne stolte fisker som mindst af alt i denne verden bryder sig om degne, uvirkeligheder og økonomiske eventyr.

Hans Chr. Schmidt og hans besætning blev kraftigt bakket op af de fallittruede store trawlere og deres forening, og denne uheldige alliance havde i deres virkeligheder gang i et projekt, som ikke ville tilgodese den stolte fisker, men derimod de kapitalinteresser i fiskeriet, hvis eneste redning lå i, at de store få fik de juridiske og økonomiske ejendomsret over kvoter og rettigheder, på bekostning af den stolte fisker. Og inden den stolte fisker havde fået set sig om og/eller taget sig sammen, havde de kapitalinteresser fået magten og koncentreret kvoter og rettigheder i de store trawlere og selskaber de oprettede til formålet. 50 % af erhvervsfartøjerne forsvandt under Hans Chr. Schmidt og senere Eva Kjer Hansen som sidder på fisken i dag.

Hvordan kunne det lade sig gøre, uden den store modstand fra de stolte fiskere?

Ganske enkelt og forudset af de skyldige - man lukkede simpelthen kæften på dem med lige dele ussel mammon og løgne. Og som i det nu fhv. Sovjetunionen gik regeringen i gang med at overtage fiskeriets foreninger ved at finansiere interesseorganisationer og fagforeninger. I disse sammenslutninger afbillede man også de stolte fiskere, alt imens man fjernede dem fra egne rækker fordi de havde det med at tale sammenslutningerne imod. Regeringen bandt fagforeninger og interesse organisationerne til sig gennem en større og større statsstøtte. Det gjorde man i Sovjetunionen og den taktik havde man held med, lige indtil systemet brød sammen, efter at perestrojkaen og senere glasnosten havde åbnet sovjetborgernes øjne og sind. 

Hvor langt dansk fiskeri befinder sig i dag fra fiskeriets perestrojka bestemmes af oppositionen i Folketinget, som ikke har den store lod og del i den førte fiskeripolitik. Fiskeriets glasnost derimod er forbundet med et sammenbrud i EU’s fælles fiskeripolitik og selv om det sammenbrud er langt væk, anes det ikke desto mindre i horisonten i dag.

Danmarks Fiskeriforening er et alvorligt problem. Foreningen siger at den varetager alle danske fiskeres interesser over for regeringen og EU, men den har i dag kun ca. 1600 af de ca. 4500 registrerede erhvervsfiskere som medlemmer. Men det betyder som nævnt ikke så meget, for foreningen og regeringen er alliancepartnere og foreningens økonomi er bundet op på en direkte og indirekte (projekter) støtte fra regeringen. Og det er mange penge for foreningen har mange ansatte og store omkostninger, så den forening skal nok vare og holde kæften.

Danmarks Fiskeriforening som det facto kun varetager de store trawlers interesser, har siden 2005 haft sammenfaldende interesser med regeringen siden skolelæreren overdrog ejendomsretten over kvoter og rettigheder til de store trawlere og deres selskaber. Og de nye ejendomme er nu så belånte, at kæften er lukket på Danmarks Fiskeriforening. For alt mens priserne på fisken til fiskerne falder mod nye dybder, falder de højtbelånte ”kvoteværdier”.  

Man kan gøre sig mange observationer i det morads som dansk fiskeri befinder sig i dag. F.eks. historien om ”den tavs mand” - den stolte formand for Thyborøn fiskerne. Den fhv. formand for de små fiskere fra Torsminde, blev shanghajet af de store trawlere og al deres uvæsen og om det er benovelsen eller gokket i nøden der har lukket kæften på denne mand, vides ikke. Han har nu været formand i mere end et år og manden er stadig slagen med tavshed. Intet siger han andet end det skal nok gå. Og det selv om priserne på fisken er lavere i dag end de var for 25 år siden.

Og fra toppen i Danmarks Fiskeriforenings nye Strandby formandskab ud fra det nye hovedkvarter i Taulov ved Fredericia, er der intet nyt. Her topper VK regeringen og Dansk Folkeparti helt åbenbart den rødliste, som freder og beskytter truede regeringer. Man bider jo som bekendt ikke den hånd der opfeder én.

Toppen fra Danmarks Fiskeriforening og foreningens direktører og andet højtlønnet personale tager til København en gang om måneden, for der at bakke op om Fiskeridirektoratets styring og reguleringer af fiskeriet. Ja det skal nok gå siger de, hvis de ikke ligefrem i opløftet stemning også har det rigtig godt og så selvfølgelig mener det aldrig har gået bedre. Og så får de ellers lidt mere støtte til dagen og vejen. Nu har fiskeriministeren lovet dem mere Minna og Gunnar i TV, så det skal nok gå.

Men det er kun Danmarks Fiskeriforening og pyt med dem, for det er og har aldrig været derfra revolutionen eller selv det mindste et forsvar for udryddelsen af dansk fiskeri kommer. Og da slet ikke noget forsvar mod det EU, som nu er i gang med at åbne op for handel med kvoter på tværs af EU’s lande. Også denne omlægning af EU’s fælles fiskeripolitik støtter Danmarks Fiskeriforening, for de kan ikke andet.

I dag er det forventningerne om denne oplukning og store fremtidige EU handler som trawlerne og deres selskaber har med i banken, når de med hatten i hånden beder om at få forhøjet kassekreditten, for de har ikke andet.

Disse fremtidige handler er nemlig den eneste garanti som de danske banker har for deres store udlån til dansk fiskeri i dag. Lån som bankerne villigt gav, da alle de store trak på samme hammel, da fiskepriserne kun havde en kurs og det var opad, da kunne de talte økonomien og fiskeriet op i de højder, hvorfra de nu falder tungt og slår sig på den virkelighed, som altid har styret fiskeriet, nemlig fisken i havet og det marked som køber fisken. Der er kun en kurs for de store i dansk fiskeri i dag og det er det er kursen mod det åbne EU marked for handel med kvoter og rettigheder til fiskeri.

De store ligger som de har redt og det er heller ikke i virkeligheden de store og deres støtter dagens tekst handler om, for de fungerer i denne sammenhæng kun som en ramme om det sørgelige som nu følger.

Dagens tekst handler om at fiskeriets ansvarlige gjorde det gode fiskeri fortræd. Danmarks Fiskeriforening satte sig på det hele, også de mindre fartøjer som intet har tilfælles med store. Foreningen lykkes til og med at overtage organiseringen af de danske kystfiskere og til formålet har denne regering givet Danmarks Fiskeriforening 7 mio. kroner. For de penge ansatte foreningen et enkelt menneske som skulle tage sig af kystfiskerne, men som i virkeligheden ikke har lavet andet end at være menneske og så ellers forfølge de stores mål.

I dag kan man læse på Danmarks Fiskeriforenings hjemmeside at kystfiskerne mødes og taler sammen og den ansatte skriver fine referater fra møderne som i opsætning og indhold ligner de møde referater der udsendes fra Fiskeridirektoratet, når de store har været til møde i direktoratet for der at få udstukket deres opgaver og ansvar.

Det samme sker nu hele vejen ned gennem systemet. Der offentliggøres referater og alt er såre godt. Og samfundet har betalt 7 mio. kroner blot for at få disse referater, for andet får vi ikke. 7 mio. kroner er mange penge, selvfølgelig ikke i Danmarks Fiskeriforening regi som henter mange mio. i støtte hvert år, men i virkeligheden.

7 mio. kroner er ex. det samme beløb som Landsforeningen Levende Hav i perioden 1996 – 2008 har modtaget fra DANIDA, til opbygningen af hele fiskeriet på Aralsøen i Centralasien. Og Levende Hav har skullet levere varen hvert eneste år og dokumenteret at vi gjorde det. Vi har kæmpet for eneste krone og det er helt i orden, men det er alt andet end i orden, at en forening som Danmarks Fiskeriforening gives 7 mio. kroner til støtte for at reducere og holde kystfiskeriet nede.

Det er langtfra i orden og det er intet mindre end en skandale af denne regering. Og selvom regeringen vil fralægge sig ansvaret for udryddelsen af det danske kystfiskeri ved påstande om at de (kystfiskerne) selv har accepteret deres forsvinden så er det ikke mere sandt end det der foregik i Sovjetunionen hvor magten i Moskva bestemte alt, alt mens de propaganderede for det modsatte.

Sovjetunionen blev som bekendt bygget og skabt på propaganda, løgn, fortielser og forskønnelser. Det samme er tilfældet i fiskeriet med Ny Regulering fra efteråret 2005. Sovjetunionen holdt ud i 60 år inden det styre kollapsede, hvor mange år giver du dansk fiskeri, efter 2005?  

Kurt Bertelsen Christensen

Maj 2009