Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Kystfiskerne fik ikke selvforvaltning – de fik en sovjetisk forvaltning.  

I juni i år vedtog et enigt Folketing, at kystfiskerne skulle have en bedre regulering og dermed en større beskyttelse mod at blive fisket ned af de store i fiskeriet. Et af midlerne til den udvikling blev politikernes ønsker om et større mål af selvforvaltning i kystfiskeriet.

Denne beslutning blev taget efter et udvalgsarbejde i det såkaldte ”Demersale udvalg”, som havde Fiskeridirektoratets direktør som formand. Her blev der bl.a. besluttet, at kystfiskerne skulle vælge en styregruppe og de skulle så vælge deres repræsentant til det magtfulde Erhvervsfiskeriudvalg, et udvalg som reelt bestemmer hvordan fiskeriet skal foregår, dvs. hvor meget der må fanges i det rationsfiskeri som løbende regulerer fiskeriet.

Dette skridt mod et større mål af selvforvaltning i kystfiskeriet så fornuftigt ud, men derfra var det også slut med selvforvaltningen. Myndighederne gav nemlig Danmarks Fiskeriforening, som havde givet klart udtryk for deres modstand mod kystfiskernes planer, ansvaret for et større møde i Ålborg den 9. oktober, hvor kystfiskerne skulle denne vælge styregruppe og deres repræsentant til Erhvervsfiskeriudvalget. Og som endnu en understregning af Fiskeridirektoratets magt over fiskeriet, overtog direktoratets direktør, selve ledelsen af mødet i Ålborg og valgproceduren.

De ca. 200 kystfiskere som mødte op til mødet i Ålborg fik ikke noget valg. Inden mødet, var de blevet godt og grundigt forvirret af allehånde rygter og ministerudsagn om individuelle kvoter, historiske rettigheder, stop for støtte til ophugning og meget mere af samme skuffe. Ingen forudgående debat, blot et brev med en orientering og en opfordring til at møde op i Ålborg, under de betingelser som var fastsat af Danmarks Fiskeriforening og Fiskeridirektoratet. Som følge heraf, kan ”valget” kun betegnes som en parodi på selvforvaltning og demokrati. Og som for at understrege parodien, udpegede  styregruppen efterfølgende, et af Danmarks Fiskeriforenings mange hovedbestyrelsesmedlemmer, til at være kystfiskernes repræsentant i Erhvervsfiskeriudvalget, et udvalg som i forvejen er overbefolket af Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelsesmedlemmer. Danmarks Fiskeriforening (som repræsenterer under 50 % af de danske fiskere) og Fiskeridirektoratet, kan derfor fortsætte med at skalte og valte med kystfiskeriet efter forgodtbefindende, men nu også med en henvisning til ”det var jo kystfiskernes valg”.

Man skal selvfølgelig altid være varsom med at forudsige fremtiden, men det vil undre mig meget om denne styregruppe, vil anbefale ret meget andet end en regulering som bygger på de individuelle historiske rettigheder, opbygget i 2003 fiskeriet. Dvs. en fordeling som anbefalet af Danmarks Fiskeriforening og en fordeling som lader hånt om de indlysende uretfærdigheder som et enkelt års fiskeri afføder. En sådan fordeling vil nemlig favorisere de mest kreative fiskere – dvs. de fiskere som har sørget for at udnytte reguleringen i 2003, på alle tænkelige, utænkelige, lovlige og ulovlige måder.   

Danmarks Fiskeriforening og Fiskeridirektoratet har endnu engang demonstreret, at det er dem som har magten. Politikernes udtrykte ønsker om mere selvforvaltning i fiskeriet, er ikke det papir værd det er skrevet på.

De mange kystfiskere, som ikke satsede på torsk og tunger i 2003; eller som var uheldige fordi fisken ikke kom deres vej forbi dette år; eller som var ramt af uheld og sygdom; eller som ikke bryder sig om den kreative bogføring og anden lemfældig omgang med lovgivningen for nu sikkert for lov til at sejle deres egen sø. De kan så enten give op eller tage kampen op mod formandskabet i Danmarks Fiskeriforening og generaldirektøren i Fiskeridirektoratet. Jeg håber det sidste bliver tilfældet og de danske kystfiskere kan hente god inspiration hos deres kollegaer i Kazakhstan.  

Jeg er netop kommet tilbage efter 3 ugers arbejdsophold i Kazakhstan, en fhv. sovjet republik, hvor fiskerne ved Aralsøen, allerede tilbage i slutningen af 90’erne, tog sagen i deres egen hånd. De organiserede sig og tog dermed reelt magten fra deres udemokratisk fungerende formænd og generaldirektører. Det var i Kazakhstan ligesom i Danmark anno 2004, også magtfulde formænd, direktører og embedsmænd, som lod hånt om fiskernes legitime rettigheder til indflydelse og fiskeri.

Der er åbenbart ikke andre veje for kystfiskerne og deres mange støtter i fiskeriet, fiskere som ikke kan og vil leve med IK eller IOK, end at få udskiftet formandskabet i Danmarks Fiskeriforening, alternativt at få oprettet deres egen forening, for derefter sammen med det politiske flertal i Folketinget, at få skabt og udviklet en fiskeripolitik, som i dets fundament bygges på det lovlige og det mere bæredygtige fiskeri.

Første skridt på den kurs må blive en samling i dansk fiskeri for fiskeriet og til modstand mod de kræfter og myndigheder, som vil have og som åbenlyst arbejder til fordel for de individuelle historiske rettigheder og dets omsætteligheder, i allehånde former for IK og IOK.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 13/10 2004