Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Sendt til Folketinget den 20/2 2007 

Svar modtaget den 27/2 nederst på siden (kommentar udarbejdes snarest)

Folketinget, Christiansborg

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

1240 København K

Vedr. Lovforslag L 109

Levende Havs kommentarer til fødevareministerens svar til Folketinget den 8/2 2007 sagsnr. 1874/266 163, spørgsmål 3: Jf. L 109 – bilag 7

Den 30/1 2007 bad Folketinget om Fødevareministerens kommentar til Levende Havs påstande om, at Ny Regulering og puljefiskeriet giver et større ulovligt udsmid af fisk i 2007 end i 2006. Fødevareministeren kommenterede ikke Levende Havs henvendelse, men gav i stedet Folketinget et notat (J.nr.: TPA 2. februar 2007) fra Fiskeridirektoratet. Et notat som ifølge ministeren viser, at priser og størrelser på torsk omsat i januar 2007, er på samme niveau som i 2006.

Notatet er uden værdi i denne sag og det viser, at enten har Fiskeridirektoratets ansatte ikke noget at lave, og derfor god tid til at udarbejde misvisende og fejlbehæftede notater, eller også har Fiskeridirektoratet fået et alvorligt forklaringsproblem i forhold til det ulovlige udsmid under Ny Regulering. Det sidste synes at være tilfældet.

Direktoratet kan producere notater herfra og til dommedag i denne sag, det får de intet ud af. For Ny Regulering giver et større ulovligt udsmid, det er ikke noget vi tror – det er noget vi ved.

Hvis ministeren med notatet forsøger at overbevise Folketinget om, at Levende Hav tager fejl, er det i bedste fald misinformation, i værste fald løgn. Det er misinformation hvis ministeren blot og uden bagtanker videregiver Fiskeridirektoratets oplysninger. Det er løgn, hvis ministeren har anmodet Fiskeridirektoratet om et notat til formålet, at afvise Levende Havs påstande som falske.

Uanset ministerens motiver eller mangel på samme, så er det ingen tvivl om, at Fiskeridirektoratet er ude på meget tynd is med dette notat. For de ansvarlige i Fiskeridirektoratet ved ligeså godt som alle andre, at Ny Regulering også medfører et større ulovligt udsmid i 2007 end i 2006.  

Hvorfor de ansvarlige forsøger at misinformere Folketinget må fødevareministeren svare på. Umiddelbart ser det ud til, at de ansvarlige i Fiskeridirektoratet har forholdt fødevareministeren og Dansk Folkeparti vigtige oplysninger om det ulovlige udsmid op til det fiskeripolitiske forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Ny Regulering. For ministeren synes forundret over, at puljefiskeriet i Ny Regulering giver et større ulovligt udsmid. Følgende er hvad fødevareministeren bl.a. sagde i Folketinget i forbindelse med fremlæggelsen af sit lovforslag L 109 den 19/1 2007 på spørgsmålet om udsmid:

Fødevareministeren: ”Men ellers vil jeg godt sige, at det jo er tankevækkende, at puljefiskeriet gør lige det modsatte af det, spørgeren fører frem her. Puljefiskeri er jo med til, at man kan fiske på hinandens rettighedsområder og dermed mindske det udsmid, der er. Hele reguleringen er med til, at man slet ikke skal begynde at lave udsmid, fordi man får sin årsmængde, det, som man kan fiske på et helt år.”

”Det har jo ikke noget at gøre med, at man skal strække en kvote. Jeg tror, at det, hr. Kristen Touborg mener, er, at man optimerer sin kvote, altså ved at man smider de fisk ud, man ikke vil have. Men det er ulovligt, og det er det den dag i dag. Jeg har ingen mistillid til fiskere på den måde. At nogle kan overtræde det indimellem, det slår vi jo til mod, men det tror jeg ikke på. De har en ægte interesse i også at sørge for, at det her fiskeri er bæredygtigt og kan leve i mange år endnu, for de bliver jo en del af det, bl.a. fordi de også har investeret.”

Det var ikke kun ministeren som afviste påstandene om at Ny Regulering giver et større ulovligt udsmid, det samme gjorde ordførerne fra regeringspartierne: 

Jens Kirk: ”Jeg er fuldstændig klar over, at hr. Touborg er ude på at få ordet upgrading frem. Det er jeg ikke så bange for, for fiskerne ved godt, at der også skal være noget at fiske til næste år. Vi ved også, at fiskeriredskaberne efterhånden er ret selektive, og vi ved også, at nu kan de tage ud at fiske, når det er det rigtige tidspunkt at gøre det, og derfor mener jeg, at vi imødegår det, hr. Touborg mener med ekstra udsmid.”

Allan Niebuhr: ”Jeg tror på, at de danske fiskere godt er klar over, at hvis de laver fup eller begynder at lave noget udsmid for at skaffe sig bedre fisk, så ødelægger de fremtidens fiskeri. Det tror jeg udmærket de er klar over.”

Ovenstående viser at de ansvarlige ikke vil vedkende sig deres ansvar for det ulovlige udsmid. Derfor må Folketinget nu anmode Fødevareministeren om at få denne sag afklaret til bunds.

Fødevareministeren sagde i Folketinget, at det ulovlige udsmid ”slår vi jo til mod”. Det er efter vores mening aldrig sket, men det må ministeren kunne afklare. Hvornår det er sket, og hvordan vil det ske i fremtiden under Ny regulering?

Og hvordan virker udsmids forbuddet i puljefiskeriet? Er fiskere i en pulje, der råder over ledige kvoter på torsk, også er tvunget til at lande alle de torsk de fanger? Der står intet om det i L 109, så det er vores vurdering at ministeren og forvaltningen har et endog meget stedmoderligt forhold til forbuddet mod udsmid. Ligesom de har det med tal om omskrivninger. I L 109 står der en masse om straf for at lande et par kasser mere end tilladt, men intet om at vi har et udsmids forbud og at puljefiskeriet også må leve op til det.

Hvorfor bruger direktoratet forkerte tal i notatet? Ex. i den første graf på side 3? Hvorfor ikke bruge direktoratets egne tal, som står at læse på direktoratets hjemmeside? 

Grafen            Landet           5. torsk          %

2002              7150              9028              1000              14                 

2003              3850              4675              500                14

2004              4200              6178              400                9

2005              4900              6310              500                10

2006              3750              5045              250                6

Grafen viser, at ca. 10 % størrelse 5 torsk og ikke 5 % som påstået i notatet, er gennemsnittet af landingerne i de år hvor kvoterne har været små og helt opfiskede, hvorfor denne fejl? Og hvorfor blander direktoratet torsk fra Østersøen ind i tallene fra Hirtshals? Holdes de ude, er procenten i Hirtshals som Levende Hav skriver det ca. 2 %

Nye friske opdaterede tal fra Hirtshals 12/2 – 16/2 viser: I alt torsk 34.951,50 kg torsk heraf 823,5 kg størrelse 5 torsk, dvs. mindre end 2,5 % 5 torsk. Opdaterede tal fra Thyborøn 12/2 – 16/2 viser i alt torsk 15.508 kg torsk heraf 391 kg 5 torsk, dvs. ca. 2,5 % 5 torsk.

Når Levende Hav bruger tal som ca. 50 % små torsk i de samlede landinger, hænger det sammen med et mere normalt torskefiskeri, dvs. et fiskeri som ikke er væsentligt begrænset af kvoter. I starten af 90’erne lavede vi udregninger på størrelsesforholdet på landet torsk fra Nordsøen og da lå landingerne af 5 og 4 torsk på op mod 70 % af de samlede landinger.

Der er sket meget i fiskeriet siden 90’erne som forklarer hvorfor der ikke længere landes så mange små torsk. Men at landingerne nu er noget nær nul, kan ikke bortforklares med selektive redskaber og ændrede mønstre i fiskeriet.  

Til dokumentation for påstanden om, at udsmidet af små torsk der kunne landes lovligt vokser i takt med lavere og lavere kvoter, kan Fiskeridirektoratet give Folketinget en graf som viser udviklingen siden 1996 – 2001. En periode med relativt højere kvoter og med et enkelt år, nemlig 1999 hvor kvoten var på 24.120 men hvor der kun blev landet 19.696.

Denne graf vil uden tvivl også vise, at landinger af størrelse 5 torsk ligger nærmere de 20 % end de 2 % som gælder pt. Dvs. at fiskerne i et år som 1998 landede flere størrelse 5 torsk, end den samlede kvote på torsk i Nordsøen i 2007.

Modsat Fiskeridirektoratet bruger vi ikke tal og statistikker, i et forsøg på at skjule fakta. Vi bruger den viden vi har og tal som findes på Fiskeridirektoratets hjemmeside til at underbygge vore påstande og ikke andet. Vi ved fordi alle siger det og fordi det er logik, at det ulovlige udsmid vokser i takt med lavere og lavere kvoter og det vokser endnu mere med Ny Regulering som giver mindre kvoter.

Samtidig med, at fiskerne under Ny Regulering, betaler op til 16 kr. pr kg kvotetorsk/år. Skal en fisker betale 16 kr. for et kg torsk, for overhovedet at få lov til at lande den, så burde det være mere end soleklart for alle der spiller med åbne kort, at samme fisker kun lander de torsk, som prismæssigt også giver ham en indtægt. Citat fra en fisker i feb. 2007: ”Jeg lejer nu 8 tons torsk i 2007 af en pulje, selv har jeg fået 8 tons FKA torsk, men sidste år fangede jeg nær 20 tons. Jeg betaler 8.50 kr. i leje til puljen, for hver kg torsk jeg lander. Jeg skal mindst have 28,50 kr. for hver kg torsk før jeg får indtægter af det lejemål”.  

Dette er blot en af mange negative konsekvenser under Ny Regulering og derfor også regeringen og Dansk Folkepartis ansvar. Vi skal derfor opfordre Folketinget til at få regeringen og Dansk Folkeparti til at påtage sig deres fiskeripolitiske ansvar i denne sag.

Med venlig hilsen

For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen, formand

Ferring Strand den 20/2 2007

Modtaget fra Folketinget den 27/2 2007  

Udvalget har den 20. februar 2007 anmodet om mine kommentarer til henvendelse af 20. februar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav, jf. L 109 – bilag 11.

Spørgsmål 6:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. februar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav, jf. L 109 – bilag 11.”

Svar:

Foreningen anfører, at Ny Regulering og puljefiskeri vil medføre øget udsmid.

Jeg mener, at Ny Regulering giver mulighed for en mere fleksibel og effektiv udøvelse af fiskeriet, bl.a. i kraft af, at der kan overføres og byttes fangstrettigheder mellem fartøjer og ikke mindst ved, at der kan etableres puljefiskerier.

Ny Regulering giver fiskerne mulighed for langsigtet planlægning. Den enkelte fisker kan optimere sin udnyttelse af FKA'erne ved at planlægge fiskeriet til at finde sted, hvor det bedst kan betale sig og koncentrere sig om fiskeri af større mængder af de arter, som fartøjet er specielt egnet til. Det vil efter min vurdering medføre et mindre udsmid. Samtidig fremmer Ny Regulering strukturtilpasningen i fiskerierhvervet, og en reduktion af overkapaciteten vil også bidrage til mindre udsmid i dansk fiskeri.

Jeg mener også, at det generelle billede er, at der blandt fiskerne er en ansvarlig holdning til at begrænse udsmid; fiskerne kan se, at de har en klar interesse i, at der også er fisk til rådighed i årene fremover. Hertil kommer, at det som bekendt ikke er tilladt at foretage udsmid af fangster, der lovligt kan landes. Dette gælder også, når der fiskes i et puljefiskeri, hvor puljen vil have de samlede fangstmængder af de enkelte kvoter til rådighed. Fiskeri i pulje vil derfor ikke give anledning til øget udsmid.

Arbejdet med at reducere udsmid er et område jeg prioriterer højt. Jeg planlægger derfor i den kommende tid en gennemgang af fiskeriforvaltningen med henblik på at vurdere reglerne i forhold til udsmidsproblematikken.

Jeg kan i øvrigt henvise til, at det i lovforslagets bestemmelser om puljefiskeri klart er forudsat, at overfiskeri i et puljefiskeri relaterer sig til de samlede fangstrettigheder i puljefiskeriet, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede affattelse af § 36 b, stk. 1, og bemærkningerne hertil om reduktion af fangstrettigheder som følge af overfiskeri i et puljefiskeri.

./.            Som svar på Landsforeningens fortolkninger af landingsdata mv. for torsk i de forskellige størrelseskategorier mv. henviser jeg til vedlagte notat om pris- og mængdeudviklingen på torsk, som er udarbejdet af Fiskeridirektoratet.

 Hans Chr. Schmidt

/Lars B.F. Poulsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 22. februar 2007

J.nr.:  

NOTAT 

Vedr.:     Pris- og mængdeudviklingen på torsk

I skrivelse af 20. februar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ønsker Landsforeningen en redegørelse for pris- og mængdeudviklingen på torsk.

Landsforeningen Levende Hav anfører i sit brev:

1)     Til dokumentation for antagelsen om, at udsmidet af små torsk, der kunne landes lovligt vokser i takt med lavere og lavere kvoter, kan Fiskeridirektoratet give Folketinget en graf, som viser udviklingen siden 1996-2001 ?

2)     At Fiskeridirektoratet bruger forkerte tal i notat af 2. februar 2007, eksempelvis i den første graf på side 3. Hvorfor bruger direktoratet ikke de tal, som er tilgængelige på direktoratets hjemmeside ?

3)     Nye friske tal fra Hirtshals 12/2-16/2 2007 viser: I alt torsk 34.951,50 kg. torsk heraf 823,5 kg størrelse 5 torsk, dvs. mindre end 2,5 % 5 torsk. Opdaterede tal fra Thyborøn 12/2-16/2 viser i alt torsk 15.508 kg torsk heraf 391 kg 5 torsk, dvs. ca. 2,5 % 5 torsk.

4)     Af notat af 2. februar 2007 til Folketinget fremgår det, at priser og størrelser på torsk omstat i januar 2007, er på samme niveau som i 2006. Landsforeningen Levende Hav er ikke enig i dette.

Følgende kan oplyses:

Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande 1996-2006

Fiskeridirektoratet har udarbejdet nedenstående graf, der viser udviklingen i de danske torskekvoter fra 1996-2006.

For Nordsøen gælder det, at udviklingen fra 1996-1999 var relativ stabil med en kvote på omkring 24.000 tons. I år 2000 blev kvoten reduceret til 15.000 tons, og i 2001-2002 var kvoten ca. 9.000 tons, hvorefter kvoten har stabiliseret sig på omkring 5.000-6.000 tons.

For Skagerrak ses det samme mønster, som for Nordsøen. I perioden 1996-1999 var kvoten relativ stabil omkring 15.000 tons, hvorefter der sker en reduktion i år 2000 til 9.000 tons. I perioden 2001-2002 var kvoten på godt 5.000 tons, hvorefter kvoten har stabiliseret sig på ca. 3.000 tons.

For Kattegat gælder det, at udviklingen fra 1996-2001 har været relativt stabil på 4.000 tons. Herefter er der sket årlige reduktioner af kvoten, og i 2006 var kvoten reduceret til 544 tons.

For Østersøen gælder det, at udviklingen i kvoten er sket i toårige spring. I 1996 og 1997 var kvoten på ca. 50.000 tons, og i 1998-1999 var kvoten på ca. 40.000 tons. I 2000-2001 var kvoten på 30.000 tons, og fra 2002 og frem til i dag har kvoten udgjort godt 20.000 tons.

Når man betragter udviklingen i de ilandbragte mængder fra danske fartøjer fordelt på størrelsessortering, skal det bemærkes, at størrelsessortering er et udtryk for, hvor store de ilandbragte torsk er, hvor størrelsessortering 1 er størst efterfulgt af 2 og 3 etc.[1]

Nedenfor er vist danske fartøjers landinger af torsk fra Nordsøen i perioden 1996-2006 fordelt på størrelsessortering. Grafen viser andelen af de respektive størrelsessorteringer i forhold til de samlede ilandbragte mængder fra danske fartøjer for alle størrelsessorteringer udtryk i procent.

Landsforeningen Levende Hav mener, at andelen af torsk i størrelsessortering 5 i perioden 1996-1999 vil være højere end for andre år, hvor kvoten var mindre. Som det fremgår af grafen, udgjorde andelen af torsk i størrelsessortering 5 i perioden 1996-2005 mellem 8 % og 15 %. I 1999 udgjorde andelen 10 %, hvilket også var tilfældet i 2005, hvor kvoten var ca. 75 % mindre end i 1999.

Nedenfor er vist en tilsvarende graf for Skagerrak. Af grafen fremgår det, at andelen af torsk i størrelsessortering 5 i perioden 1996-2005 udgjorde mellem 12 % og 33 %. I 1999 udgjorde andelen 16 %, hvilket også var tilfældet i 2005, hvor kvoten var ca. 80 % mindre end i 1999.

Nedenfor er vist en tilsvarende graf for Kattegat. Af grafen fremgår det, at andelen af torsk i størrelsessortering 5 i perioden 1996-2005 udgjorde mellem 28 % og 45 %. I 1997, hvor kvoten var højest, udgjorde andelen 39 %, og i 2003, hvor kvoten var ca. 70 % mindre end i 1997, var andelen på 38 %.

Nedenfor er vist en tilsvarende graf for Østersøen. Af denne graf kan man se, at andelen af størrelsessortering 5 torsk i hele perioden har været høj på mellem 40 % og 60 %.

Direktoratets hjemmeside

Landsforeningen Levende Hav anfører, at Fiskeridirektoratet har anvendt forkerte tal i det til Folketinget fremsendte notat af 2. februar 2007 vedr. pris- og mængdeudviklingen på torsk. Landsforeningen Levende Hav angiver følgende forhold:

Som nævnt i notat af 2. februar 2007 blev der i forbindelse med udgivelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening i november udarbejdet et særligt tema, som beskriver mængde- og prisudviklingen for torsk fordelt på størrelsessortering og farvande for perioden 2002-2006. Notatet af 2. februar 2007 bygger på talmaterialet fra dette tema, som i øvrigt er tilgængeligt på direktoratets hjemmeside.

Det vil sige, at alle oplysninger i afsnittet ”Mængde- og prisudviklingen på torsk fordelt på størrelsessortering og bestande i 2002-2006” anvender informationer, der omfatter perioden januar-november. December måned er således ikke inkluderet i hele perioden 2002-2006. Det er forklaringen på forskellen i tallene.

Nedenfor er angivet en tabel, som omfatter alle danske fartøjers landinger af torsk fra Nordsøen i perioden 2002-2006 (januar-december).

Når hele perioden januar-december betragtes, så er det korrekt, som det anføres af Landsforeningen Levende Hav, at andelen af torsk i størrelsessortering 5 i gennemsnit for perioden udgjorde 10 %.

Landinger i Thyborøn og Hirtshals i februar 2007

Fiskeridirektoratet har udarbejdet nedenstående tabel, der viser mængden af ilandbragte torsk fra danske fartøjer i perioden 12/2/2007-16/2/2007.

Landsforeningen Levende Hav anfører, at der i perioden blev ilandbragt 34.951,50 kg. torsk i Hirtshals, hvoraf 823,5 kg. var torsk i størrelsessortering 5. Andelen af torsk i størrelsessortering 5 var 2,5 %.

Ifølge Fiskeridirektoratets oplysninger fremgår det, at der i perioden blev ilandbragt 33.301 kg. torsk, hvoraf 5.397 kg. var torsk i størrelsessortering 5, svarende til en andel på 16 %. Som det ligeledes fremgår af tabellen var hovedparten af tilførslerne af størrelsessortering 5 torsk fra Østersøen. Korrigeres der for tilførsler fra Østersøen i alle størrelsessortering var andelen af størrelsessortering 5 torsk på 2,4 %.

Danske fartøjers landinger af torsk i henholdsvis Hirtshals og Thyborøn i perioden 12/2/2007-16/2/2007 fordelt på størrelsessortering

Note: Mængde er levende vægt i kg.

Ligeledes anfører Landsforeningen Levende Hav, at der i perioden blev ilandbragt 15.508 kg. torsk i Thyborøn, hvoraf 391 kg. var torsk i størrelsessortering 5, svarende til en andel på 2,5 % torsk. Af ovenstående tabel fremgår det, at der blev ilandbragt 7.547 kg. torsk, hvoraf 84 kg. var torsk i størrelsessortering 5, svarende til en andel på 1 %. Den største andel udgøres af torsk i størrelsessortering 3, hvor andelen var på 53 %.

Årsagen til den relativt store forskel mellem direktoratets tal og Landsforeningen Levende Havs tal kan skyldes, at direktoratet udelukkende medtager danske fartøjers landinger af torsk i Thyborøn. I perioden har der været tilførsler fra tyske fartøjer på ca. 10 tons torsk. En anden årsag til forskellen kan være, at Landsforeningen Levende Hav anvender oplysninger fra Thyborøn auktion, hvor der også opstilles torsk, som ikke er landet i Thyborøn, men kørt til auktionen fra andre steder i landet. 

Mængde- og prisudviklingen på torsk fordelt på størrelsessortering og bestande i 2006-2007

I notat af 2. februar 2007 anfører Fiskeridirektoratet, at ”generelt gælder det, at prisniveauet for torsk i januar 2007 er på niveau med prisniveauet for hele år 2006.”  

Direktoratet har udarbejdet nedenstående tabel, der viser danske fartøjers landinger af torsk i 2006 og i perioden 1. januar-20. februar 2007 fordelt på størrelsessortering.

Note: 2006 er opgjort for hele året. 2007 er opgjort til og med 20. februar.

Note: Indberetninger over størrelse 5 er ikke inkluderet. Mængde er levende vægt.

Tabellen viser, at der for Nordsøen generelt er en lille tilbagegang i gennemsnitsprisen for alle størrelser undtagen størrelse 4, hvilket resulterer i en uændret gennemsnitspris, når alle størrelser betragtes under ét. For alle størrelser på nær størrelse 2 i Skagerrak er der fremgang i prisniveauet. I Kattegat svinger prisniveauet mellem stor fremgang for torsk 1 og 5, mens der er en mindre tilbagegang for torsk 2 og 3. I Østersøen er der en tilbagegang i prisniveauet for de store torsk, mens torsk 4 og 5, som der landes flest af, udviser fremgang i gennemsnitsprisen.

Ovenstående sammenligning af prisniveauet bør fortolkes med forsigtighed i forhold til en generalisering af prisudviklingen, idet der kan forekomme fluktuationer i markedet, som vil afspejle sig i prisniveauet senere i 2007.