Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Skal ansvaret gives tilbage til fiskerne?

En handlingsplan udsendt af Danmarks Fiskeriforening 6/11 2003

 -         Levende Havs kommentarer

DF kalder det en handlingsplan, men det er nu mere tale om en redegørelse for, hvorledes Danmarks Fiskeriforening DF ser historien, nutiden og fremtiden. Der er ikke meget nyt i planen, som også kører i det kendte spor af kritik af myndighederne og biologerne. Planen mangler en hel del selvkritik, ex. til støtte for planens krav om mere selvforvaltning af fiskeriet. Og så mangler planen, konkrete planer og perspektiver for fremtidens fiskeri. DF vil have flere fisk, mere selvforvaltning, støtte til refinansiering, erstatninger fra bl.a. olieindustrien i Nordsøen og fortsat fuld kontrol over Fiskeafgiftsfonden, men hvordan det kan føres ud i livet og hvad samfundet får til gengæld, står der ikke meget om.

Manglen på perspektiv kommer tydelig til udtryk i DF’s krav til fødevareministeren om, at 2004 kvoterne på arter som torsk, kuller, mørksej og rødspætte, ikke må blive mindre end de kvoter som gælder på disse arter her i 2003.

Det betyder at DF nu er tilfreds med blot at få 4.635 tons torsk i Nordsøen i 2004. Hvordan hænger dette beskedne krav sammen med DF’s frontale angreb mod kvotenedsættelserne i 2000, 2001 og 2002? Her er vi mange som husker, at DF kæmpede imod, med alle til rådighed stående midler, for at undgå kvotenedsættelserne. Begrundelserne var den gang som i dag, at det var ikke biologiske men, politiske kvoter, og at der er og var tilstrækkelig med torsk i Nordsøen, til at undgå disse "tåbelige nedsættelser" af kvoterne. Hvordan kan DF, i deres egen handlingsplan, nu acceptere de lave kvoter for 2003? Det hænger ikke sammen. Hvis der i dag skulle være et biologisk holdbart grundlag for en torskekvote som er 3 gange mindre end i 2000, så bør DF give os deres begrundelser for. Hvorfor de kæmpede imod nedsættelserne på torskekvoterne i 2000, 2001 og 2002?

 - Selvforvaltning som hele planen er bygget op omkring, er jo også et spørgsmål om, på et fiskerifagligt grundlag, at kunne forudse den udviklingen inden for de enkelte arter.

I vor tid moderne tid, hvor formen spiller en større rolle end indholdet, vil det helt sikkert være nogen som synes at det er en uretfærdig behandling af denne plan. For det må vel være positivt, at Danmarks største forening på fiskeriområdet, med et ansvar for et fiskeri som omsætter mere end 3 mia./år, nu endelig har forstået, at vil man have hul igennem i den tykke mur af politiske dagsorden der præger vores hverdag, så er det formen som tæller, for indholdet er der alligevel ingen som gider forholde sig til - og der har de jo ret.

Formen på denne plan har fået et løft med blå farver og møde på Christiansborg med udvalgte politikere og journalister osv. Så hvad formen angår, er Danmarks Fiskeriforening ved at komme i takt med tiden og den siddende regering. Formen og det pæne sprog og billeder er sikkert valgt for at få offentlighedens interesse, men i dag, dagen derpå, ser det nu mere ud til, at offentligheden fortrækker den rå og karske tone, som har behersket Danmarks Fiskeriforening i mange år. 

Følgende har jeg valgt at fokuserer på, fra denne plans 11 sider

DF skriver: ”Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne”. Det ser jo fornuftigt ud og sådan foregår det desværre også i dag og bl.a. også derfor, er det gået af Pommern til. ”Flere fisk” skriver DF for derefter at ”kræve, at Fødevareminister Mariann Fisher Boel” kommer hjem med mindst de samme kvoter på torsk, kuller, mørksej og rødspætte som hun fik med sig hjem i 2002. DF blæser med mel i munden, for de kan åbenbart på den ene side, giver rammerne fra sig, for derefter at ville bestemme hvordan de skal se ud!

DF skriver: ”Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå”. Dertil vil DF være mere aktive i den biologiske verden, de vil f.eks. gennemføre et forsøgsfiskeri, 100 togter, hvor fiskerne bringer alt i land, i samarbejde med biologerne, for derved at få et brede videns grundlag.

-         Det er et udmærket forslag, vi skal opfordre til at få et sådant projekt iværksat, men under forudsætning af fuld åbenhed om projektet. Dvs. alle, også Levende Hav, skal have en direkte adgang til, ved selvsyn at følge projektet.

DF skriver: ”Der skal findes en samlet løsning med selvregulering for hele konsumfiskeriet”. Heri ligger der en hel del politik De store silde- og makrelfiskere har oprettet deres egen forening og kystfiskerne har forsøgt at få gennemført en speciel ordning og regulering for deres fiskeri osv. For at kunne fastholde monopolet på organisering af de danske fiskere, forsøger DF at fremtidssikre egen virksomhed - om nødvendigt på bekostningen af en fremtidssikring af dansk fiskeri.

-         Der er nu politisk vilje til at få etableret en ordning for kystfiskerne, så kystfiskerne kan klare sig op mod det store og effektive fiskeri. DF vil ikke have en sådan ordning. I planen skriver de at ”de vil deltage i debatten om udformningen”, men i det seneste referat fra DF’s hovedbestyrelse siger de klart nej til en kystfiskerordning. DF vil have en ordning for hele fiskeriet og det skal være en ordning som DF administrerer og uddeler. Derfor vil de have ”time-out” i 6 måneder for en debat, før udformningen af reglerne til ”en samlet løsning”. Og dermed forsøger DF at få bremset en kystfiskerordning. 

DF skriver: ”Vi skal have ophævet alle kapacitetsbegrænsningerne”. Det betyder reelt, at DF ønsker at kapaciteten dvs. tonnagen kan flyde frit mellem de forskellige fartøjskategorier. Det forslag kan få samme effekt som de omsættelige kvoter. De som har penge og brug for tonnage, kan købe den hos hvem de vil. En sådan form har det med at udrydde det mindre fiskeri, fordi de i forvejen er hårdt ramt af kvotereguleringen. De har mindre gæld og derfor modtagelige for et tilbud, hvis det går dårligt i fiskeriet.

DF skriver: ”Der har været stop for nybygning i flere år”. Det passer ikke. Siden 1994 er der kommet 74 nybygninger til fiskeriet og det er det også kommet nye i år. DF skriver at ”alene i 2002/2003 har vi ophugget 10 % af flådens tonnage”. Det er også forkert, vi har ophugget 6 %, og status på ophugningen pt. er at vi har ophugget 65.000 tons, men kun reduceret tonnagen med ca. 15.000 tons. De 50.000 er opvejet af nybygninger og moderniseringer (læs: forlængelser af ældre skive så de kan laste flere skidtfisk). På effektivitet siden er der ikke skåret ned. Effektiviteten målt på motorkraften er højere i dag end for 10 år siden, det samme med udstyr og grej.

Det er positivt, at DF nu siger nej til at ophugge flere fartøjer. Men forklaringen på dette synes negativt. For DF skriver at de vil have oprettet en ”kapacitetsbørs” som kan opsamle tonnage når fiskerne giver op. De vil også have privatiseret ophugningen så tonnagen kan indgå i denne børs. Det står ikke nedskrevet, men en bevarelse og en omsætning af tonnage peger i retning af omsættelighed af kvoterne – på den ene eller den anden måde.

DF skriver at de vil have skabt mulighed for en refinansiering af højt forrentede lån og så vil de have afsat ”betydelige midler som kan optimere værdien af de danske fiskeressourcer”. Den relative høje rente 10-12 % er sikkert et udtryk for en ringe sikkerhedsstillelse og derfor i harmoni med virkeligheden. Så en rentenedsættelse vil alt andet lige være en kunstig støtte. En stor del af de danske fartøjer er jo reelt ikke mere værd end det de kunne indbringe ved ophugning. Mht. DF’s ønsker om støtte til en værdioptimering af fangsterne, så er det et forslag som alle sikkert kan støtte.

DF skriver: ”at der skal udbetales en fast, løbende produktionsafhængig kompensation til fiskerierhvervet” fra olieindustrien i Nordsøen. Og DF vil have erstatninger hvis fiskerimulighederne begrænses af f.eks. vindmølle anlæg. Det er gamle krav som DF aldrig har formået at komme igennem med. DF har ikke engang kunnet få erstatning for mange års lukning af fiskeriet (som stadig er lukket) i store områder omkring giftvirksomheden Cheminova. Her er det en fabrik som direkte smadrer erhvervet i et større områder omkring Harboøre Tange, men erstatning er der ikke noget af. Så hvorledes DF forstiller sig, at kunne få erstatning fra en virksomhed som ex. A.P. Møller står hen i det uvisse.  

DF skriver: ”Danmarks Fiskeriforening må kræve, at Fiskeafgiftsfonden videreføres med den nuværende bestyrelsessammensætning” dvs. at DF kræver at bevare kontrollen over fonden. Der var den igen, det med krav inden for rammerne som de ellers har overgivet til ministeren. Det er jo et faktum, at ingen uden for DF har fået del i de mere end 10 millioner som DF reelt råder over. Da Fiskernes Økologisk Netværk forsøgte, som på det tidspunkt var aktive med op mod 30 fartøjer, at få midler til deres markedsføring og miljøkontrol, fik de afslag.

DF skriver: ”Ansvar og selvforvaltning – en succes” og referer til deres kampagne for at få nye unge ind i fiskeriet. Jeg ved ikke om det er nogen succes. Jeg har forsøgt at få indblik i de økonomiske forhold omkring uddannelse kampagnen, men det er åbenbart et lukket land. Succes måske, men den er helt sikkert dyrekøbt. Fik man mulighed for at bruger flere millioner, vil de fleste uddannelser her i landet kunne mangedoble deres elevtal.

DF skriver: ”Hvad skal vi med fartøjer, hvis der ingen unge er til at overtage dem”? Og det har de ret i, men her i 2003 kunne man spørge ”Hvad skal vi med unge, når der ikke er fisk de kan overtager”?

Jeg kan ikke finde ret meget i denne handlingsplan som sikrer fiskebestandene for de kommende generationer. Selv om fiskerne skriver at de ”har været med til at udvikle fiskeripolitikken” så ligger planen f.eks. meget langt fra det ansvar som fiskerne har. Det er politikerne og biologerne som bærer ansvaret, og det er fiskerne som er ofre, siger de. Det er også rigtig for mange fiskere, bl.a. de som har måttet forlade fiskeriet gennem ophugningsordninger som pressede dem ud. Og det er også rigtig for en gruppe som kystfiskerne. Men det er meget langtfra rigtig når det gælder industrifiskerne og de mange som har bygget store moderne fartøjer og moderniseret for mange millioner. Disse fiskere, som fanger mere end 80 % af fisken har et meget stort medansvar for at bestandene er blevet nedfiskede til historisk lave niveauer.

Og da dette medansvar ikke optræder i planen, skal planen afvises. Samfundet kan og bør ikke på det foreliggende, give ansvaret tilbage til de store i dansk fiskeri og Danmarks Fiskeriforening.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand