Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Sig ja til fisk fra de naturskånsomme fiskerier

Verdensnaturfonden WWF siger hvad du ikke bør gøre, Levende Hav siger hvad du bør gøre. En kommentar til WWF’s fiskeripolitiske strategi, hvor de opfordre forbrugerne til at boykotte fisk, i stedet for fiskerier.

Der er store problemer i fiskeriet, overfiskeri og ødelæggelser af havbund og fiskebestande. Og der er mange bud på hvad der galt; hvad der er problemet og hvad man bør gøre ved problemerne.

I Levende avsHav har vi aldrig været i tvivl om, at problemerne i det moderne erhvervsfiskeri stammer fra det ”bundslæbende trawlfiskeri”*.

Det er påstande som naturligt nok angribes af ejerne af de store trawlere, deres organisationer og industrier. Men vi bliver også prompte afvist af fiskeriets videnskabelige institutioner, styrelser og direktorater som værende ”udokumenterede”. Umiddelbart ser det mystisk ud, at de forvaltninger og videnskaber, som står skarpt over for fiskerierhvervet, også føler sig kaldet til at angribe Levende Hav og det vi mener om erhvervsfiskeriet.

Vi mener det samme som de professionelle biologer, naturvogtere og andre, nemlig at fiskeriet fanger og ødelægger for meget og at det står meget sløjt til med bæredygtigheden i fiskeriet. Så vi er enige om problemerne, men når det kommer til løsninger så skilles vore veje.  

Men det er også forklarligt, fordi de to parter, i den brede offentlighed kendte som meget forskellige interesser, biologer dvs. de offentlige finansierede videnskabelige institutioner, styrelser og direktorater, og fiskerierhvervet og dets industri, er i den fiskeripolitiske ”virkelighed” blevet afhængige af, at være i modsætning til hinanden.

De er blevet symbiotiske. Og for at holde liv i hinanden, er de nødt til at angribe hinanden i det offentlige rum, men de angreb er over årene blevet bygget op om fælles præmisser. Og i denne ”aftale” har begge parter mindst af alt brug for udefrakommende fiskerifaglige input som dem Levende Hav kommer med.

Mange vil vægre sig mod, at sådan forholder det sig. Det er også forståeligt, og vidner om, at der stadig i befolkningen er en tro på, at de mennesker og styrelser vi sætter til at lede vort land, fortsat gør det bedste de kan. Vi tror ikke så meget på politikerne og deres styrelser mere. Og før man afviser vore påstande, bør man kunne give et fornuftig svar på hvorfor fiskeriforvaltningen, set under et, har så elendige resultater i forvaltningen af fiskeriet som tilfældet er?

Efter mere end 30 års fiskerifaglig og fiskeripolitisk indsats, er det de senere år blevet mere og mere klart for os i Levende Hav, at de meget store interesser der er opbygget udenom erhvervsfiskeriet i dag, mindst af alt har brug for det de efterspørger - et mere bæredygtigt fiskeri. I det offentlige rum står de overfor hinanden, men på de indre liner holder de sammen som ærtehalm.

Det er tydeligt, at sammenholdet mellem erhverv og forvaltning er blevet styrket i dansk fiskeri, efter at fiskernes formand Bent Rulle blev fhv. Han var for naturlig, han kunne simpelthen ikke samarbejde med de interesser der ikke havde andet i hovedet end at genere fiskerne for ”egen vindings skyld” og som eneste virke er at ”stikke snablen ned i de offentlige kasser” sagde han igen og igen. Og her gik Levende Hav ikke ram forbi. Vi var ofte ude med riven efter Bent Rulle, men det var altid på de indre liner, at han med vold og magt forsøgte at holde sammen på de danske fiskere som helt åbenbart ikke hørte hjemme i samme organisation.

Men det er historie i dag, tilbagestår vi alle tilbage med et erhvervsfiskeri, som nu i det tætte samarbejde med forvaltningen, fiskeriets modstandere, er i fuld gang med at udrydde det traditionelle fiskeri, gennem en kapitalisering af kvoterne.

Der er mange konspirations teorier ude i fiskeriet. Teorier som at EU’s fiskeripolitik har det overordnede mål, at flytte EU’s fiskeri til de EU lande som ikke kan undvære fiskeriet, f.eks. Spanien. At kvotepolitikken har det formål og i særlig grad gennem de omsættelige kvoter.

Personligt tror jeg ikke, at ”fiskekvoter” blev opfundet i slutningen af 70’erne med det formål. Men som årene er gået er det tydeligt, at kvoterne har opbygget og holder liv i symbiosen mellem de store trawlere, industrien og forvaltningen. Og det er i dette rum fiskeriet afgøres. Politikerne og regeringen har efter min mening ingen anden interesse i fiskerierhvervet, end at ”holde gryden” i kog, dvs. minimere ulykkerne.

Tilbagestår det traditionelle fiskeri uden fiskeri og de udefrakommende interesser som ex. Levende Hav og andre miljø og naturorganisationer.

Modsat Levende Hav, sætter de store natur- og miljøorganisationer som WWF og Greenpeace også hele tiden fokus på kvoterne. Kvoterne er enten for store eller også er de overfiskede og derfor vil de have områder i havet hvor fiskeriet bliver forbudt og forbrugerne til at boykotte de fisk, dvs. kvoter som er for store eller overfiskede, f.eks. torsk i Nordsøen. Det er ikke alle torsk der skal boykottes, men kun torsk fra et bestemt sted. Verdensnaturfondens strategi bliver derved helt og fuldt afhængig af, at biologerne har ret i, at kvoterne på torsk i Nordsøen er for store.

I Levende Hav forstår vi WWF og Greenpeaces fiskeripolitiske strategi som en strategi der tager større hensyn til organisationernes økonomiske interesser end til naturens. Og dette skudsmål, som WWF og Greenpeace i sagens natur ikke bryder sig om, hænger uløseligt sammen med, at disse organisationer ikke er modtagelige for den sunde fornuft som vi praktiserer den i Levende Hav. Vi vil have fjernet de fiskeriformer som ødelægger naturen og dens ressourcer. Fjerne vi de fiskerier som ødelægger, overfisker, bifanger osv. da vil problemerne være løste.

Så modsat WWF som vil boykotte og frede os ud af problemerne i fiskeriet, opfordrer vi forbrugerne til vælger fisk fra de naturskånsomme fiskerier. Derved fravælger de fisk fra bomtrawl og andet destruktivt trawl og vod, og lægger et konkret og meget direkte pres på politikerne, således at de så hurtig som muligt kommer i gang med at få udfaset og forbudt de fiskeriformer som ødelægger havet og dets ressourcer.

Men WWF og Greenpeace vil ikke denne kurs, enten fordi de ikke tror på den, dvs. tror at den kan virkeliggøres, eller også fordi den kan virkeliggøres og dermed løse fiskeriets problemer. Svaret blæser i vinden. For begge organisationer siger samstemmende – vi vil begge dele. Men først vil de altså boykotte og frede havet, derefter vil de fjerne de naturødelæggende og destruktive fiskerier.

Det er noget ulogisk rod. Så det ser ud til at fiskeriet skal vedblive med at være problematisk, for ellers er der ikke noget at komme efter. Noget at komme efter, for de professionelle naturvogtere som for de hastigt voksende styrelser, direktorater, kontrolenheder.

Det moderne store trawlfiskeri i dag er blevet kendetegnet ved at være storproducent og leverandør af problemer og dertilhørende historier, til mætning af de hungrende horder der omgiver fiskeriet og dernæst producent af en tvivlsom fødevare som har været lang tid undervejs, inden de ender på vore middagsborde. Men så kan vi også både se, høre og smage på skandalerne på engang, alt imens vi sorterer ledningsrester og andet affald ud af vore rejecocktail.

Jeg håber at jeg tager fejl, men alt for meget peger desværre i retningen af at jeg har ret.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand Levende Hav