Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Kystfiskeri i Folketinget

Onsdag den 31. maj behandler Folketinget et beslutningsforslag B 138 fremsat af SF for en miljømærkning af fisk fra kystfiskeriet.

Til forslaget siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt, at han arbejder for et EU miljømærke for fisk og at han derfor ikke giver støtte til SF forslaget. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti er på samme kurs, han siger til Ritzau at DF og regeringen har fremlagt en handlingsplan som imødekommer SF’s forslag.

Ovenstående udsagn og respons på SF forslaget fortjener følgende bemærkninger:

-         Det er muligt at Hans Chr. Schmidt arbejder for et EU miljømærke for fisk, men så foregår det også i det skjulte. Der findes ingen referencer i og uden for EU, som giver det mindste tegn på, at Schmidt eller hans folk skulle have sagt et eneste ord om et EU miljømærke for fisk.

-         Til MF Bent Bøgsteds påstande om, at Dansk Folkeparti og regeringen skulle have fremlagt en handlingsplan der giver støtte til kystfiskeriet, er løgn og/eller noget sludder. 

Regeringen og Dansk Folkeparti står tilsyneladende fast på den kurs de satte i oktober 2005, en kurs der fremmer det natur- og ressourceødelæggende fiskeri, på bekostning af det mindre og mere naturskånsomme fiskeri.

Under 1. behandlingen i morgen er det derfor nu op til oppositionen, at få kroget ministeren. Få ham til at sige det samme til Folketinget, som han siger til den danske befolkning. F.eks. få ministeren til at gentage løgnen om, at de "store ikke kan købe de små" med henvisning til den aftale han har med DF. Lykkes det, får vi i det mindste en ny fødevareminister og det er ikke så ringe en bifangst.

Forslag til folketingsbeslutning

om miljømærkning af friskfanget fisk

Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. januar 2007 at indføre:

1) En miljømærkning af friskfanget fisk. Mærkningen skal garantere forbrugeren, at fisken er fanget og behandlet bæredygtigt. Mærket må derfor benyttes, når

– der fiskes med skånsomme fiskeredskaber,

– der fanges et minimum af yngel,

– der er et minimum af uønsket bifangst,

– der er et lavt energiforbrug,

– fiskeriet er skånsomt over for havmiljøet, for så vidt angår bundforhold, biodiversitet og affaldshåndtering,

– kvaliteten under fangst, behandling, opbevaring, distribution og salg af de fangede fisk sikres og

– den størst mulige værditilvækst pr. kilogram af den fangede begrænsede ressource sikres.

2) En støtteordning, der gør miljømærkningen attraktiv for kystfiskere og tilgodeser kystsamfundene.

3) En administration af miljømærkningen, som forbrugerne kan have tillid til.

Bemærkninger til forslaget

Danmark har brug for et veludviklet kystfiskeri, som kan levere frisk fisk af høj kvalitet såvel til hjemmemarkedet som til eksport. Forbruget af fisk er voksende i Danmark. Kystfiskeriet er det fiskeri, som bedst kan leve op til kravene om fiskeri med bæredygtige metoder og til kravene om friskfanget fisk. Kystfiskeriet er det fiskeri, som tilfører den største værdiforøgelse til den fangede fisk og derfor medfører væsentlige erhvervsaktiviteter i landets kystsamfund.

Kystfiskeriet er imidlertid i øjeblikket på dramatisk nedtur. Det sker samtidig med, at forbruget af fisk er voksende i Danmark, og samtidig med, at bevidstheden om værdien af friskfanget fisk er voksende. Presset skyldes såvel udviklingen på verdensmarkedet som den danske fiskeripolitik.

Konkurrencen på markedet kommer fra et fiskeri, der ikke respekter et voksende krav om bæredygtighed fra hav til bord, og som dermed kan gennemføre fiskeriet med lavere omkostninger. Det lokale fiskeris vilkår vanskeliggøres dog også af udefrakommende mærkningsordninger, eksempelvis af mærket fra Marine Stewardship Council, som bl.a. gælder for linefanget torsk fra andre farvande end Nordsøen – et mærke, som de engelske supermarkedskæder introducerer ved samtidig at boykotte torsk fra Nordsøen.

Den danske fiskeripolitik lever ikke op til sine erklærede mål om at sikre kystfiskeriets overlevelse og om at tilgodese det skånsomme fiskeri. Indførelsen af fartøjskvoteandele (FKA) tilgodeser det større fiskeri og dets långivere. De midler, som regeringen har afsat til ophugning af fartøjer, der driver konsumfiskeri, vil ikke give de tilbageværende konsumfiskere flere fisk, idet disse midler nu er på vej over i industrifiskeriet. Kystfiskerflåden reduceres dramatisk, og kystfiskeriet med mindre både og skånsomme fiskerimetoder står – sammen med hele kystfiskersamfundet – i en eksistenskrise. Ophøret af dette fiskeri kan blive uopretteligt. Det er en uacceptabel udvikling på et tidspunkt, hvor forudsætningerne for udvikling af kystfiskeriet i øvrigt er gode.

Ad 1) Mærket for friskfanget fisk:

Miljømærket for friskfanget fisk skal fremstå tydeligt på fartøjer, der er godkendt til det. Sammen med oplysninger om fangstdato og farvand skal miljømærket desuden følge fisken hele vejen fra hav til bord. Miljømærket skal således i alle led signalere ansvarlighed over for havets miljø og ressourcer.

Der fastsættes nærmere regler for de miljømærkede fartøjers sejlads, fiskerimetoder, behandling og videredistribution af fisk samt affaldshåndtering og for kontrol med, at vilkårene for bæredygtighed overholdes. Garnfiskeri, traditionelt snurrevodsfiskeri på glat bund, pilkefiskeri, krogefiskeri, bundgarnsfiskeri og ruse- og tejnefiskeri er fiskemetoder, som berettiger til miljømærkningen under nærmere fastsatte vilkår. Alle former for trawlfiskeri, vodfiskeri med svære tove og muslingeskraber er derimod fiskemetoder, der ikke berettiger til miljømærkningen.

Der fastsættes nærmere regler for de miljømærkede distributørers opbevaring og behandling af de godkendte fisk samt for kontrol med, at bæredygtighedsvilkårene overholdes.

Miljømærket for friskfanget fisk er desuden underlagt de øvrige love og bestemmelser, der gælder fiskeri, ligesom distribution og salg af miljømærkede fisk er underlagt de øvrige love og bestemmelser om salg af fisk.

Reglerne for miljømærkning skal kunne justeres i takt med udviklingen af bæredygtige fiskerimetoder og håndtering af den fangede fisk.

Indførelse af et regelsæt for miljømærkning af friskfanget fisk kan med fordel tage udgangspunkt/hente inspiration i allerede eksisterende overvejelser om miljømærkning af fisk.

Ad 2) Støtteordningen til kystfiskerne og kystsamfundene:

Støtteordningen til kystfiskerne skal omfatte

– støtte til rådgivning, investering og omrigning af mindre fartøjer, for at de kan opfylde mærkningskravene,

– støtte til etablering af lokale producentorganisationer,

– støtte til infrastruktur til distribution og salg af miljømærket fisk og

– støtte til udvikling af samarbejdet blandt kystfiskerne og mellem kystfiskerne og følgeerhverv.

Ad 3) Administration af miljømærkningen af fisk:

Indførelse og administration af miljømærket, udformning af de nærmere regler for mærkning, administration af godkendelsesordningen og kontrol med dens overholdelse skal gennemføres af en offentlig instans, som også fastsætter de nærmere regler for markedsføring af miljømærket.