Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

IOK debat med Hans Chr. Schmidt

Kære Hans Chr. Schmidt

 

Når du møder fiskerne ude på pladserne, så påskønner du dem altid for "at tale lige ud af posen" der bliver ikke "pakket noget ind" som du også udtrykte det lørdag den 21. maj i år, på Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling i Middelfart.

 

Måske pakker fiskerne ikke noget ind, men det gjorde du. I Middelfart takkede du foreningen for det gode samarbejde, hvor du i stedet burde have givet formanden, den opsang han fortjener. Han repræsenterer ikke de danske fiskeres ønsker og han står ikke vagt om sikkerheden i dansk fiskeri. Din uforbeholdne støtte til Danmarks Fiskeriforening, viser, at regeringens nye fiskeripolitiske grundlag, står og falder med den nuværende formand for Danmarks Fiskeriforening og dennes udtrykte begær efter individuelle omsættelige kvoter IOK

 

IOK er et natur- ressource- og kulturødelæggende ikke-liberalt økonomistyret system som formanden og hans støtter i hovedbestyrelsen - og deres banker - vil have. Men det er også et system, som et stort flertal af fiskerne, i og uden for Danmarks Fiskeriforening, ikke vil have. Så du taler ikke lige ud af posen, du pakker ind og du fører fiskerne bag lyset. For mens du ude på pladserne har lovet fiskerne den regulering de vil have, tvinger regeringsgrundlaget dem til noget, de ikke vil have. Hans Chr. Schmidt, du er ikke "hvid ved benene", du er rå og uspiselig

 

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav

 

Klippet fra Jyllands Posten den 9/6 2005

"Prøv med sandheden næste gang

Jeg værdsætter normalt alle stemmer i dansk fiskeri. Men når Kurt Bertelsen Christensen, formanden for Levende Hav, vildleder JP's læsere (6/6), må jeg reagere. Det er ikke denne regering, der vil indføre individuelle omsættelige kvoter (IOK) i fiskeriet. IOK er allerede indført. Beslutningen blev - til din oplysning - truffet den 16/5 2001 under den tidligere SR-regering med daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) i spidsen".

Hans Chr. Schmidt fødevareminister (V)

Svar sendt den 9/6 2005

Re: Prøv med sandheden næste gang

I JP den 9/6 skriver fødevareminister Hans Chr. Schmidt, at jeg lyver og vildleder JP’s læsere, for "det er ikke denne regering der vil indføre individuelle omsættelige kvoter IOK i fiskeriet". Undskyld Hans Chr. Schmidt, men jeg har forholdt mig til det du siger til fiskerne og det nye regeringsgrundlag. Her står der bl.a. at regeringen "vil give fiskerne en mulighed for at erhverve sig kvoter" og det har jeg og mange andre tolket som køb og salg af kvoter, nu også i andre fiskerier end det pelagiske.

Vi har åbenbart misforstået det der pt. forgår i fiskeripolitikken. Og derfor vil jeg bede fødevareministeren om at give JP’s læsere en forklaring på, hvorfor regeringen ikke vil indføre individuelle omsættelige kvoter, rettigheder, årsmængder etc. (dvs. give fiskerne ejerskabet over de kvoter som hører til det demersale fiskeri), og herunder, hvordan vi så bør tolke regeringens fiskeripolitiske grundlag?

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os