English

Dansk fiskeri, en saga blot - dansk fiskeri drukner nu i selskaber og pengemændenes lommer.

Her følger artikler og situationsberetninger fra afviklingen af dansk fiskeri som den foregår lige nu og som den efter regeringens nye plan, skal fortsætter året ud. Der er indlæg mod Levende Hav af fødevareministeren og af formanden for Folketingets Fødevareudvalg Chr. H. Hansen.

Opdateret søndag den 3/9 2006

Dansk Folkeparti benægter fakta

I Jyllands-Posten den 29/8 afviser Dansk Folkepartis (DF) fødevarepolitiske ordfører Christian H. Hansen min kritik af DF, der som det eneste parti i Folketinget, støtter V og Ks fiskeripolitik. En politik som fjerner de mindre fartøjer og dermed det danske kystfiskeri fra de danske kyster.

Fiskeriets embedsmænd og kvinder, ville have kapitaliseret kvoterne for hele fiskeriet, også pga. Fiskeribankens alvorlige problemer. Ved at give fiskerne ejerskabet over kvoterne, fik de store skibe en værdi, de aldrig før havde haft, og dermed mulighed for at købe kvoter. Alle andre partier uden for regeringen var afklaret på, at den model ville de ikke have.

Det er fakta Christian H. Hansen. Vil du bestride det, så må du benægte fakta. Og det er da også det, der sker i dit indlæg.

Du siger at I har været rundt i landet i tæt dialog med fiskerne og intet I intet har set til Levende Hav, fordi vi har ”nægtet at deltage”. Det er ikke sandt. Om nogen i Danmark har Levende Hav været aktiv i fiskeripolitikken de sidste mange år. Derimod har Dansk Folkeparti ikke været rundt i landet, det var fødevareministeren og det var han både før og efter fiskeriforliget.

Du bekræfter, at der var en aftale mellem regeringen og DF inden forhandlingerne med de øvrige partier, og det stemmer overens med, hvad der skete under de afsluttende ”forhandlinger” natten til den 26/10 2005. Under forhandlingerne blev jeg ringet op for at kommentere på dette og hint. Det sidste udspil fra oppositionen var, at de accepterede en kapitalisering af kvoterne for de store, mod at kystfiskerne blev holdt ude af den model. Det afviste regeringen og lavede aftalen med Dansk Folkeparti. Vi deltog til det sidste, men det var spildte kræfter, for regeringen ville ikke give køb på FKA modellen for hele fiskeriet og det havde regeringen fået Dansk Folkepartis støtte til

”I Dansk Folkeparti ønsker vi at bevare det danske kystfiskeri, men på realistiske vilkår” skriver du.  De ”realistiske vilkår” betyder for DF at man følger toppen i Danmarks Fiskeriforening ønsker. Men denne kurs koster det facto det mindre håndsværksfiskeri deres eksistens. Det vidste du, og dit partis håndtering af fiskeripolitikken er et godt eksempel på, at DF lader hånt om ”den lille mands” ret til liv og virke for at tækkes regeringen.

Dansk Folkeparti bærer alene ansvaret for, at de store natur- og ressourceødelæggende trawlere, nu kan opkøbe det natur- og ressourceskånsomme kystfiskeri. Det er fakta Christian H. Hansen. Hvad vil du og Dansk Folkeparti gøre ved det?

Kurt Bertelsen Christensen. Levende Hav

Dansk Folkeparti holder vand

DET ER GANSKE paradoksalt at læse Kurt Bertelsen Christensens kritik af Dansk Folkeparti i JP 15/8. Han er formand for foreningen Levende Hav og mener, at Dansk Folkeparti er på dybt vand i sin fiskeripolitik.

Det paradoksale ligger i, at Fiskeriaftalen 2005 med regeringen blev til i et tæt samarbejde med både fiskere, faglige organisationer og interesseorganisationer. Vi så dog ikke meget til Levende Hav i denne forbindelse, men det kræver jo også, at man så skal tage et medansvar og ikke bare kritisere.

Som Dansk Folkepartis fødevareordfører insisterede jeg på, at vi under udformningen af fiskeriaftalen besøgte fiskerihavnene og -organisationerne rundt omkring i landet ikke én, men to gange. Vi fik en masse konstruktive input til, hvordan både fiskerne og eksperterne på området kunne forestille sig loven udformet. Men igennem hele forløbet nægtede Levende Hav at tage del i drøftelserne, og det duer simpelt hen ikke, hvis man vil have indflydelse.

Loven er god nok

Endelig er det svært at tage Kurt Bertelsen Christensens antydninger om, at DF med aftalen kanaliserer ophugningsstøtten ind i Fiskeribanken, alvorligt. I Fiskeriaftalen 2005 ligger der netop en intention om, at Fiskeribanken på sigt skal afvikles. Den har ikke vist sig levedygtig, og derfor er målet gradvist at overgå til finansiering via de almindelige pengeinstitutter. Vi har derfor ingen interesse i at holde banken kunstigt i live.

Med Fiskeriloven 2005 sikrede vi det danske fiskerierhverv en reel overlevelsesmulighed. Vi gjorde det finansielt muligt for fiskere at udtræde af erhvervet, hvis de ønsker det, samtidig med at forholdene for aktive fiskere er blevet forbedret.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at bevare det danske kystfiskeri, men på realistiske vilkår. Det mener vi er lykkedes med Fiskeriloven 2005

Dansk Folkeparti på dybt vand

I REGERINGENS fiskeripolitiske aftale med Dansk Folkeparti blev der afsat 240 mio. kroner til støtte for ophugning af fiskefartøjer med det ene formål at skaffe flere konsumfisk (kvoter) til de fiskere, som fortsætter i fiskeriet.

Det er den største ophugningspulje siden 1993, og 240 mio. kr. har tidligere frikøbt mange fisk til de tilbageværende i erhvervet.

Store tab Nu er pengene uddelt, men de blev ikke givet til konsumfiskerne; de blev brugt til ophugning af de industritrawlere, som fanger fisk til fiskemel og olie. Til de store fartøjer, som ellers ville være gået fallit, med store tab til Fiskeribanken som følge.

Konsumfiskerne kunne ikke bruge ophugningen, fordi regeringen i aftalen med Dansk Folkeparti samtidig privatiserede kvoterne, og ophugningsstøtten dækker max. 80 pct. af fartøjets værdi, men uden kvoter. Konsumfiskere, der vil ud af fiskeriet, fordi de ikke har penge til at købe kvoter for, sælger til de kvoteselskaber, som fulgte i kølvandet på denne nye fiskeripolitik.

Tomt løfte Dansk Folkepartis fiskeripolitik stillede de mindre fartøjer i fiskeriet større kvoter i udsigt - det får de ikke.

Store problemer Det giver de mindre fartøjer store problemer, så aftalen burde retfærdigvis også give DF velfortjente politiske problemer. DF gjorde nemlig regeringen og omverden krystalklart, at partiet ikke vil bruge skattekroner på et industrifiskeri uden fremtid. De penge kunne efter DF's mening gøre større nytte i ældreplejen og sygehusvæsnet.

Når regnskabet skal gøres op til efteråret, vil Dansk Folkeparti undskylde sig med, at ministeren også var imod, og den forrige minister var imod osv.

Men sandheden er vel, at regeringen har fået Dansk Folkepartis støtte til at give Fiskeribanken de mange mio. skattekroner under dække af støtte til kystfiskerne.

Dansk Folkeparti er på dybt vand i dansk fiskeripolitik, og det skal partiet også stilles til ansvar for.
 

Dansk fiskeri sejler fremtiden i møde. Jyllands Posten den 22/4 2006

Af Hans Chr. Schmidt, fødevareminister (V)

KURT BERTELSEN Christensen, formand for Levende Hav, skriver 5/4 i Jyllands-Posten, at dansk fiskeri er en dødssejler. Det er jeg meget uenig i. Jeg mener, at fiskeriet sejler mod en fremtid, som vil få fiskerne til at bevare optimismen og troen på Danmark som fiskerination.

Aftalen med Dansk Folkeparti om en ny fiskeriregulering er med til at danne rammen om fremtidens fiskeri. Vi skal have et rentabelt fiskerierhverv i Danmark. Det betyder bl.a. færre fartøjer, hvilket er en nødvendig strukturudvikling. Til gengæld indebærer det, at de fiskere, som bliver i erhvervet, får mulighed for at udvikle fiskeriet.

Det ligger mig meget på sinde, at det mindre fiskeri og de små havne får en god fremtid. Med forøgede fangstmuligheder til kystfiskeriet er der taget hensyn til de mindre fartøjer og skabt et incitament for dette fiskeri til fortsat at udvikle sig.

I 2006 fremlægger jeg en handlingsplan for hele fiskerisektorens udviklingsmuligheder. På www.fiskeriudvikling.dk ligger et idékatalog, som vil blive præsenteret på en konference 18/5. Efter konferencen vil jeg igangsætte arbejdet med handlingsplanen.

Dansk fiskeri en dødssejler. Jyllands Posten den 5/4 2006

Af Kurt Bertelsen Christensen, formand for Levende Hav

I okt. 2005 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en fiskeripolitisk aftale, som privatiserer de danske fiskekvoter, dvs. at staten i 2006 forærer kvoterne til fartøjsejerne.

Fiskere fra hele landet beretter, at det nu går ”ufattelig” hurtigt med at få afviklet dansk fiskeri. Før forliget havde Bornholm 100 kuttere, nu er de nede på halvdelen. ”Vi har ikke økonomisk volumen til at tage kampen op med jyderne” siger de bornholmske fiskeres formand Birger Rasmussen.

Måske stolede de på deres minister, da han i oktober 2005 lovede dem, at de store ikke kunne købe de små, for det gør selskaber og større fartøjer nu i stort tal. Fiskerne tager nu også til efterretning, at man ikke skal stole på ministre og andre Venstrefolk.

Inden året er omme er der værre end 500 fartøjer tilbage i dansk fiskeri. For få år siden var der 4000. Og værst for os alle, der er ingen samfundsøkonomiske gevinster forbundet med afviklingen af dansk fiskeri. Tværtimod og regningen for dette gigantiske udsalg af dansk fiskeri kommer staten og EU til at betale, i økonomisk støtte til de fiskeriafhængige områder. Dertil kan lægges tabet af uerstattelige kulturværdier på de danske øer og yderområder.

At nedlægge små bedrifter til lands og til vands, er blevet Venstres varemærke, men hvad pokker laver Dansk Folkeparti på den dødssejler?

Baggrund:

Fiskere fra hele landet beretter, at det nu går ”ufattelig” hurtigt med at få afviklet dansk fiskeri. Siden oktober 2005 hvor en glad Fødevareminister var rundt i landet for at præsentere de danske fiskere for de nye fiskeripolitiske kendsgerninger, har dansk fiskeri været på auktion.

De fiskeripolitiske kendsgerninger: I okt. 2005 indgik regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale som privatiserer fiskekvoterne. Fartøjsejerne foræres ejendomsretten over fisken i havet, dvs. staten overdrager kvoterne til fartøjsejerne, og ikke til fiskerne som det misvisende bliver sagt i aftalen. Værdien af gaven bestemmes af de enkelte fartøjsejere, da størrelsen på de individuelle kvoter bliver udmålt efter hvor mange fisk det enkelte fartøj har fanget de sidste 3 år.

-         Så har fartøjsejeren haft gode folk, investeret i nye fartøjer og moderne grej dvs. været god til at hente støtte fra staten og EU og han været kreativ og snydt kontrollen og kollegaerne gennem brug af ulovligt store motorer og omskrivninger af fisk mellem farvande, arter og fartøjer, ja så bliver han belønnet.  

Og det er selvfølgelig disse kreative fartøjsejere og deres nyoprettede selskaber som nu er aktive, ikke i fiskeriet, men ude på markedet, for at opkøbe de mindre bedrifter til den billigste pris. De fiskere der bliver opkøbt, er de som uden synderlig gældssætning, blot fiskede til dagen og vejen.  De står nu med den berømte nederste del i vandskorpen, for de fik aldrig rigtig omstillet til de billige tricks og kreativ bogføring, der fulgte i kølvandet på regeringen og Dansk Folkeparts magtovertagelse i 2001.

Eller også har de stolet på deres minister, da han i oktober 2005 højt og helligt lovede dem og det danske samfund, at i det fiskeripolitiske forlig med Dansk Folkepart, kunne de store ikke købe de små.

Nu kan kystfiskerne i hvert fald tage til efterretning, at enten anede ministeren ikke hvad han havde med at gøre, eller også tog han røven på dem.

I 2005 havde Bornholm 100 kuttere, nu er de nede på halvdelen. ”Vi har ikke økonomisk volumen til at tage kampen op med jyderne” siger de bornholmske fiskeres formand Birger Rasmussen til DR 26/3. Det er billedet på situationen i de indre danske farvande, de mindre kuttere bliver opkøbt. Også på vestkysten mærker kystfiskerne, at deres dage er talte. Lild Strand, hvor man stadig trækker kutterne op på stranden er ved at lukke.

I jan. 2007 vil dansk fiskeri, som i 80’erne bestod af 4000 kuttere, fordelt over 200 større og mindre havne og landingspladser, sandsynligvis være reduceret til 500 større fartøjer i ca. 10 havne.

Hvis ministeren skulle finde på det, så kan han altså ikke undskylde sig med, at udviklingen overrasker ham. Han besøgte Island i 2005, hvor han så resultaterne af privatiseringen af fisken i havet og de omsættelige fiskekvoter. Meget få store firmaer ejer nu den islandske fisk, med mange øde havne til følge. Alligevel tog han hjem og gennemførte en privatisering af kvoterne i dansk fiskeri. Så vi antager, at han og Dansk Folkeparti ønskede denne afvikling af det brede danske fiskeri.

Kapitaliseringen af kvoter og rettigheder var, set ud fra et snævert økonomisk synspunkt, måske en fornuftig fiskeriøkonomisk politik på Island, men det er det ikke i Danmark. Fisk og fiskeindustrien er vigtigere for Islandsk økonomi end dansk landbrug, er for dansk økonomi. Men da omsætningen fra dansk fiskeri næppe registreres på Thor Pedersens årlige finanslove, er det andre værdier på spil. For dansk fiskeri er ikke blot et spørgsmål om at få fisken op af vandet og bragt ind til industrien (i dag mest en dels den hollandske) med så få omkostninger som muligt. Dansk fiskeri er først og fremmest sysselsætning rundt på de mange danske øer og yderområder, og så er det mindre danske fiskeri og dets kuttere og havnemiljøer autentiske, dvs. ægte turistattraktioner.

Hvorfra skal Bornholm nu hente de mange millioner de mister direkte og hvor skal de mange fiskere og arbejdere i land nu finde arbejde? Har Fødevareministeren en plan for det. Hvad med Agersø, Omø, Fyn, de små havne i Kattegat, landingspladserne på den jyske vestkyst, har Fødevareministeren en plan? Hvis han har en plan så har vi endnu til gode at høre om den.

Mon ikke han har skelet til EU! I EU er man ved at udfase de såkaldte FIUF midler som har virket til støtte for fiskeriet siden 2000. Fra 2007 søsætter man et nyt program, indeholdende 36 mia. kroner til afløsning af FIUF midlerne. Men hvor FIUF midlerne var rettet mere mod selve fiskeriet er det nye program rettet mod de områder i EU, hvor landene har succes med at få fjernet fiskeriet.

EU’s fiskeri skal skæres ned, med op til 50 % for fisken er væk siger EU og det bliver smertefuldt i de områder som nedskæringerne rammer. Og her kan Bornholm sikkert forvente at modtager mange millioner i støtte fra det nye program fordi øen kan dokumentere at de er hårdt ramt.

Men og det er vigtigt. Selv om de bornholmske fiskere indstiller deres fiskeri, så betyder det ikke at torsken og havmiljøet i Østersøen bliver skånet. For kvoterne er nu opkøbt af store selskaber på vestkysten så fiskeriet fortsætter, nu bare med  med større maskiner og trawl og flere ødelæggelser end i dag.

Men det problem løser (forsøger) vi åbenbart at løse til den tid, for først skal Bornholm og de andre mindre øer og havne i de indre danske farvande have EU støtte til alle mulige og umulige projekter. Og dem bliver der mange af for projektmagere i kølvandet på fiskeriets afvikling, rundt i hele EU bliver der aldrig mangel på. Der bliver helt sikkert behov for investeringer i turisterhvervet og hvem ved måske kan de så fhv. fiskere blive omskolet til turistguider, sådanne skole projekter vil kunne få massiv støtte fra EU’s nye store program.

Det store problem, som bl.a. skabte dette fiskeriforlig, det alt for store fiskeri til alt for få fisk, bliver ikke løst. Tværtimod vil bæredygtighedsproblemet vokse, for nu opkøbes de mindre fartøjer med de mere naturskånsomme fiskerimetoder og deres kvoter konverteres nu til trawl. Men problemerne må åbenbart ikke løses, for så sætter vi det hele i stå.

Fiskeriets problem kunne løses ved at man med økonomiske virkemidler fjernede de store fartøjer og det alt for voldsomme trawlfiskeri. For derfra at overlade fiskeriet til det mere naturskånsomme fiskeri fra flere tusinde arbejdskrævende mindre fartøjer, sejlende ud fra de ca. 200 større og mindre havne og landingspladser rundt de danske kyster og på øerne.

Men det må vente til en anden gang, for det giver meget stor arbejdsløshed inden for forvaltning -, kontrol- og bekymringsindustrien.

Ferring Strand den 27/3 2006