Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Den nye regering og fiskeriet

Efter hukommelsen mener jeg at det er første gang i ”Regeringsgrundlagenes” relativ korte historie, at fiskeriet er kommet med. Men det er fiskeriet altså denne gang med følgende hensigtserklæring:

-         ” Fornyelse af fiskeripolitikken Regeringen ser med bekymring på den langsomme genopbygning af fiskebestandene og på den økonomiske udvikling i fiskerierhvervet. Den enkelte fisker skal have bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til den pågældendes fartøj og fangstmetoder. Regeringen vil derfor fremlægge forslag om nye metoder til regulering af fiskeriet, som forbedrer den enkelte fiskers mulighed for at erhverve og sammenlægge kvoter, og dermed fremmer dynamikken i erhvervet”.

Denne plan fører til et definitivt farvel til dansk fiskeri, for nu står det sort på hvidt, at denne regering vil have indført individuelle fiskekvoter, byggende på de historiske rettigheder og omsættelige – med andre ord IOK, dvs. en privatisering af fisken i havet. En fiskeripolitik som vil udrydde de sidste fiskere og de samfund de bor i og tilbage får Danmark nogle få store trawlere, på sigt også ejet af industrien.

Regeringen skriver: "Den enkelte fisker skal have bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til den pågældendes fartøj og fangstmetoder”. Og det skal ske ved at den enkelte fisker kan erhverve og sammenlægge kvoter. Så er det sagt -  IOK, men uden et ord om bæredygtighed, skånsomhed, fiskesamfund, havne, værdier etc.

Det betyder, at uanset hvorledes et fartøj og dets fiskegrej har fisket, så skal dette fartøj have dets egen kvote og muligheden for at købe flere kvoter. Dvs. at ex. en bomtrawler, som er kendetegnet ved et ufatteligt destruktivt fiskeri, som ødelægger mange kg fisk og bunddyr for hver kg fisk de lander, dette fiskeri skal nu kunne erhverve sig kvoter osv. For der er som nævnt ikke taget forbehold for, at fiskeriet skal være bæredygtigt målt på bestande, økosystem, energi og det sociale (kystsamfundenes afhængighed af fiskeriet). De fartøjer og trawl som er kommet til de seneste år, er kendetegnet ved, at der bliver ødelagt mere og mere og brugt mere og mere energi, for at komme foran de andre. De har derved fået opbygget en relativ stor historik og det bliver de nu belønnet for. Ulovlige motorer f.eks. er et kæmpe problem, det ved myndighederne for de har støttet disse ulovligheder. Det vil de nu fortsætte med, og en sådan udvikling skal de retfærdigvis stilles til ansvar for. Skal en bomtrawler, med en papirmotor på 299 hk, men som reelt har 1000 hk have værdien, dvs. de mange millioner, som de rødspætter han har fanget i de områder hvor man kun må fiske med motorer på max. 299 hk repræsenterer? Det bliver selvfølgelig en sag for det danske og europæiske retsvæsen.

Et andet og for fiskeriet meget vigtigt punkt ved en sådan udvikling bliver ”historikken”, dvs. det historiske fiskeri som skal lægges til grund for hvor stor en kvote det enkelte fartøj bliver tildelt.

Ved overgangen fra de fælles til individuelle kvoter skal der nødvendigvis slås en streg i sandet. Man skal finde en model til uddelingen af kvoterne til de enkelte fiskere.

-         Da EU’s fælles fiskeripolitik var en realitet i 1983, byggede den på historikken. Dvs. at de enkelte lande fik tildelt den procentvis andel af den mængde fisk i de enkelte farvande som landene havde rådet over. Det var en dengang nødvendig metode til sikring af at de enkelte lande kunne opretholde deres historiske fiskerier i de enkelte farvande. Men det var selvklart et meget problemfyldt område, da fangststatistikken tidligere var meget sporadisk. Men man fandt et fælles grundlag, således at de vigtigste arter, dengang i 1983, kunne fordeles. F.eks. råder Danmark over ca. 19 % af den samlede torskekvote for Nordsøen osv. I dag er langt de fleste arter kommet på kvoter.

Nu skal den danske fælles nationale kvote så uddeles til de enkelte fiskere, og her vil man nu bruge samme model. Man går nogle år tilbage i tiden og da fiskeridata i dag er meget omfattende, så vil man kunne se hvad det enkelte fartøj har fanget ned til sidste gram fisk. Man ved nøjagtig hvad det enkelte fartøj har landet af lovlige fisk de sidste 10 år.

”Lovlige” fordi det er det eneste man ved og her starter den store ballade. Inden for fiskeriet ved man hvem af ens kollegaer der har været ”kreative”, som man siger. Alle har jo været kreative, men i større eller mindre grad. Med den historiske model belønnes den fisker der har været mest kreativ, dvs. den fisker der har været bedste til at snyde og bedrage sine kollegaer og forvaltningen af fiskeriet. 

Man kan snyde på et utal af tænkelige og nærmest utænkelige måder. Man kan lande en art og omskrive den til en anden art; man kan lande fisk fra et farvand som er fanget i et andet; man kan omskrive ens landinger til andre kuttere som man enten råder over eller som ikke fisker de rationer osv. osv.

Ulovlighederne er meget omfattende og en privatisering/kapitalisering, dvs. værdiansættelse af disse ulovligheder er selvklart en skandale i sig selv og forhåbentlig også i strid med lovgivningen herhjemme og i EU. Det betyder de facto, at en fisker kan få ejendomsretten over en naturressource som kan have en værdi fra nogle få hundrede tusinde til mange millioner kroner, værdier som han selvfølgelig bliver beskattet af, men som han ikke desto mindre også kan belåne og/eller sælge til andre.

Gennemfører regeringen denne plan, er det en større erhvervsskandale end den bondemand, som gennem flere år har produceret en masse ulovlige svin og derved bragt sig i den situation, at hans bedrift ikke kan fortsætte lovligt og først får regeringens tilgivelse og derefter lovliggjort sin ulovlige produktion. For den ulovlige fisker begår både vold mod naturen og fiskebestandene og de kollegaer som han har stjålet de kvotebelagte fisk fra. 

Der har været meget snak om IOK de senere år, og de store trawlere i dansk fiskeri, som går fallit uden IOK, fordi kvoterne bliver mindre og mindre, lægger ikke skjul på, at de gør hvad de kan for at få indført IOK, således at de kan komme i gang med at opkøbe kvoter. At de selv samme fartøjer og trawlsystemer selv er årsagen til ulykkerne for hele fiskeriet, enten forbigår de i tavshed, eller når de bliver presset – lyver de sig fra.

 - Nu har de så fået en regering som støtter og belønner deres ødelæggelser og ulovligheder.

Dette er regeringsgrundlaget for de kommende 4 år for fiskeriet og det betyder, at en forening som ex. Levende Hav, nu også har pligt til, med alle lovlige midler at få stoppet den udvikling. Herunder at inddrage konkrete sager fra fiskeriet, sager hvor ulovlighederne kan bevises og i særlig grad hvor myndighederne kender til de ulovligheder, som nu med denne regerings hjælp og støtte, vil forgylde det ulovlige og naturødelæggende fiskeri som er foregået de senere år.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 18/2