Den danske fiskerikontrol

Ifølge fødevareminister Hans Chr. Schmidt vil et nyt fiskerikontrolagentur, som EU har vedtaget at oprettet i Spanien, ”muligvis give flere fisk til de danske fiskere”, fordi ministeren håber, at agenturet kan sikre en mere ensartet og ”kostbar fiskerikontrol” i de andre lande. Dvs. den samme kontrol som de danske fiskere må leve med. 

En sammenlignelig undersøgelse af fiskerikontrollen i EU landene viser ellers tydeligt, at den danske fiskerikontrol halter bagefter de lande vi normalt sammenligner os med. Danmark har ex. 84 fiskeribetjente, hvor Sverige har 427, Italien 795, Frankrig 130 og England 157. Danmark har 4 stk. kontrolskibe, Sverige 41, Italien 170, Frankrig 48, England 12. Og i modsætning til hovedparten af de andre EU lande, foretager Danmark ingen fiskerikontrol med fly.

Det er muligt, at Danmarks fiskerikontrol er den dyreste i EU, men så får Danmark ikke meget for pengene. Og det er måske forklaringen på, at det ulovlige danske fiskeri nu relativt kan måle sig med det omfattende og systematiske ulovlige fiskeri som blev opbygget i 80’erne og som kulminerede under Kent Kirks fiskeripolitiske ledelse fra 1989 – 1993. (Måske er der mere sammenhæng mellem borgerlige/liberale regeringer og en mere liberal fiskerikontrol?)

Det ulovlige fiskeri, dvs. landinger uden om systemet, omskrivninger til andre fartøjer og farvande osv. er vokset siden 2000 til et niveau, hvor man i fiskeriet nu også mener, at det er kommet helt ude af kontrol. Man kan f.eks. ikke forstå, at det er muligt at sende større og større mængder af ulovligt landede torsk ud af landet, uden at de laster bliver stoppet ved grænsen, eller tidligere. Og fiskerne og eksportørerne udtrykker bekymring for, at salget af sorte torsk, nu presser priserne på de lovligt landede torsk. Sorte søtunger er åbenbart også et problem. Og selv om det måske ikke umiddelbart udgør noget ressourceproblem, så undre det, at industrifiskerne kan lande hele laster af sild, laster som burde indeholde brisling. (Ser man igennem fingerne med landinger af konsum sild til industri, af hensyn til et dansk industrifiskeri, i den dybeste krise nogen sinde?)

Vi har ingen undersøgelser og rapporter der dokumenterer ulovlighederne i fiskeriet. Men når en dansk fødevareminister, imod bedre vidende og fakta, fortsætter med at fremhæve sin egen fiskerikontrol, på bekostning af de andre landes, så tillader vi os i Levende Hav at stille spørgsmålstegn ved ministerens troværdighed i denne sag.   

Kilde: Study on the impact and feasibility of setting up a Community Fisheries Control Agency, MRAC, Poseidon, Lamans s.a., Oceanic Development Project Fish/2003/10.