Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os | English |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
Pressemeddelelse udsendt søndag den 13. juli kl. 21.30
Krisen i erhvervsfiskeriet
”Dansk fiskeri i havsnød” skriver Jyllands Posten den 10/7 og den artikel følges op i JP, Fiskeri Tidende og andre medier hvor fiskeriets formænd forklarer den alvorlige økonomiske situation og hvor ministeren tilbyder penge til ophugning af flere kuttere.
Fiskeriet er uden tvivl på vej ud i den alvorligste økonomiske krise i nyere tid og fiskernes formænd giver de politiske reguleringer, kvoter og ”markeder der er faldet sammen” skylden for, at fiskerne vil mangle op mod en mia. kroner ved årsskiftet. (en mia. svarer til ca. 30 % af gennemsnits indtjeningen de senere år).
Men hverken fiskerne eller ministeren berører det store problem i fiskeriet – at der ikke er fisk nok i havet til det effektive og omkostningstunge trawlfiskeri der er bygget op de sidste 15 år. De få, men nu store fartøjer der er tilbage i dansk fiskeri, er designet til at skulle fange store mængder af fisk, og derfor skal de fiske hver dag, året rundt og det uanset vind og vejr. De med fiskeriet naturligt forbundne forhold: at en fiskebestand svigter, at oliepriserne stiger, at priserne på fisk falder osv. giver meget hurtig de omkostningstunge fartøjer, økonomiske problemer. Tidligere kunne flåden på 5000 fartøjer, med flere forskellige typer af redskaber, fordele nedgange i bestande og omstillinger til andre fiskerier, uden at skulle bede samfundet om hjælp.
Nu vil fiskerne have økonomisk hjælp fordi som de siger ”det er politikernes skyld, at vi ikke kan få det til at løbe rundt”. Men det er kun sandt, hvis fiskerne frasiger sig ansvaret for den trawlflåde der nu er bygget op. Kvoter, reguleringer, oliepriser og priserne på fisken, er et konkret udtryk for de problemer der eksisterer i havet (manglende fisk) og fiskeriet selv (måden der fiskes på).
De historisk lave kvoter på f.eks. torsk udtrykker det simple faktum, at torskebestandene er nedfiskede til et niveau hvor det meste af torskefiskeriet burde indstilles. Reguleringer som større masker og stop for fiskerier, er et konkret udtryk for, at trawlfiskeriet har store problemer med udsmid af andre arter og undermålsfisk. Oliepriserne er ikke noget problem i sig selv, da oliepriserne ligger betydeligt langt under den generelle prisudvikling. Det er trawlfiskeriets forholdsvis store forbrug af olie som er problemet. Hvor de passive redskaber fanger 10 kg fisk pr. liter olie, så fanger en trawler 2 kg fisk pr. liter dieselolie. Priserne på fisk er meget bestemt af mængderne af den fisk der udbydes. Og den moderne trawlflåde kan hurtig omstille sig til f.eks. at fange jomfruhummere. Og med de lave kvoter på torsk og et svigtende industrifiskeri, går man i gang med at fiske jomfruhummere, og så falder priserne til det halve, med hvad deraf følger af økonomiske problemer for de få mindre kuttere i Kattegat som lever af hummerfiskeriet.
Da dansk fiskeri var i en større balance med ressourcerne var det kendetegnet ved en stor diversitet. Trawl, snurrevod, garn, bundgarn, kroge osv. fiskede side om side og alle fik de et udbytte, fordi fiskerne udnyttede habitater og fiskebestande med forskellige redskaber og under hensyntagen til vind, vejr og sæsoner.
Sådan en balance, mellem fiskeri og bestande, synes måske utopiske i dag, men der er faktisk ikke andre veje at gå, hvis man igen vil have et mere bæredygtigt fiskeri. Samfundet har brugt mia. på ophugning af fiskefartøjer og ligeså mange på moderniseringer og nybygninger. Ophugningerne har næsten fået fjernet alle andre fiskerier end netop trawlfiskeriet. Og støtten til nybygninger og moderniseringer, er for mere end 90 % vedkommende, gået til nye trawlere, større motorer og større trawl. Og de ansvarlige i fiskeriet og fiskeriets minister fortsætter med at tale om ophugninger selv om den politik har været virkningsløs. Alene i 2001 og 2002 har samfundet brugt 256 mil kroner på ophugning af fiskefartøjer og for de penge har man fået fjernet 185 fartøjer og der er ikke blevet ophugget et eneste af de store trawlfartøjer, som er årsagen til problemerne. Og derfor er støtten til ophugning virkningsløse på de problemer man forsøger at løse – at få de færre og færre fisk i havet til at give en bedre rentabilitet i den tilbageværende flåde.
Den sidste del af 2003 kommer til at stå i fiskenes tegn, eller rettere sagt i fiskeriets tegn. De få tilbageværende danske fiskere, med deres nyvalgte formand i spidsen, skal finde gode forklaringer på hvad det også gik galt i 2003? Hvor blev tobisen af? (Var der nogen i 2002 der havde forudsagt et tobisfiskeri i 2003 på sølle 250.000 tons var vedkommende blevet dømt fra forstanden). Hvorfor faldt priserne på torsk denne vinter, samtidig med at fiskerne officielt aldrig har fanget så få torsk som i 2003? Hvordan skal det gå med hummer- og rejefiskeriet hvor priserne er halveret? Disse og mange andre spørgsmål skal besvares, for det danske fiskeri er på samme kurs som det færøske fiskeri, der endte i starten af 90’erne med et totalt kollaps, med hvad deraf fulgte af økonomisk ruin for mange fiskere og deres banker.
Fødevareministeren har nedsat 3 temagrupper som inden udgangen af 2003 skal komme med deres bud på fremtidens fiskeri. Landsforeningen Levende Hav mener at dansk fiskeri er kommet ud i en så alvorlig havsnød, at fiskeriet har brug for en handlekraftig fiskerikommission. En kommission med et politisk og juridisk mandat der kan endevende det danske fiskeri. Som f.eks. at få afklaret de ulovligheder som er blevet en del af fiskernes dagligdag, ex. ulovligt store motorer; ulovlige landinger af såvel grå som sorte fisk; bytte af fisk mellem fiskerne osv. Fiskerikommissionen skal også afdække fakta i det danske industrifiskeri, om omfanget af bifangster som enten landes eller udsmides. Og endelig skal fiskerikommissionen grave dybt i den fiskeripolitiske virkelighed som med den ene hånd giver støtte til ophugninger, for med den anden, at give støtte til nybygninger. Den politik som giver støtte til ophugninger af fiskefartøjer som ikke kan sælges på det åbne marked, for at fiskerne på den måde kan få kapital til nybygninger og moderniseringer af større fartøjer osv.
- Fiskeriet har modtaget mia. af kroner i offentlig støtte, nu må fiskeriet og fiskeripolitikken i søforhør og her må de give forklaringen på, hvorfor fiskeriet er i havsnød, på vej mod det totale forlis!
For flere oplysninger
Formand Kurt Bertelsen Christensen Telefon 97 89 54 55 el. 51 24 57 12 Landsforeningen Levende Hav Juelsgårdvej 27, Ferring Strand 7620 Lemvig Telefon 97 89 54 55 mail llh@levende-hav.dk
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |