Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Pressemddelelse udsendt torsdag den 14/9 2006 kl. 23.00

Fiskeriet uden fremtid

 

Torsdag den 14/9 åbnede fødevareminister Hans Christian Schmidt fiskerimessen ”Hawfisk” i Hanstholm under sloganet ”Fiskeriet har en fremtid?”. Landsforeningen Levende Hav er i Hanstholm for at fortælle ministeren, at det har fiskeriet ikke, den har ministeren stjålet fra dem.

 

 

I oktober 2005 indgik regeringen Dansk Folkeparti en fiskeripolitisk aftale, mod resten af folketingets partier. Aftalen privatiserer kvoterne og overdrager dem, ikke til fiskerne som ministeren beskriver det, men til ejendom for de få der ejer fiskefartøjerne. 

 

Kvoterne uddeles efter devisen, den der har meget skal have mere. Det halverer antallet af fartøjer fordi de mindre og mellemstore fartøjer tvinges/fristes til at sælge til de store og de nye selskaber der er oprettet til opkøb af fartøjer og kvoter.

 

Det var glade og tilfredse repræsentanter fra fiskerierhvervet som var kommet til Hanstholm for at takke ministeren for de mange kvotemillioner han har givet dem. Ministeren mødte repræsentanter fra de selskaber som opkøber på livet løs og enkelte fiskere som allerede har opkøbt mange fartøjer. ”Fremtidens fiskeri er en guldgruppe, så hvis du vil være rig meget hurtig, så vælg fiskeriet” som en skipper fra Hvide Sande formulerede det til TV2.

 

Ministeren blev også glad, så glad at han nu også vil have markedsført dansk fiskeri som et grønt og miljøvenligt fiskeri. ”Dansk fiskeri og akvakultur skal have en grøn profil. Vi skal være de bedste til at belaste miljø og natur. Det er miljømæssigt fornuftigt, og vi skal som gode handelsmænd naturligvis høste de økonomiske fordele heraf”, sagde ministeren ifølge DR Midt & Vest.

 

Dertil siger Levende Havs formand Kurt Bertelsen ”De få bliver rige for en kort stund, men fiskeriet som vi kendte det og som vi holdt af, det forsvinder. Og dermed forsvinder det naturlige og gode liv fra de mange havne rundt i landet og tilbage får vi et industristyret fiskeri fra enkelte større havne. Men jeg ved at det ikke er den kurs vi ønsker, for vore fødevarer og vort samfund.  Men de store jern rustkasser der bliver tilbage i dansk fiskeri, trænger til maling, så giv dog ministeren nogle grønne bomtrawlere, nu da han har skaffet os af med de smukke lyseblå danske fiskekuttere”.  

 

M/S Anton ligger fortøjet ved Østre Tværmole, ud af Kuttergade i Hanstholm 14 -16/9

Og kan kontaktes på telefoner 29 916 418 e. 20 487 421

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os