Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Pressemeddelelse udsendt den 18/12 2006

 

Kystfiskeriet står for fald   

 

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt skriver i en pressemeddelelse at ”han og hans folk arbejder hårdt imod et forslag fra EU kommissionen”. Et forslag som, hvis det bliver vedtaget, vil fjerne kystfiskeriet fra den jyske vestkyst.

 

Dertil siger formanden for Levende Hav, Kurt Bertelsen, Ferring Strand: ”Det er hykleri af værste skuffe. For hvis ministeren og hans folk havde arbejdet hårdt imod det forslag, så havde ministeren søgt et mandat fra Europaudvalget til formålet. Det søgte han ikke, i stedet fik han et mandat, alene fra Dansk Folkeparti til at kæmpe imod et andet af kommissionens forslag, om at skære i havdagene.

 

Sagen er den, at genopretningen af torsk bestandene står meget højt på EU’s prioriteringer og i samme sag er de store miljø- og naturorganisationer oppe i højeste gear. Så det er mere end tvivlsomt, at den danske minister skulle få EU kommissionen og Ministerrådets opbakning til både at skrotte bifangstreglen og reduktionerne i havdage.

 

Det er den simple logik i de forhandlinger som starter i morgen. Og det ved, eller det burde ministeren, hans folk og Danmarks Fiskeriforening vide, ellers er dansk fiskeri da helt på spanden når det gælder EU’s fiskeriforhandlinger, siger Kurt Bertelsen og tilføjer:

 

”Noget andet er, at de ovennævnte ansvarlige synes at stå helt uforstående overfor, at EU kommer med dette forslag, som om de ikke vidste at forslaget var på vej. Det er forhåbentlig også hykleri af samme skuffe, ellers bør de tages fra bestillingen”.

 

Fakta er, siger Kurt Bertelsen: ”Regeringen og de store i dansk fiskeri har rottet sig sammen med Dansk Folkeparti og fået gennemført en privatisering af kvoterne, med det resultat at kvoterne nu koncentreres på færre og større fartøjer. Disse fartøjer kan sagtens leve med en bifangstregel for torsk, det gør de allerede i dag, pga. af de lave kvoter. Men de kan ikke leve med færre havdage, og slet ikke i 2007, hvor de har tilkøbt sig større kvoter. Det er den for kystfiskeriet meget ubehagelige logik i denne sag”.

 

Levende Hav har skrevet rundt til EU's fiskeriministre og advaret dem om, at den danske minister ikke har rent mel i posen. At han med alle midler vil bekæmpe en beskæring i antallet af de dage, så de store trawlere kan fortsætte med og udbygge antallet af dage, hvor de har lov lov til at slæbe rundt med deres natur- og ressourceødelæggende redskaber. Og om nødvendigt også ofre de kystfiskere som lever af fiskeriet i Nordsøen.

 

Levende Hav opfordrer nu til, slutter formanden, ”at få genoprettet bestanden af torsk, ved at reducere antallet af de dage hvor de store trawler, garn- og vodfartøjer kan være på havet. Og vi skal opfordre til, at der tages vare om det naturskånsomme kystfiskeri, i stedet for som det nu lægges op til – at få det fjernet.

 

Derfor skal den danske minister ikke give køb i modstanden mod bifangstreglen, men om nødvendigt acceptere, at antallet af havdage i Nordsøen, beskæres med op til 25 % som foreslået af EU kommissionen  

 

For flere oplysninger om sagen www.levendehav.dk

 

Kontakt Levende Havs formand

På 97 895 455 el. 20 487 421

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os