Pressemeddelelse udsendt den 15/8 2005  

Tvivl om 144 trawlere

Danmarks Fiskeriforening har mandag morgen modtaget en revideret krydstjekket liste indeholdende 144 trawlere med tvivlsomme motorregistreringer. Herefter afventer vi den redegørelse fra Fiskeridirektoratet som fødevareminister Hans Chr. Schmidt har anmodet direktoratet om at få udarbejdet i denne uge.

Årsagen til denne sag og dette offentlige fokus ligger hos Danmarks Fiskeriforening, som har fået overbevist regeringen om, at fremtidens regulering af fiskeriet bør ske gennem en individualisering, dvs. privatisering af fiskekvoterne. En rapport til formålet, anbefaler et system, hvor det enkelte fartøj overdrages kvoter på 8 fiskearter, udmålt efter det enkelte fartøjs historiske fiskeri siden 2001. Efter overdragelsen kan ejeren af fartøjet besluttet om han vil fortsætte fiskeriet på den mængde fisk han nu ejer, eller om han ville slutte fiskeriet. De der giver op, kan sælge deres fartøj, nu inkl. fiskekvoterne, og køberne kan derefter overføre kvoter, havdage, kapacitet dvs. motorkraften og tonnage, i sit eget fartøj.

Der er flere grunde til at Folketinget bør afvise den model. De alvorligste er, at fiskeriet ikke bliver mere bæredygtigt målt på bestandene og havmiljø. Det har Verdensnaturfonden redegjort for og fiskeriet bliver koncentreret på langt færre og større fartøjer, med det resultat, at mange af de mindre havne og landingspladser mister erhvervsfiskeriet. 

Dertil kan lægges, at det mere traditionelle og mere naturskånsomme fiskeri, udsættes for en uretfærdig behandling i rapportens forslag til fordelingen af kvoterne mellem fartøjerne. Rapporten anbefaler som nævnt en model byggende på de enkelte fartøjers historiske fiskeri siden 2001. Dvs. at ejerne af det enkelte fartøj kan vælge det års fiskeri på de enkelte arter og farvande, som han synes er bedst. Vælger han ex. 2002 som sit bedste fiskeri efter torsk i område 22, så opgøres dette fiskeri til en promille af dette års torskekvote i område 22 og denne promille får han så til ejendom i område 22. Og sådan anbefaler man, at kvoterne på de 8 arter i de forskellige områder fordeles. .

Vil man fordele kvoterne individuelt, så er det måske en retfærdig fordelingsnøgle, men en sådan model fordrer som mindstemål, at alle har fisket efter reglerne, og det er langt fra tilfældet. De der har fisket efter reglerne blev snydt under fiskeriet og nu bliver de snydt for sidste gang, når de pga. af de lave kvoter de tildeles, ikke har andet valg, end at afhænde deres fartøj til de som har så meget på kontoen, at de kan fortsætte fiskeriet.   

Derfor har Levende Hav igen rejst sagen om hvorvidt trawlerne lever op til de krav der stilles mht. motorens størrelse. Danmarks Fiskeriforening har krævet dokumentation og vi har nu sendt den sidste liste til formanden, indeholdende 144 trawlere, hvor der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt disse fartøjer, har fisket med de hestekræfter som fartøjerne er registeret til at måtte anvende. Andre sager som venter på at blive undersøgt er sagerne om omskrivninger af fisk mellem arter, fartøjer og farvandsområder. 

”Nogle få brodne kar, udtalte formand Flemming Kristensen” i fredags. Men 144 ud af i alt 4-500 trawlere er mange, og selv om der kan være enkelte fartøjer på listen, der senere viser sig ikke burde være på listen, så opvejes de af de fartøjer som vi ikke har kunnet identificere på den kutterliste (med billeder) som alle kan studere på www.fiskerforum.dk. Alle fartøjerne er gennemgået og tjekket på Søfartsstyrelsens skibsregister og Fiskeriårbogen 2003, for bl.a. tonnage og motorstørrelse.

Denne sag rejser også andre spørgsmål, f.eks. den økonomiske støtte til nybygninger og ombygninger. På listen er der flere større og nyere trawlere, som stadig er registreret til de 299 hk der er den øvre grænse for, hvor stor ens motor må være, hvis man vil fiske tæt på land langs den jyske vestkyst og i de indre farvande, vest for Bornholm. Der er en hel del trawlere som startede med en registrering på de 299 hk, men som nu er registreret til 500 – 800 hk. dvs. de har fået ophævet  dele eller hele nedbremsningen af deres motorer.

Et af kriterierne for den økonomiske støtte er brændstof besparende investeringer. Det er ikke usandsynligt, at disse, på papiret, små motorer (299 hk) har udløst en større offentlig støtte, end de ville have kunnet få, hvis fartøjet var blevet registreret til ex. 800 hk. Dertil kommer spørgsmålet om, at disse fartøjer er indrettet på en sådan måde, at ”fremdrivningsmotoren” dvs. den motor som drejer skruen, er blevet barberet for alle andre energikrævende installationer, såsom energi til strøm og hydraulik. Disse fartøjer har ofte, foruden hovedmotoren, også et par hjælpemotorer på 2-300 hk. Der findes fartøjer som på papiret kun har 299, men som i maskinrummet, råder over mere end 1000 hk.

Det er spørgsmål som fødevareministeren må svare på. Ligesom Fiskeridirektoratet kan få den opgave, at udregne den samlede mængde fisk som disse trawlere har fanget de sidste 5 år. Derved kan det slås fast, at denne gruppe trawlere, ikke blot kan kategoriseres som ”et par enkelte brodne kar” som udtrykt af Danmarks Fiskeriforenings formand Flemming Kristensen, Thyborøn.

For flere oplysninger kontakt

Formand Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand

Tlf. 9789 5455 el. 2048 7421