Kommentar til Politiken 24/10

 

Hvad pokker plager Hans Chr. Schmidt?

 

I de seneste måneder har fødevareminister Hans Chr. Schmidt faret land og rige rundt for at overbevise fiskerne om, at de skal have ejerskabet over de danske fiskekvoter. En ministerkampagne som vi aldrig tidligere har oplevet i Danmark. Men modstanden i og uden for fiskeriet vokser, så hvad pokker plager ministeren? Hvorfor tager han ikke den voksende modstand til efterretning og lægger sine planer på is?

 

Det er underligt, men lige siden Folketingsvalget tidligere på året har ministeren opført sig underligt. Ud over ham selv og ejerne af de store trawlere og bankerne, er der ingen som støtter en privatisering af de danske fiskekvoter. Derfor satser han nu regeringens nye fiskeripolitiske grundlag, alene på Dansk Folkeparti. DF bryder sig heller ikke om ministerens plan, det har partiets fiskeripolitiske ordfører gjort ministeren klart, men regeringen står og falder jo med Dansk Folkeparti, så som det tegner sig i øjeblikket, vil toppen i DF måske alligevel sælge fiskeriet, for at bevare det landspolitiske makkerskab med regeringen og en forestående finanslovsaftale.

 

Ingen der følger fiskeripolitikken kan være i tvivl om, at fødeministeren har en meget dårlig sag.

 

Han forsøger at bilde fiskerne og befolkningen ind, at hans plan skal give et mere bæredygtigt fiskeri og fiskerne og fiskeriet bedre muligheder, det passer ikke. Ministerens plan skal ikke redde fiskebestandene og fiskerne, den skal alene redde de banker og pengeinstitutter som har store lån ude i fiskeriet, lån som der ikke længere er sikkerhed for. Statens egen Fiskeribank er ude at svømme, det samme er tilfældet med mange andre pengeinstitutter. Der er udlån for flere mia. kroner i dansk fiskeri, med ”sikkerhed” i fartøjer der ikke kan sælges. Derfor skal bankerne nu have sikkerhed i fiskekvoterne.

 

Prisen på disse kvoter bestemmer man selv, i den såkaldte ”danske model”, hvor de som køber skal overtage det fartøj som kvoterne tilhører. Her findes der ingen markedsvirkelighed som kan sætte prisen. Den bestemmes af gælden i de fartøjer som lægges sammen med de fartøjer som fortsætter.

 

Nu er sagen i Folketinget og der er kun to muligheder. Ministeren har med sit eget fiskeripolitiske regeringsgrundlag, bragt sig uden for det brede forlig, så nu er det kun Dansk Folkeparti tilbage, men støtter DF planen får partiet 70 % af fiskerne på nakken.  

 

Det er Dansk Folkepartis fiskeripolitiske problem. Fiskerne bombardere i disse dage Dansk Folkepartis ledelse med breve og henvendelser for at gøre partiet klart, at Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke må/kan ofre de danske kystfiskere og det mere traditionelle danske fiskeri, for at redde ministerens plan, statens Fiskeribank og de andre pengeinstitutter. En minister og en udlånspolitik, som ikke viste rettidig omhu i støtten til de store natur- og ressourceødelæggende trawlere, som aldrig burde havde været sat ind i det danske fiskeri.     

 

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav