Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Der tales meget om miljømærket fisk inden for fiskeribranchen. Også i dansk fiskeri, som ellers har været direkte, og indimellem også nærmest aggressivt imod enhver form for mærkning af fisk. Da Levende Hav og Fiskernes Økologisk Netværk (FØN) i slutningen af 90’erne udviklede kriterierne for et blåt miljømærke, blev det heglet ned også af den siddende minister for fiskeriet Henrik Dam Kristensen, som fik Folketingets tilslutning til, at mærket ikke skulle introduceres i dansk fiskeri.

I midten af 90’erne, udviklede WWF og fødevarekoncernen UNILEVER i et tvivlsomt samarbejde et miljømærke for fisk og da det var en realitet, blev mærket overdraget til et privat firma ”Marine Steward Ship” som startede markedsføringen af det i dag mest kendte miljømærke for fisk MSC mærket.

I dag har MSC certificeret og/eller er ved at certificere op mod 100 fiskerier i det globale fiskeri. MSC certificerer et fiskeri på opfordring af dette fiskeri som også selv betaler en større sum penge for certificeringen. På listen findes der fornuftige certificeringer, ex. er man nu ved at undersøge om det danske snurrevod som fiskeriredskab kan certificeres. Og det er der bestemt meget fornuft i. Men der er alt for mange tvivlsomme fiskerier og alt alt for mange som ikke burde certificeres eller blot være kandidater.

Ex. er der nu flere trawlfiskerier på listen Og der er groteske eksempler imellem. Flere fiskerier af jomfruhummer med trawl er ved at være på plads. Og de certificeringer er komplet ulogisk i og med at MSC allerede har certificeret hummerfiskerier med tejner. Her bliver forbrugerne (som jo er miljømærkets målgruppe, virkelig ladt i stikken) for hvis forbrugerne nu også skal til at vælge indenfor det samme miljømærke er mærket værdiløs.

Men mærke galskaben stopper ikke ved trawl efter hummer (i det hele taget burde et miljømærke ikke kunne certificere noget som helst trawl, målt på energiforbruget). Men MSC skriver selv at de ikke vil indoptage energikriterierne. Men da MSC mærket indeholder habitatpåvirkninger burde trawlet være udelukket. Det er det ikke, da der allerede i dag er mange certificerede trawlfiskerier efter mange forskellige arter fisk.

Når MSC mærket giver så store køb på miljøet og troværdigheden som tilfældet er med trawlfiskeriet efter jomfruhummer, så er der så at sige ingen grænser længere for hvilke fiskerier som kan få (læs: købe) MSC mærket. Det er et reelt tale om et køb, fordi det koster mange penge og vi ser tydeligt at de bæredygtige fiskerier i den 3. Verden ikke har råd til det mærke.

Seneste fiskerier som er til undersøgelse er bomtrawl. MSC tør ikke kalde bomtrawl ved dets rette navn (beamtrawl) og kalder det derfor ”other trawls”. Men nu er det to bomtrawl på listen og i sidste uge lød det glædestrålende fra den hollandske minister for fiskeriet, at inden 2012 vil det hollandske bomtrawlfiskeri i Nordsøen have MSC mærket.  

Danmarks Fiskeriforenings formand Flemming Kristensen har også bemærket udviklingen, nu vil han have hele det danske fiskeri under MSC mærket. (Flemming Kristensen er selv reder for den største bomtrawlflåde i dansk fiskeri). Men kunne umiddelbart tro at fiskernes formand ironiserer og parodiere på mærket, men han er skam alvorlig. Der er penge i det mærke, forbrugerne vil have det. Så selv om han kun har hån tilovers for mærket så vil han have det.

A/S Espersen på Bornholm vil have MSC mærket for torsk fra Østersøen gennem hans virksomhed. Det er en parodi i lyset af al den ulovlighed der er foregået i og omkring den virksomhed.

Blåmusling fiskeriet på Limfjorden, nærmere bestemt Vildsund Muslingindustri som har 20 kuttere under sig vil have et MSC mærke. Grotesk set i lyset af hvordan det fiskeri foregår, dets habitats påvirkninger og det faktum at produktionen af linedyrkede muslinger vokser. Man kan næsten ikke forstille sig det, men når linedyrkerne har samlet de nødvendige penge sammen, så får de også det mærkemærke de har fortjent, men hvad gør forbrugerne når de skal vælge?

Konklusion på MSC mærket mindre end 10 år siden det så dagens lys: Det er værdiløst. Så certificer blot det hollandske og danske bomtrawlfiskeri, blåmuslinger. Jomfruhummer, tobis, Østersø torsk osv. Mærket er ikke mere værd i dag end de mærker som producenterne selv udvikler, markedsfører og kontrollerer.

Hvis forbrugerne stadig vil have et miljømærke for fisk, så må de fortsat kræve det.

Kurt Bertelsen

Levende Hav. Aug. 2008