Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Regeringen har sandsynligvis misinformeret Folketinget

-         Ophugningsstatus i fiskeriet. august 2006

Landsforeningen Levende Hav anklager derfor fødevareministeren og regeringen for at misinformeret Folketinget. Med støtte fra Dansk Folkeparti afsatte regeringen sidste år 240 mio. kroner, hvoraf halvdelen kommer fra EU, til ophugning af fiskefartøjer i konsumflåden, med det ene formål at få frikøbt fisk til brug for den nye regulering af fiskeriet som træder i kraft ved årsskiftet.

Nu er der afviklet to ophugningsrunder og status er, at midlerne, ikke er brugt frikøb af konsumfisk, men til ophugning af industritrawlere som fiskede efter tobis og brisling til fiskemel og olie.

Der er en del spørgsmål i denne sag og om nødvendigt må Folketingets Ombudsmand tage sig af sagen. For der kan ikke længere tvivl om, at de ansvarlige i ministeriet og Fiskeridirektoratet vidste, at langt hovedparten af de 240 mio. ville blive brugt til ophugning af de konkurstruede industrifartøjer med betydelige tab til Fiskeribanken til følge.

Om Dansk Folkeparti også har accepteret denne præmis, er mere usikkert. Men der er kun to muligheder tilbage for Dansk Folkeparti i denne sag, enten vidste de det, eller også er de i fiskeri sammenhænge, som fiskerne udtrykker det ”dummere end vor herre tillader”. Men i denne sammenhæng, hvor regeringen står under anklage for at have misinformeret Folketinget, er Dansk Folkepartis rolle i sagen ligegyldig. Det må blive et spørgsmål mellem Dansk Folkeparti og partiets vælgere.

Det er fødevareminister Hans Chr. Schmidt som har misinformeret, men da finansministeren også har spillet en rolle, er det regeringen som samlet misinformerer Folketinget.

Det er tale om misinformation fordi formålet med de 240 mio. kroner var at hjælpe konsumfiskerne ved at frikøbe konsumfisk, torsk og tunger sagde ministeren flere gange, til brug for at få den nye regulering FKA modellen, dvs. privatiseringen af kvoterne til at hænge sammen.

Ministeren havde lovet fiskerne, at ingen ville blive ringere stillet med FKA modellen og dertil havde han givet fiskerne det løfte, at han selv om det var ministeren meget imod, så ville han skaffe flere fisk til dem ved at ophugge et større antal fartøjer.

-         Gennem den offentlige nationale og EU støtte til ophugning af fiskefartøjer, bliver fisken, dvs. de fisk som fartøjet har historisk ret til, i fiskeriet til nytte for de fiskere som bliver tilbage i fiskeriet. Det er faktisk et vigtig formål med at give offentlig støtte til ophugning af fiskefartøjer.

I efteråret 2005 lagde Danmarks Fiskeriforening et stor pres på ministeren og regeringen for også at få midler til ophugning af de konkurstruede industrifartøjer. Men her stod ministeren og regeringen og Dansk Folkeparti fast. Der skulle ikke bruges offentlige midler på ophugning af industrifartøjer. Fordi en sådan ophugning ikke havde noget formål, da industrifiskerne ikke var begrænset af kvoter, som det er tilfældet i konsumfiskeriet, men begrænset af, at industrifisken tobis var forsvundet.

Vi ved det ikke, men man kunne godt forestille sig at EU også ville modsætte sig en ophugning af industrifartøjer, netop disse fartøjer ikke er begrænset af kvoter. Kvoterne på de arter der bruges til fiskemel og olie ligger langt over hvad der rent faktisk kan fanges.

Når vi anklager regeringen for misinformation, så hænger det sammen med, at pengene er blevet brugt på industrifartøjer. Men det hænger også sammen med et motiv, regeringen havde gode grunde til at misinformere i denne sag.

Det står skrevet i neon, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at bruge en kvart mia. på ophugning af de store industrifartøjer uden fremtid.

Selv om regeringen i aftalen med Dansk Folkeparti fik lukket Fiskeribanken fra slutningen 2008, så står nu klart, at regeringen havde brug for Fiskeribanken her i overgangsfasen, hvor kvoterne skulle overdrages til de enkelte fartøjer til ejendom. Denne økonomiske og ressourcemæssige svære overgang havde brug for Fiskeribanken, til at give lån til køb af FKA Fartøjs Kvote Andele. Kun derved kunne regeringen sætte gang i den nødvendige optimisme i erhvervet, en optimisme som kunne smitte af på de private banker.

Havde Fiskeribanken været en privat bank i slutningen af 2005, var den blevet lukket. Hensættelserne til tab var store ca. 349 mio. kr. (se aktstykke 179 Finansudvalget 29/6 06) men tabene var reelt et pænt stykke over ½ mia. kroner. Derfor måtte Fiskeribanken have løst deres økonomiske problemer. De store tab som stod lige for, og banken skulle have løst det andet store problem, sikkerhed for deres långivning.

Begge dele løste regeringen ved at afsætte de 240 mio. kroner til ophugning, velvidende, at disse penge ville de færrest konsumfiskere tage imod, fordi regeringen samtidig privatiserede kvoterne. Med en privatisering af kvoterne kunne ophugningspræmien ikke konkurrere med det marked for FKA (læs: kvoter) som er bygget op i 2006, hvor selskaber til formålet og de større fartøjer opkøber konsumfartøjer på livet løs.

I fiskeriet har det undret, at ophugningspræmien ikke blev sat op i forbindelse med denne runde, for med FKA modellen viste alle, at værdien af fartøjet ville stige ganske betydeligt, op til 50 % og således ville ingen med kvoter værdier i lasten tage imod ophugningen.

Det er også tvivlsomt, om regeringen kunne sætte præmien op i forhold til EU og de regler der følger brugen af EU midler til ophugning. EU midlerne til ophugning skal bruges til at fjerne kapacitet i fiskeriet, således at der bliver en bedre balance mellem kapacitet og ressourcer.

FKA modellen privatiserer de facto ophugningen, da handel med kvoter under FKA modellen betyder, at køberen også køber fartøjer. Det betyder også at køberen bevarer kapaciteten i fiskeriet og det kan køberen kun finansierer via en højere værdi i fartøjet, og den værdi hentes i FKA modellen i kvoterne.

Så disse forhold, at EU midler til ophugning skal bruges til nedbringelse af kapaciteten, bringer os frem til følgende konklusion:

Ovenstående vidste de ansvarlige i ministeriets og direktoraterne, det kan der ikke være nogen tvivl om. Hvis de vil påstå at det vidste de ikke, så er det ikke kun Dansk Folkeparti som er under mistanke for at være ”dummere end vor herre tillader det”.

Det er de ansvarlige selvfølgelig ikke og vi formoder, at de også har holdt ministeren underrettet om de faktiske forhold og omstændigheder der har knyttet sig til denne sag og derfor har ministeren fra dag et været helt og fuldt klar over, at de 240 mio. kroner vil blive brugt til ophugning af industrifartøjer, med det resultat, at Fiskeribanken også ville modtage størsteparten af de 240 mio. kroner.

Med denne redegørelse er det sandsynliggjort, at regeringen har misinformeret Folketinget og den danske offentlighed. Det er i hvert fald et krystalklart løftebrud i forhold til de konsumfiskere som stolede på ministeren i oktober 2005, da han lovede dem at han også ville finde flere fisk til dem gennem en ophugningsstøtte på ¼ mia. kroner.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav

Ferring Strand den 24/8 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os