Sommerkuller i fiskeriet

Der er for tiden stor forargelse over at konsumfisk bruges til fremstilling af fiskemel. Ex. den halvanden million kg rødspætter som sidste år blev taget ud af konsummarkedet, fordi fisken ikke kunne opnå mindsteprisen. Den ansvarlige minister og de danske EU politikere vil have EU kommissionen til at gribe ind for, de mener det er EU som er årsagen.

Ser vi på sagen i forhold til EU, er påstanden fra Danmarks Fiskeriforening, at EU skulle forhindre de danske fiskere i at opgive fiskeriet efter rødspætter, for så vil EU sænke kvoterne. Den påstand holder ikke vand. For det første fanger de danske fiskere meget langtfra de kvoter på rødspætter de får hvert år og for det andet vil en fornuftig redegørelse til EU, som begrunder stoppet for fangsten af rødspætter med at de ikke kan opnå mindsteprisen, uden tvivl også blive taget til efterretning med respekt og derfor heller ikke skade fiskerne når TAC’en fastsættes. Nej skandalen ligger i Danmark i det danske fiskeri og i den danske fiskeripolitik.

I dag kan de store, som bl.a. trawler rødspætter, ganske enkelt ikke stoppe fiskeriet, også selv om fisken kun opnår mindsteprisen på de 6-8 kr., de har også brug for de indtægter. Dertil kan lægges at fiskerne har lånt mange millioner til at købe rødspættekvoter og dertil er kvoterne stillet som sikkerhed. Så selv om rødspætte fiskeriet er tabsgivende, er de tvunget til at fortsætte. De har brug for indtægterne og stopper de med at fange rødspætter, vil kvoterne også blive helt værdiløse.

Fjernede man derimod de trawlere og bomtrawlere fra fiskeriet, hvad enhver fornuft siger man burde gøre og have gjort for længe siden, ville pæne dele af snurrevodsfiskeriet og kystfiskeriet med garn, også kunne få en højere pris for deres rødspætter i højsæsonen, som det kører nu taber alle på rødspættefiskeriet. Alt tyder også på, at det er den eneste farbare kurs for det store rødspættefiskeri, for markedet for rødspætter er ikke længere filetindustriens. Derimod burde der være et meget større marked for den direkte konsum og det er det marked man bør pleje og gøre større. For friskfangede rødspætter i højsæsonen, stegte eller grillede er den bedste fisk vi kan få fra danske farvande.

Men hvad ser vi så af andre fiskerinyheder i sommervarmen?

Ja i stedet for at få en alvorlig diskussion af hvordan vi får udfaset det på alle områder ubæredygtige trawlfiskeri, ser vi at de ansvarlige er gået i gang med at overbevise sig selv og politikerne om, at hvis politikerne og EU ryster op med mange flere millioner, vil de sørge for at trawlerne bliver mere energieffektive. For udgifterne til olie er hele trawlfiskeriets største problem.

De lover en 40 % reduktion og med den vil trawlerne sikkert kunne fange 2-3 gange så mange rødspætter og dermed få en bedre økonomi, også under EU’s mindstepriser. Samtidig bruges mange andre af vores skattekroner på at få os til at spise skidtfisk.

Så mens de ansvarlige med den ene hånd arbejder for at få tilført fiskemelsfabrikkerne mange flere rødspætter, arbejder de med den anden hånd på store og meget kostbare forsøg, med bl.a. at indfryse industrifisken tobis - som afgjort og helt bestemt ikke egner sig til direkte menneskeføde – til konsum. Fiskemelsindustrien og konsulentfirmaer til formålet fik i 2009 afsat 20.000 tons tobis og et stort antal millioner til formålet, at få os til at æde tobis, alt imens vores fantastiske sommer rødspætter bliver til fiskemel.

Denne historie burde være et udslag af sommerkuller, men den er ganske vist et konkret billede fra dansk fiskeri i 2010.

Nogen fra den branche burde se sig om i verden og der finde ud af, at det danske problem er knyttet direkte sammen med den oldnordiske industritankegang der stadig styrer fiskeriet i alle led fra hav til bord. Når importerede noget nær uspiselige opdrættede mystiske fisk fra det fjerne østen, kan udkonkurrere den friskfangede rødspætte fra de danske og europæiske middagsborde, ligger problemet ikke i den importerede fisk, men i den danske fiskeripolitik, i fiskeindustrien og sidste ende i toppen af dansk fiskeri.

Toppen af dansk fiskeris svar og løsning på dansk fiskeris meget alvorlige problemer er i dag som de altid har været – et råb om hjælp (flere penge) og et importstop for fisk. Men når danske fiskere ikke kan sælge deres fisk, i konkurrencen med de importerede, ligger problemet ikke ude i alle mulige andre led og markeder, så ligger de i første led.

Problemet ligger hos fiskeriets ledere som tænker oldnordisk og handler som de sovjetiske fiskere, som ikke havde andre muligheder end at bede styret om penge og at gribe ind når deres indtægter og livsgrundlag var truet. 

Kurt Bertelsen Christensen

Juli  2010