Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Nye millioner til ejere af danske fiskefartøjer 

Opdateret den 16/8 2007

Dette er endnu en af de uendelige historier i dansk fiskeri.

Den 13. august kan man læse på Danmarks Fiskeriforenings hjemmeside, at ministeren nu har accepteret, at industrifiskerne kan få 30.000 EURO hver, hvis de spørger pænt. Det er nye EU regler som giver ministeren den mulighed at forære, i bogstaveligste forstand, hver af de ca. 40 industrifartøjer der er tilbage i dansk fiskeri disse ca. 230.000 DDK dvs. i alt ca. 10 mio. kroner. Ministeren kalder sin støtte "en omstillingspræmie" til "solvente" fartøjer.

I følge medierne har ministeren fået lov af Folketinget til denne støtte. Dvs. i virkeligheden ikke af Folketinget, men af Dansk Folkeparti.

Denne seneste støtte i fiskeriet er så tæt på en sindssygdom man kan komme i dansk fiskeri. Det er uden for kategori, det er galimatias og bevis for at Danmark har en regering og en fiskeripolitik, der ikke skyer nogen midler. 10 mio. til industrifiskerne er om ikke hul i hovedet så dog helt hen i vejret i forhold til det faktum, at dansk industrifiskeri ligger hjernedød i respirator. Der er intet liv at komme efter i industrifiskeriet, hvorfor pokker lukker de ansvarlige så ikke for denne respirator, i stedet for at give dem lidt lommepenge?

Eneste forklaring er, at så udstiller de ansvarlige sig som det de er - dybt uansvarlige. De uansvarlige ansvarlige i har hele ansvaret for at dansk fiskeri er kørt i sænk. De har ansvaret for at dansk fiskeri forsvinder. De har ansvaret for alle de ulykker som dansk fiskeri står i og over for, sikkert derfor opfører de sig som sindssyge. 

I følge velunderrettede kilder i fiskeriet skal de 10 mio. til industrifiskerne heller ikke forsøde privat livet for de 40 skippere, men betale regningen til konsulenter og andet godtfolk (glatnakker og fisendaskere) som pt. farer fra Herodes til Pilatus i forsøget på at overbevise omverden om at dansk industrifiskeri kan overleve.

Der skal bare lægges lidt sammen og trækkes en masse fra, så går det. For hvis ikke det går så går det fallit og går det fallit er der mange mio. dvs. en mia. ude at svømme. Det eneste man kan bruge de fartøjer til er at få dem lavet om til søm. Deres mia. industri i land må samme vej.

Det er fremtiden for dansk industrifiskeri - det står sort på hvidt og ikke mindst i de meget store røde tal, tal som ville have lukket enhver anden privat virksomhed for flere år siden.

Men det sker ikke for vi har en fiskeriminister (heldigvis) uden fortilfælde i dansk fiskeripolitik. De sidste par måneder har ministeren foræret en kvart mia. til dansk fiskeri. Det samme fiskeri som med ministerens egne ord skulle kunne klare sig selv, efter at han gav ejerne af fartøjerne ejendomsretten over kvoterne.

  2/6 - 20 mio. til 5 havne

12/6 - 11 mio. til Akvakulturen

21/6 - 50 mio. til fiskeindustrien

29/6 - 15 mio. til 113 fartøjer

 9/7 - 100 mio. til fiskeri og akvakultur

 6/8 - 22 mio. til havne og industri

14/8 - 15 mio. til mindre havne

Ligesom vi troede at Hans Chr. Schmidt havde privatiseret fiskeriet, må vi tro om igen. Ministeren havde ellers på det danske folks vegne givet fiskerne fiskekvoterne til ejendom. Dvs. det var nu ikke alle fiskere som fik denne store folkegave, men kun de få heldige ejere af fartøjerne.    

Den vigtigste grund til at danskerne skulle forære havet og havets ressourcer til de få der ejer et fiskefartøj, var at give fiskerne en bedre økonomi og frihed til selv at få deres bedrifter til at hænge sammen. Tidligere mia. støtte til ophugninger af fartøjer havde ikke virket, fordi udtaget af fartøjer så rigeligt blev opvejet af støtte til effektiviseringer i fiskeriet.

Med den nye fiskeripolitiske aftale med Dansk Folkeparti havde ministeren lovet alt og alle, at med denne store folkegave fulgte et mere økonomisk bæredygtigt fiskeri. Således at den offentlige støtte til fiskeriet kunne bruges at hjælpe i de regioner hvor fiskeriet blev afviklet, dvs. solgt til de store trawlere og selskaber oprettet til at overtage dansk fiskeri.

Fakta: Her midt i 2007 går det meget, meget langtfra så godt i fiskeriet som ministeren havde stillet os alle i udsigt. De store industrifartøjer kan ikke holde skruen i vandet, de går fallit sagde deres formand med hatten i hånden, inde hos ministeren i sidste uge.

Og det går meget langtfra godt i konsumfiskeriet. Om det så skyldes reformen som har sammenlagt mange kuttere på færre større fartøjer, at man ikke længere kan fange kvoterne, el. det skyldes en alvorlig mangel på fisk i havet, står endnu uklart. Men meget klart står det, at fiskeriet halter langt bag efter når det måles på udnyttelsen af de danske kvoter.

113 fartøjer har ministeren nu givet en offentlig støtte fra 10.000 til en million. ”Fiskerisektoren skal udvikles, ikke afvikles. Jeg er glad for, at vi kan bidrage til, at 113 både bliver shinet op” skriver ministeren på sin hjemmeside. ”Shinet op” betyder inden for fiskeriet at fartøjer år lidt maling og det trænger de også til. Det kan enhver forvisse sig om ved at tage en tur på fiskerihavnen i dag. Det er et sørgeligt syn der møder en. Selv de få endnu aktive fartøjer ser ud som om de er på vej til skrotning.

Dansk fiskeri trænger til at blive shinet op lyder det fra fiskeriets minister, og han har ret. Tilbagestår spørgsmålet – hvorfor kan dansk fiskeri ikke klare sig selv, nu hvor de har fået denne store folkegave? Er det fordi folkegaven i virkeligheden er en hadegave? Dvs. en gave som fiskerne meget gerne ville have været foruden?

Det og mange andre spørgsmål vil vi få besvaret i de kommende år, hvor Levende Havs smukke og opshinet fartøj Miljøkutter Anton er på fart i de danske farvande med udstillinger og debat om havmiljøet og dets trusler fra den globale opvarmning og det trawlfiskeri som beviseligt ikke er hverken økologisk eller økonomisk bæredygtigt.