Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Situationsrapport fra fiskeriet i Nordsøen maj 2003

Der skal nu ske mirakler, hvis fiskeriet i Nordsøen skal undgå at blive en økonomisk katastrofe i 2003.

Industrifiskeriet efter fisk til fiskemel og olie

Det for industrifiskeriet meget vigtige tobisfiskeri, er ikke rigtig kommet i gang og meget tyder på, at industrifiskerne vil få svært ved at fange mere end 50 % af tobiskvoten. I slutningen af 90’erne fangede de også kun godt og vel 50 % af kvoten, men da var der en højere kvote. I år vil de sandsynligvis fange 200.000 tons færre tobis end i 2002 og 2001 og det svarer til en nedgang i omsætningen på 200 mil kroner. Det er mange penge og dertil skal lægges, at et ”skrabefiskeri” som det der har foregået den seneste måned efter tobis, er dyrt i brændstof og grejer. Samtidig har industrifiskerne været meget tilbageholdende med at fiske andre industriarter i jan. feb. marts 2003. Denne tilbageholdenhed hænger sammen med de høje priser på brændstof og fiskerikontrollen, som har skærpet deres indsat. Fiskerne har ikke turdet tage chancer, fordi de kunne risikere at komme til at ligge ved kajen en måned i den vigtige tobissæson, hvis de landede ulovlige laster. Det bliver ikke som i 2002, hvor industrifiskeriet redder 

Bom- og trawlfiskeri efter konsumfisk og hummer

Bomtrawlerne lå stille i flere måneder pga. de høje brændstof priser og for få fisk. *Hummerfiskeriet i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak er ramt af meget lave priser. De fiskere som har fået lidt ud af deres fiskeri er de som fisker med flere trawler efter rødspætter, rødtunger og skærising og de som fisker på dybere og dybere vand, hvor der ikke har været fisket tidligere.

-         Udviklingen inden for dybvandshummerfiskeriet er godt på vej til at blive endnu et eksempel på en fiskeriforvaltning, som ikke hjælper, men som ødelægger fiskeressourcer, havmiljø og fiskeriet. I de senere år har myndighederne, under kvoteforhandlingerne i EU, kæmpet for at få større kvoter på dybvandshummer, fordi bestanden ifølge forvaltningen, har det godt. I dag siger en talsmand for den danske hummerindustri til fiskerbladet Vestekysten ”det er muligt at hummerfiskeriet er bæredygtigt, men det er det i hvert fald ikke økonomisk bæredygtigt”. Og det hænger sammen med, at lagrene blev fyldte sidste år, så priserne i år er dykket fra 90 – 60 kr./kg. Men denne økonomiske nedtur i hummerfiskeriet er for intet at regne med den stigende økologiske katastrofe som hummerfiskeriet er årsagen til. Bifangsterne i hummerfiskeriet er sine steder astronomiske, og udviklingen mod et hummerfiskeri, på en hårdere og hårdere bund, er så grusomt mod andre fiskebestande, at myndighederne end ikke vil undersøge det man på havnen kaldet et ”svinsk fiskeri”.

Snurrevodsfiskeri 

Der er ikke ret mange snurrevodsfiskere tilbage, men de er ikke kommet i gang med deres fiskeri efter rødspætter. Priserne på rødspætter er meget høje i øjeblikket, mere end dobbelt så høje som sidste år på denne tid, men der landes ikke mange rødspætter.

Garnfiskeriet efter torsk, rødspætter og tunger

Torsken er jo ved at være en sjælden fisk i Nordsøen og det er den også på fiskeauktionerne. Der er landet under 2000 tons torsk i Nordsøen i 2003. Det er tal som kan forklares med de mængder der må fanges, men det er også tal som afspejler en katastrofal situation i torskebestanden. Men til trods for den uhørt lave mængde torsk, så har prisen på torsk i feb. og marts været betydeligt lavere end sidste år. Garnfiskerne har fanget rødspætter og det fiskeri har, om ikke reddet deres økonomi, så dog betydet et lyspunkt i en ellers mørk økonomisk situation. Det for kystfiskerne så vigtige *tungefiskeri er ikke kommet rigtig i gang. Også her er det tankevækkende at fiskerne i slutningen af maj kun har landet 300 tons tunger, priserne har så til gengæld været bedre end sidste år.

-         Tungefiskeriet er slået fejl i år og der er flere forklaringer. Biologerne mener, at det er et udtryk for, at tungebestandene ikke har det godt, og den diskussion vil helt sikkert blomstre op til efteråret, når der er ved at være et samlet overblik over fiskeriet i 2003. Men fiskerne mener at vejret og krabberne er årsagen. Tungerne kommer trækkende op fra den Engelske Kanal om foråret og da skal vejret være med tungernes træk. Det værste der ske er at det sætter ind med nordlig og nordøstlig kuling lige i starten af tungesæsonen. Det skete i år og det vejr stod på i over en uge. Men også en markant voksende bestand af taskekrabber, er ved at tage livet af tungefiskerne. De steder hvor de normalt har det gode tungefiskeri kan der være op til 100 store krabber i hvert garn og det kan tungefiskerne ikke arbejde med.

Der er mørkt derude over horisonten og det er det ikke kun i det danske fiskeri, det er mørkt overalt i det europæiske fiskeri. Et lille land som Skotland har afsat ½ mia. til ophugning af fiskefartøjer, mere end dobbelt så meget som Danmark har brugt i 2001 og 2002.

Det er meget mørke udsigter - men der er en bemærkelsesværdig ro på dækket. Siden de turbulente fiskeriforhandlinger i slutningen af 2002 og formandsskiftet i Danmarks Fiskeriforening i april 2003, har der ikke været nogen offentlig opmærksomhed om dansk fiskeri. Det tyder på, at den nye formand lever op til sin formandserklæring om at ”han vil holde en lavere profil end Bent Rulle”.

Jeg tror ikke at roen er et spørgsmål om profil. Der tale om en handlingslammelse over udsigterne til at skulle stå med det fulde ansvar for 2003 fiskeriet. Hvor blev industrifiskeriet af? Hvor blev de EU midlerne af som skulle hjælpe fiskerne? Hvor blev priserne på jomfruhummerne af? Disse og mange andre spørgsmål roder rundt i denne tid og formandskabet kan ikke andet end at forsøge at krybe i skjul. For de har ikke og de kan ikke finde nogen brugelige forklaringer - de har simpelthen ingen svar på de mange spørgsmål 2003 fiskeriet rejser.

De må så blot trøste sig med at de ikke står alene. De står sammen med Fødevareministeren og hendes embedsmænd og kvinder, med hele ansvaret for 2003, som allerede nu kan forudsiges til at blive et økonomisk mareridt for dansk fiskeri. Og de bliver nødt til at stå sammen, i last og brast.

Fiskerne har brug for ministeren som forklaringen på de dårlige tider, med henvisning til de dårlige kvoter og reguleringen -  for fiskerne vil ikke røre ved de de alvorligste problemer i fiskeriet – manglen på fisk i havet.

Ministeren har brug Danmarks Fiskeriforenings forklaringer om lave kvoter, vind og vejr, priser, andre landes fiskere osv. for at kunne give Folketinget en fornuftig forklaring på, hvorfor det gik så galt, nu da regeringen lige har brugt mere end en kvart mia. skattekroner på at hjælpe fiskerne - til at tjene nogle flere penge? 

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand 21/5 2003