Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

En mere lempelig kommunal fiskeripolitik – tak.  

Borgmestrene fra 13 fiskeriafhængige kommune i Danmark står bag et fælles nødråb til Folketinget. Denne relativt store sammenslutning af kommuner vil bl.a. have en mere lempelig fiskerikontrol. De mener at den danske fiskerikontrol er for ”nidkær” i sammenligning med kontrollen i det øvrige EU. Og de opfordrer til ”øget dialog og samarbejde med fiskeriets organisationer”.

Baggrunden for borgmestrenes nødråb står krystalklart for alle med indsigt i fiskerierhvervet, fiskeriet befinder sig i den alvorligste økonomiske krise i nyere tid. Der er alt for få fisk i havet til den flåde vi har i dag og det selv om samfundet har brugt mia. af kroner på at ophugge fiskefartøjer, bl.a. for at få tilpasset fiskeriet til de færre og færre fisk der er til rådighed.

Nødråbet fra borgmestrene er klart nok, de fiskeriafhængige kommuner bliver selvfølgelig hårdest ramt når fiskeriet svigter, men denne klarhed står i skærende kontrast til den mangel på ideer og nytænkning der kommer fra disse borgmestre. De har intet på bud på en bæredygtig fremtid for deres vigtigste erhverv, de råber blot om hjælp og ikke andet.

-         Og oveni i al den hjælpeløshed kan de så kun foreslå at lempe fiskerikontrollen, således at fiskerne får nemmere ved at lande fisk uden om den lovgivning som er fastlagt til regulering af fiskeriet.

Det danske fiskeri har ikke brug for flere ulovligheder, men dansk fiskeri kunne have gavn og nytte af en fornuftig kommunal fiskeripolitik

Det danske fiskerierhverv, som for få år siden bestod af mere end 5000 større fartøjer, i dag er det under 1500 fartøjer tilbage, og fiskeindustrier i de mange havne, samt et utal af service virksomheder osv. er kuldsejlet og intet tyder på at det retter sig op de kommende år, tværtimod.

Alle råber nu Folketing og regering om hjælp, men ingen synes at ville tage fat om nældens rod – nemlig den kendsgerning, at den fisk som fiskeriet skal leve af, er forsvundet. Man taler om drivhuseffekt, om andre landes ulovligheder, om forurening osv. men meget lidt om det høj- teknologiske og meget effektive fiskeri som bærer det største ansvar for, at fiskebestandene er blevet fisket ned til et niveau, hvor de ikke kan opretholdes som bæredygtige fiskebestande.  

Borgmetrenes råber mod vinden.

De burde have brugt deres evner og ressourcer på at få udviklet ideer og projekter til sikring af fremtidens fiskeri.

-         F.eks. kunne de have givet deres bud på hvorledes kommunerne kunne bidrage til en mere lokal forvaltning af fiskeressourcerne og fiskeriet. EU’s centrale fiskeripolitik har spillet fallit og også fra EU’s side er der ønsker om en mere lokal forvaltning.

-         Kommunerne kunne også beskæftige sig med spørgsmålet om fiskeressourcerne skal anvendes i et høj teknologisk, industrialiseret med relativt få ansatte, eller om ressourcerne skal anvendes af et mere ekstensivt fiskeri med flere ansatte, et fiskeri som udbyder hel eller halvforarbejdet friskfanget fisk, til de europæiske markeder som efterspørger flere og flere fisk af høj kvalitet.

-         Og endelig kunne kommunerne byde ind med forslag til, hvorledes kommunerne og amterne kunne kanaliserer nogle af deres skatteindtægter over i fiskerierhvervet, til hjælp og støtte i en svær tid for fiskerierhvervet.

o       Det kunne f.eks. være, at fiskerne kunne fritages for at betale havne- og bropenge til de kommunale havne,

o       Det kunne være støtte til en forbedret infrastruktur på havnene til fordel for de mindre fartøjer med 1-2 mands besætninger. Det kunne også være velfærds- og opholdsrum så også fiskere fra andre havne, kunne have et rimeligt liv på havnen. Det kunne være støtte til oprettelse og drift af en fælles regnskabsadministration, igen til fordel for de mindre fartøjer.     

o       Støtte til pilotprojekter til værdiforøgelse af fiskernes fangster. F.eks. til kollektive foranstaltninger til et direkte salg af fisk fra fiskerne til slutbrugerne,

o       Det kunne sikkert også være støtte til de industrier og virksomheder som lever af fiskeriet. Lempeligere lejeudgifter m.m.

 (Ovenstående forslag og flere til vil man sikkert mene, at Danmarks Fiskeriforening og de lokale fiskeriforeninger skulle tage sig af - det kunne de måske også, men de gør det ikke!)

Så dette og meget mere kunne kommunerne være med til, og derigennem vil kommunerne også kunne spille en aktiv rolle når det gælder fiskeripolitikken, fordelingen af kvoter, lokale forvaltninger osv.

En mere lempelig kommunal og amtslig fiskeripolitik på de områder hvor det er muligt, er så langt at foretrække, for en kommunal rådgivning til ministeren om at lempe fiskerikontrollen, med hvad deraf følger af ulykker for fremtidens fiskeri.   

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand