Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

 

Fiskeriets nedtur fortsætter i 2004. 3. feb. 2004

I forbindelse med EU’s fiskeriforhandlinger i december sidste år, fik den danske fødevareminister Danmarks Fiskeriforenings støtte og opbakning til at forhandle sig frem til et bedre resultat end det fiskerne måtte fiske under i 2003. Som bekendt kom fødevareministeren hjem med ca. 10.000 tons færre fisk end i 2003. Det kaldte hun et godt resultat. Men en sag er mængden af den fisk fiskerne må sælge, en helt anden er den regulering som styrer fiskeriindsatsen. Og de nye regler for fiskeri i 2004 giver danske fiskere et betydeligt fald i indtjeningen i forhold til katastrofeåret 2003. På visse områder er det måske til lille fordel for genopbygningen af fiskebestandene, det den vurdering må vi vente med til efteråret. Men under et kan vi uden problemer konstatere, at de nye regler rammer  skævt og meget uretfærdigt inden for fiskeriet.

Fra den 1. feb. 2004 er der indført nye regler for fiskeri i form af havdage regulering for 2004 og tilmeldepligt for torskefiskeriet. Reguleringen med havdage skal begrænse fiskeriindsatsen i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Østersøen og de sydlige indre danske farvande er uden for havdage reguleringen. Tilmeldepligten skal nedbringe de ulovlige landinger af torsk og det er der ikke ret mange som har noget imod. Men denne regel er gennemført til støtte for genopbygningen af de skrantende torskebestande og det vil kun ske i meget begrænset omfang, og igen rammer denne regel meget skævt.  

Havdage reguleringen

Havdage reguleringen i 2003 gav de fiskere som bruger de små masker flere havdage, end de der bruger store masker. Den absurde regel opretholdes i 2004. Men set under et er reguleringen blevet bedre af, at man nu kan sammenlægge sine havedage som i 2003 skulle bruges inden for en måned de var givet. Men fra 2004 rammer havdage reguleringen i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fiskerne i Østersøen og de sydlige indre farvande helt urimeligt hårdt, og det selv om disse farvandsområder slet ikke er med i havdage reguleringen. Det er endnu et af mange eksempler på, at enten bekymrer Danmarks Fiskeriforening sig ikke længere om fiskerne i de indre farvande, eller også har foreningen sovet i timen.

Ser vi udelukkende på de mindre fartøjer så betyder havdage reguleringen ikke så meget, da fartøjerne har fået lov til at lægge 11 måneders havdage sammen. Det betyder, at de mindre fartøjer, i gennemsnit råder over ca. 150 dage om året og det er normalt også det antal dage som vejret tillader fiskeriet for denne gruppe fartøjer. De store fartøjer bliver begrænset i deres fiskeri, da de normalt skal bruge dobbelt så mange havdage som de små, men hvor begrænset afhænger af hvorledes de forstår at udnytte de mange muligheder der er indlagt i havdage reguleringen. De kan ex. fiske uden for de havområder, de kan få havdage fra andre fartøjer osv.

For de mindre fartøjer er det kvoterne og rationerne på specielt torsk, rødspætter og tunger som udgør de store problemer i 2004. Kvoterne og de tildelte månedsrationer er alt for små til disse fartøjer, som ikke har nogen muligheder for at fange andre arter som sej, kuller og jomfruhummer og andre arter, langt til havs. Her ville det have været mere retfærdigt, at give større rationer til fartøjer under 15 meter, ved at tage torsk fra de store, som alligevel ikke længere har et egentlig torskefiskeri, men udelukkende fanget torsk som bifangst. Og det betyder for de store at de har et forholdsvist stort udsmid af torsk i fiskeriet efter kuller, sej, jomfruhummer osv. så for disse fartøjer vil det ikke betyde så meget, hverken økonomisk, praktisk eller for den sags skyld moralsk, at de skulle udsmide et par tusind tons flere torsk end de gør i dag.

Derimod betyder det næsten alt for de mindre fartøjer, som ikke har noget alternativt fiskeri og hvis de vel at mærke fortsætter med at fiske i 2004. Hvis de ikke stopper eller går fallit vil de skulle udsmide en masse torsk i deres torskefiskeri og i deres rødspætte og tungefiskeri. Resultatet bliver det samme, målt på torskebestandene – torsken bliver udsmidt som dødt udsmid.

Men havdage reguleringen har nu også fået helt nye dimensioner, som er ødelæggende for fiskeriet i Østersøen og de indre sydlige farvande. Fiskere fra Østersøen og de sydlige danske farvande bliver nu udelukket fra at fiske i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvorimod fiskere fra de tre farvandsområder, fortsat kan fiske i Østersøen og de sydlige vand. Her kan de nu fiske i vintermånederne og opspare havdage i Nordsøen og den norske zone. Det er igen de store fartøjer som høster de største fordele i de stramninger som lægges på fiskeriet, stramninger som rammer alle, men som regulerer de mindre fartøjer ud af fiskeriet.

Det hænger sammen med kvotenedskæringerne i Østersøen på torsk, og hvor fiskerne, som ellers kun har fisket i Østersøen, nu er nødt til også at fange fisk uden for Østersøen for at få det til at hænge sammen. Men de fiskere fra Østersøen og de sydlige farvande, som i 2001, 2002 og 2003 ikke har landet fisk i andre farvande, er fra 2004 udelukket fra at fiske i andre farvande. De er blevet stavnsbundne til områder, hvor fiskere fra andre farvande, med store fartøjer, store trawl og ulovligt store motorer fanger alle fiskene. (I jan. 2004 er der allerede fanget 40 % af kvoten i Østersøen og de sydlige farvande). Igen ved i dag hvad disse fiskere skal leve af i 2004.

En helt vanvittig konsekvens af denne nye dimension i havdage reguleringen er blevet den, at de fiskere i Østersøen som nu er tvunget til at sælge deres fartøjer ikke kan sælge deres fartøjer til fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat pga. dette nye tiltag. De må sælge deres fartøjer til deres kollegaer i Østersøen og de sydlige indre farvande.

Hele denne omfattende problemstilling er først nu ved at gå op for fiskerne og de fatter simpelthen ikke hvad der foregår. Danmarks Fiskeriforening frasiger sig ansvaret for denne vanvittige udformning, med henvisning til at det er EU som er skyld i denne regulering. Hvis det ikke er løgn, så er det udtryk for at Danmarks Fiskeriforening simpelthen ikke aner hvad foreningen har med at gøre. For EU er fuldstændig ligeglad med, om Danmark beslutter sig for at begrænse fiskeriet i Østersøen og område 22 ved at udelukke eller stærkt begrænse fiskerne fra Nordsøen fra fiskeriet efter torsk, for at redde fiskeriet for fiskerne fra Østersøen og de indre danske farvande, det er en ren dansk beslutning.

-         For ligesom alle andre lande og sagsområder kan få forbehold og undtagelser fra de regler som helt uretfærdigt rammer skævt inden for EU lovgivningen, kunne Danmarks Fiskeriforening også - hvis de ønskede det eller hvis de overhovedet opdagede uretfærdighederne - havde fået udarbejdet en regulering som tog højde for de indlysende uretfærdigheder som nu er kommet mellem fiskerne i Østersøen og de andre farvande.

Tilmeldepligten

For at begrænse de efterhånden omfattende ulovlige landinger af torsk indføres der nu en tilmeldepligt for fartøjer ned til 10 meter. Dvs. at alle fartøjer som lander torsk skal melde til når de sejler på havet og igen når de skal lande deres fisk. På den måde bliver det meget vanskeligt for fiskerne at lande torsk uden om systemet og lande torsk i andre fartøjer. Landinger uden om systemet foregår i dag på alle tænkelige og utænkelige måder. Landinger i andre skibe betyder, at man lander sine torsk i et fartøj som ligger stille, enten fordi den er stykker eller fordi den ikke selv fanger torsk i den periode hvor landingerne foregår. Mange fiskere bruger også et system med de såkaldte ”kvoteskibe” som er betegnelsen for de mindre fartøjer og joller de enkelte fiskere ejer og i hvis nummer de også kan lande sine fisk. (det kan blive til rigtig mange penge. En mindre jolle koster måske 50.000 kr. i indkøb og i den kan der landes 12-15 tons torsk om året plus andre fisk. Med en pris på torsk på 20 kr./kg. bliver det til flere hundrede tusinder kroner om året).

Med tilmeldepligten bliver den ulovlige trafik vanskeligere. Det betyder, at fiskerne fremover må udsmide den torsk de fanger og som de tidligere landede uden om systemet. Spørgsmålet er så, om en tilmeldepligt vil hjælpe på genopbygningen af torskebestandene? Svaret er – sandsynligvis ikke ret meget.

De fiskere som i dag tager ud for at fange torsk uden om systemet, som målrettet går efter torsk for at lande dem ulovligt, i joller og andre konstruktioner, de vil sikkert finde nye måder at få afsat deres fisk. (I øvrigt kan de også fortsætte med at lande i deres kvoteskibe, hvis de er under 10 meter og det er de fleste joller). De fiskere som i dag blot lander den ”overskydende” torsk, dvs. hvis de ”uheldige” at fange 3 tons i et sæt garn, men hvor de kun må lande 1,5 torsk. De torsk blev tidligere måske landet på en eller anden måde, men med tilmeldepligten vil de blive smidt ud. Det gælder også de torsk som fiskerne fanger som bifangst i fiskeriet efter rødspætter og tunger osv. og det er ret mange torsk. Så tilmeldepligten vil ramme de ellers lovlydige fiskere, hvorimod de fiskere som se stort på reguleringen, sandsynligvis vil finde ud af at fortsætte deres fiskeri. Tilmeldepligten giver ikke bliver flere torsk i havet til genopretningen af torskebestanden.

Havdage regulering som den er udformet af EU i EU’s kvotefiskeri opbygger ikke bestande. Fiskerne tvinges til at fiske med små masker og udsmidet vokser ud over alle grænser. Så det har intet med genopbygningen af fiskebestande at gøre. Det er udsmidet som udgør det store problem i dag og det er udsmidet som begrænser opbygningen af ex. torskebestandene.

Hvad skulle man have gjort?

Man skulle have taget tyren ved hornene og fundet de nødvendige mange mia. kroner i EU til at få fjernet, oplagt eller omlagt det fiskeri som beviseligt er årsagen til de store problemer.

-         Og her skal man starte med at forbyde trawl og vodfiskeri i sten og på stenrev. Det er meget simpelt, fordi man kan kontrollere på redskaber og med satellit overvågning.

-         Man skal tilsvarende støtte og udvikle fiskeriet med de mere passive redskaber så vi får flyttet fiskeriindsatsen fra trawl til traditionelt snurrevod, garn, kroge osv.

-         Trawlfiskeriet efter jomfruhummer bør stoppes indtil dette fiskeri har fået udviklet effektive riste til nedbringelse af de helt uacceptable høre bifangstprocenter, som finder sted i dette fiskeri i dag.

-         Industrifiskeriet er ved at være under kontrol når det gælder landingerne. Vi må forvente at industrifiskeriet kommer under en 100 % kontrol i 2004.

-         Der er stadig behov for en vurdering af industrifiskeriets påvirkning af andre fiskearter og havets økosystem, men vi kan nu forhåbentlig tillade os lidt tålmodighed.

-         Der er ingen tvivl om, at udsmidet vokser i industrifiskeriet i takt med den øgede kontrol, men vi må også forvente, at dette udsmid vil falde for de økonomiske realiteter i industrifiskeriet.

-         Priserne på industrifisk og priserne på brændstof vil være de faktorer som vil få fiskerne til at ændre deres fiskerimønster og de vil også skære betydeligt i mængden af landet fisk og dermed også i selve fiskeriindsatsen. 

  

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os