Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Folketinget, Christiansborg

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

1240 København K

Vedr. fiskeripolitik

Til udvalgets medlemmer

Med denne henvendelse opfordrer vi Folketinget til at stille fødevareministeren en række aktuelle og relevante fiskeripolitiske spørgsmål. Politiske vedtagelser, vedtagelser i EU og love og regler, omgås og rettes til af fiskeriforvaltningen i et omfang som er uforeneligt med de principper der må gælde i en retsstat.  

Følgende spørgsmål begrundes

1.      Misbrug af EU’s nye oliestøtteprogram 

2.      Koncentrering af kvote på enkelt fartøj

3.      Musling- og østersfiskeriet

4.      FKA

Baggrunden

Sagen som aktualiserer denne henvendelse, er den seneste myndighedsbeslutning som vi mener, er i alvorlig konflikt med det vedtagne i Folketinget og EU. Den fortjener udvalgets opmærksomhed for den udstiller samtidig de store problemer som styrer i fiskeriet i dag, problemer som kunne være tacklet mere fornuftigt, hvis den politiske vilje var til det.

1.      Den 26/5 offentliggør direktoratet for FødevareErhverv 2. Fase af et EU oliestøtteprogram på 240 mio. kroner, vedtaget i EU i juli 2008 Nr. 744/2008 til energieffektiviseringer i fiskeriet som følge af høje oliepriser i 2008. På direktoratets hjemmeside kan man læse om programmet: http://ferv.fvm.dk/nyhedsvisning.aspx?ID=38863&PID=228522&year=2009&NewsID=7391

I pressen læser vi, at Danmarks Fiskeriforening arbejder i døgndrift for at udnytte denne ordning og i den udnyttelse, indgår ophugninger af uoplagte og oplagte fartøjer. Dvs. fartøjer som er på vej til at blive handlet el. allerede handlet med det formål, at få lagt kvoter og rettigheder over i et andet fartøj, eller kvoteselskaber. Nu forsøges de fartøjer ophugget under dette program.

Det strider mod hensigterne med denne EU støtteordning, som er fremadrettet mod de aktive fartøjer og et mindre olieforbrug. Og i dansk fiskeri og det er der ingen garanti for det krav når pengene bruges til at fjerne fartøjer som er på vej ud eller allerede taget ud af fiskeriet. Under FKA systemet fjerner vi ikke kapacitet med støtten til ophugning, da alle kvoter og rettigheder forbliver i fiskeriet og hos den samme person el. personkreds som modtager støtten. Derfor  kommer Danmark kommer på kant med EU retten på området, som udelukkende giver støtte til ophugning sammen med kapacitetsnedbringelsen. I EU’s tekst til dette oliestøtteprogram står det bl.a. at medlemsstaterne ”der har indført en flådetilpasningsordning” og herunder hører Danmark med FKA reguleringen ”bør have lov til at gennemføre foranstaltninger til delvis oplægning af fiskefartøjer”. ”I forbindelse med sådanne foranstaltninger til delvis oplægning bør fartøjsejere, der tager et eller flere fartøjer ud af flåden, hav lov til at genanvende en del af udtagne kapacitet til et nyt og mindre fartøj med lavere energiforbrug”.

Det er altså lovligt at bruge den oplagte kapacitet på et andet fartøj i forbindelse med denne ordning, mens det er uklart om det også er muligt fra udtagne fartøjer.      

Den danske stat kan heller ikke støtte ophugning. For det strider, efter vores forståelse af den politiske vedtagelse af FKA systemet. Dvs. mod det som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i 2005, hvor de overdrog kvoter og rettigheder til fartøjsejerne, mod at de fik ansvaret for, at få de ”rippede” fartøjer ud af fiskeriet og væk fra kajerne.

Vi har intet overblik over hvor mange af den type fartøjer der er i spil i sagen, men antallet er efter vores mening ikke afgørende i denne sag. Afgørende er det, at det overhovedet er muligt.

At EU med dette program støtter ophugning, gælder for hele EU flåden, hvor der hersker mange forskellige nationale forvaltninger. Men det behøver ikke at gælde i danske fiskeri, hvor FKA er en national ordning, som ikke findes i andre lande.

Vi fastholder som end kendsgerning at i Danmark har vi privatiseret fiskeriet og de rettigheder der følger fiskeriet og derved har ejerne af fiskefartøjerne fået overdraget store værdier, som de efterfølgende kan omsætte og for manges vedkommende også blive meget rige af. Det eneste de skulle gøre til gengæld var at få fjernet de fartøjer de ikke fik brug for – på egen regning.

Derfor: Hvorfor skal de samme kvote ejere nu gives flere hundrede millioner til formål som de selv har ansvaret for? Vi mener, at denne sag skal på Folketingets dagsorden, det er ikke politisk holdbart at ministeriet og direktoratet selv kan afgøre så store sager. Derfor bør Folketinget tage stilling til, om dette oliestøtteprogram overhovedet kan bruges til støtte for ophugning i dansk fiskeri? Vi er klar over, at den førte fiskeripolitik og FKA reguleringen udelukkende er et politisk anliggende mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men det ændrer efter vores mening ikke ved det principielle i denne sag.

Kan staten på dette foreliggende grundlag, bruge 240 mio. til støtte for ophugning af fiskefartøjer for derefter at forlange, at de millioner bruges til finansieringen af nye fartøjer, udstyr og grej?

2.      Den 10/6 kl. 10.42 rundsender ministeriet en hasthøring vedr. en sag om sildefiskeri i Kattegat, hvor en ejerkreds vil udnytte dette olieprogram og dertil ansøger de om dispensation til at samle 34 % af sildekvoten i Kattegat på et enkelt fartøj. De søger en dispensation fra de gældende regler som skal forhindre at kvoterne koncentreres på få enkelt fartøjer. Høringen slutter samme dag kl. 15.33 hvor ministeriet melder ud, at de har givet denne dispensation. På få timer beslutter ministeriet det kan man godt. Det burde ikke være muligt, men det er det. Sagen viser hvordan fiskeriforvaltningen er foregået siden 2006. Nogle timers høring og så vedtagelsen. Så vidt vi ved, er der ingen der har reageret på de mange høringer. Der har måske været tale om en telefonsamtale med en af Danmarks Fiskeriforenings direktører i Taulov, det er alt.     

Det er politisk besluttet, at med de omsættelige kvoter er det klogt at sætte en grænse for kvotekoncentrationerne på enkelt fartøjer. Men nu ejer et fartøj og tilhørende personkreds mere end 1/3 af hele sildekvoten i Kattegat og den udvikling vil med noget nær statsgaranti føre til et øget pres på andre kvoter i andre farvande, for større samling af kvoter på færre hænder ved brug af dispensation.  

Det uholdbart, at et enkelt fartøj og personer på denne måde, kan tage magten over et fiskeri i et bestemt område med hvad deraf følger af problemer for andre og tilhørende industri. Udvalget må tage den sag på dagsorden.  

3.      Nu er det efter mange års forhandlinger og flere mislykkede forsøg vedtaget, at musling- og østerslicenser bliver omsættelige. Det sker nu mens situationen i denne branche udvikler sig i retning af det totale kollaps i denne industri. Nu er konkurrencen fra ex. Chile blevet så stor, at den reelt truer de danske muslingskrabere på levebrødet. Men mens den udvikling har fundet sted, har fiskerne siden 2004, foregrebet situationen hvor licenserne bliver omsættelige og de har med mange millioner i offentlig støtte i ryggen fået bygget store moderne fartøjer som hver har brug for mange licenser.   

Fødevare Økonomisk institut vurderer, at de 51 eksisterende musling licenser bliver samlet på 7 store fartøjer. Det i sig selv er dybt problematisk i forhold til hele fiskeriet på Limfjorden det være sig muslinger som østers og sild. Og med de voldsomt faldende priser på muslingkødet, kan det kun bringe denne store kapitalisering i industrien i fare. Hvad skal det ske med fiskeriet på Limfjorden? Er udviklingen på fjorden foreneligt med en økonomisk bæredygtig udvikling i dette fiskeri, målt på forvaltningen? Og kan man se hele udviklingen i FKA og nu også i denne branche, som en stor fiasko, hvor manglen på rettidig omhu i fiskeriforvaltningen udstilles som det den er, nemlig spændt for den vogn som styres af de store kapitaltunge interesser i dansk fiskeri og industri?  

Og sidst men ikke mindst, så er det meget svært at se bort fra at udviklingen i dette fiskeri på Limfjorden og hele sagen omkring Natura 2000 områderne i Limfjorden. For når en offentlig forvaltning støtter så massivt i et afgrænset område og et enkelt fiskeri, og der så efterfølgende opstår tvivl om hele ressource eksistensgrundlaget for det samme fiskeri, gennem et eventuelt stop for skrabning af muslinger i de to Natura 2000 områder, så er der vel en begrundet mistanke om hvorvidt samme forvaltning kan tage det nødvendige hensyn til naturen i denne sag? For fakta er krystalklar i denne sag. Et stop el. alternativt store begrænsninger på skrabning af muslinger i Lovns- og Løgstør Bredning, vil medføre at muslingfiskeri i Limfjorden forsvinder. Og hvad skal der så ske med de ny offentlig støttede fartøjer i den industri?      

4.      Disse og andre sager siden 2006 rejser spørgsmålet om det fornuftige i at kapitalisere kvoter og fiskerettigheder? Man behøver altså ikke den store dybe fiskerifaglige og historiske indsigt i fiskeriet, for at kunne se de største problemer i fiskeriet i dag. Det er udstillet, at fiskeriet under FKA reguleringen er blevet meget sårbar over for alt der kommer udefra. Men udefra kommende pres som høje oliepriser og faldende priser på verdensmarkedet, har aldrig været andet end daglige problemer som dansk fiskeri måtte forholde sig til og kommer over og det gjorde man i fiskeriet ved at sætte tæring efter næring.  

Alle i branchen ved at fiskeriet går op og ned og efter gode kommer dårlige tider osv. Blot et år med høje oliepriser og et andet med lave priser på fisken, rammer meget hårdt i dag, hvor folk har måttet investere mange millioner i kvoter og rettigheder, med hvad deraf følger af fejlinvesteringer og øde havne.  

De store problemer lægger nu et større pres på de offentlige pengekasser, for FKA er en regulering som er trukket ned over fiskeriet, imod flertallet af de aktive fiskeres ønsker. Så med FKA har vi (samfundet) nu fået et meget større ansvar for nedturene i fiskeriet. Samtidig burde det også være uden for enhver tvivl, at det markedsøkonomiske system sættes ud af kraft med, så store pengeoverførsler fra det offentlige til investeringer i fiskeriet, det være sig i fangst som i industrien og akvakulturen. I fiskeriet er der i de senere år givet en offentlig støtte på 40 – 60 % til investeringer i produktionsapparatet. Og så store tilskud vil med en naturlovs sikkerhed også føre til store fejlinvesteringer.  

Læg så dertil, at FKA reguleringen i bund og grund er uretfærdig. For problemerne i FKA rammer alle, også de mindre fiskere og bedrifter som ikke har foretaget de store investeringer under FKA regimet. De rammes ligeså hårdt af de lave priser under FKA, som tvinger alle til at fiske, selv om markedet ikke er til det og priserne falder. Det er muligt, men ikke sandsynligt, at de store trawlere som kan fange de store mængder af fisk, kan få et udkomme ved at fange rødspætter til 6-7 kr./kg hvorimod det er 100 % sikkert, at det kan de mindre fartøjer med begrænsede kvoter ikke. Men det er prisen på de fisk i dag ligesom prisen på torsk og andre fisk som ex. kulmule er faldet med 50 %. Igen er det muligt, men ikke sandsynligt, at de store med de store mængder kan få et udkomme med de priser, men det er 100 % sikkert at det kan de små med begrænsede kvoter ikke. Før FKA indstillede man sit fiskeri hvis ikke det var lønsomt pga. af for lave priser el. alternativt omstillede man til at fange andre arter. Denne fleksibilitet er fjernet fra fiskeriet med FKA, som låser fartøjerne i fiskeriet på de arter de kvoter til, og det økonomiske større pres pga. af de store investeringer tvinger nu fiskerne til at fange fisken selv om den burde være blevet i havet.   

Og nu med f.eks. dette oliestøtteprogram gøres der store indhug i de samlede midler fra EU’s Fiskerifond. Midler som skulle støtte op i de områder hvor fiskeriet er under pres og afvikling (specielt i de indre farvande) fordi de store og deres selskaber på vestkysten opkøber fartøjer og kvoter i de indre farvande og Østersøen.  

Mht. fiskeriets bidrag til reduktion af emissioner og bidrag til bekæmpelse af klimaændringerne er det tankevækkende og bekymrende, at den danske lovtekst udelader dette formål i støtten til ”Pilotprojekter”. I EU teksten sættes støtten til pilotprojekter direkte sammen med ”redskaber og mindre CO2”. Dvs. omstilling fra et energitungt redskab til et redskab der bruger mindre energi og det er et område som vi fra Levende Hav er meget opmærksomme på 

Der er også problemer når det kommer til støtten til ”Kollektive foranstaltninger” hvor den danske tekst helt (bevist) udelader oplysningerne om at denne støtte også kan anvendes inden for de områder som knytter sig til artikel 37 i forordningen (EF) nr. 1198/2006 som også omhandler behovet for at fiskeriet bidrager til et mindre CO2 udslip. 

Der er mange gode grunde til at Folketinget nu stiller regeringen til ansvar for dens fiskeripolitik. Vi håber med denne henvendelse at have hjulpet Folketinget til det og stiller os til rådighed for udvalgets medlemmer om de måtte have spørgsmål til denne henvendelse og andre aktuelle sager i dansk og EU’s fiskeri og fiskeripolitik.

Afsender:

Landsforeningen Levende Hav den 14/6 2009