Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Man gjorde et erhverv fortræd

-         Den nyere historie om dansk fiskeri og dets forfald rejser spørgsmålet - hvem bærer skylden for at det gik så galt og sidst, kan dansk fiskeri genoprettes? 

Fra nytår 2007 overgik erhvervsfiskeriet til en forvaltning kaldet ”Ny Regulering”. En regulering som regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fik vedtaget i efteråret 2005. Alle andre partier stemte imod, ligesom alle partier, bortset fra DF har stemt imod alle regeringens fiskeripolitiske forslag siden den siddende fødevareminister Hans Chr. Schmidt HCS overtog fødevareministeriet efter Mariann Fischer Boel medio 2004.

Umiddelbart efter at HCS tog over, gik han i gang med at promovere en fiskeripolitik, byggende på en privatisering, dvs. kapitalisering af kvoterne. Alle, med undtagelse af toppen i Danmarks Fiskeriforening, rådede ministeren til at lade være. Men ministeren lod hånt om de mange råd og kørte løs på fuld kraft.

HCS ville have kapitaliseret kvoterne, fordi dansk fiskeris store fartøjer og dets banker var forgældet til langt over op over fløjknapperne. Industrifiskeriet var reelt gået fallit, fiskeriet havde akut brug for kapital, og de mange penge kunne ministeren ikke gøre sig håb om at få hentet hjem over finansloven. På Island fik han syn for sagen, der var rigtig mange penge i kvoterne. Og de penge skulle redde den dybt forgældede del af dansk fiskeri og så lukkede han ellers øjne og ører for, at kapitaliseringen af kvoterne ville betyde et farvel til det meste af kystfiskeriet og det mere stille og rolige fiskeri uden gæld.

Ledende medarbejdere i ministeriet havde sat ministeren på denne kurs. For ulovlighederne i dansk fiskeri havde nået et omfang, hvor de ikke længere kunne lovliggøres med de traditionelle metoder. Dertil havde ministeriet og dets direktorater lukket øjnene og set gennem fingrene med de systematiske ulovligheder alt for mange gange. Så om nogen i dansk fiskeri, var de meget optaget af at få fejet ulovlighederne ind under gulvtæppet inden EU kommissionens nye kontrolorgan skulle i gang med et hovedeftersyn af de enkelte landes fiskeriforvaltninger.

I skudlinen for EU’s kontrol af dansk fiskeri, stod de ledende medarbejdere fra ministeriet og dets direktorater i forreste line. De fik overbevist ministeren om, nu måtte værdierne af kvoterne ind i fiskeriet som sikkerhed for de lån der allerede var givet og som sikkerhed for de lån der skulle gives. Lån til opkøb af fartøjer og kvoter, således at kvoterne kunne koncentreres på færre og større fartøjer. Men samtidig med fartøjs- og kvotesammenlægningerne, kunne de tilbageværende fartøjer og deres historisk omfattende ulovlige fiskerier, også blive ”lovliggjort”.

Ny Regulering kunne nok skaffe sikkerhedsstillelse, men NR kan ikke som ministeren påstår, give et bæredygtigt fiskeri, målt på ressourcerne i havet. Ministerens påstande om at de såkaldte FKA’er ”Fartøjskvoteandele” skulle sikre et mere bæredygtigt fiskeri, kan ingen fiskerifaglig fornuft tage alvorligt. På papiret kan FKA, med lidt god vilje, give et mere bæredygtigt fiskeri, men præmisserne holder ikke og der er intet i Ny Regulering som sikrer præmisserne.

Det er sandt, at det rationsfiskeri som FKA afløser heller ikke var nogen god regulering. Ikke fordi rationsfiskeriet var forkert, men fordi præmisserne var forkerte. Og FKA ændrer ikke præmisserne i nogen positiv retning, tværtimod. For nu skal de tilbageblevne fiskere opfører sig endnu mere brutalt og biologisk målt mere uhensigtsmæssigt i forhold til det bæredygtige fiskeri. For nu skal de der bliver tilbage i fiskeriet, også forrente og tilbagebetale de meget store lån som de har optaget for at få de mange ud af fiskeriet.

Et eksempel kan illustrere dette. Det mest fornuftige der kom ud af Ny Regulering er et andelsselskab for kystfiskere med udgangspunkt fra Thorup Strand. Dette selskab, bestående af 22 fiskere, inklusiv mandskabet. De har til formålet optaget et banklån på 40 mio. kroner til brug for opkøb af kvoter som dets andelshavere så fisker på.

Men andelshaverne skal betale 16 kr. for hver eneste kg. torsk de lander. Selv om torsk er blevet en dyr fisk, så er det ikke mere end et par år siden fiskerne var tilfredse med at få 16 kr. på auktionen for et kg. torsk. I det mest fornuftige selskab der er opstået med NR, skal fiskerne betale 16 kroner og det betyder med 100 % sikkerhed, at fiskerne også i dette selskab kun vil lande de allerstørste og dyreste fisk de fanger. Der var et stort og voksende udsmid i rationsfiskeriet pga. de lave kvoter, men i rationsfiskeriet fik naturen dog i det mindste en chance. Hvis f.eks. det meste af en måned var blæst væk og fiskerne blev tvunget til at fange hele rationen på få dage, så kunne de blive tvunget til at lande alt det de fangede, herunder de mindre sorteringer og ex. B torsk der ikke kunne indbringe den store pris, men dvs. at der var en større sammenhæng mellem det der blev fanget og det der blev afskrevet på kvoterne som fanget. Med NR er det helt slut for nu skal der betales 16 kroner pr. kilo og fiskerne har et helt år hvor de kan udsmide de fisk der ikke giver den allerhøjeste pris.

Det er indlysende at med NR forsvinder alle de mindre sorteringer af torsk fra landingerne. Herefter landes der kun de allerstørste og dyreste torsk. Og ingen af præmisserne i NR tager højde for dette. Til forsvar for NR siger ministeriet, at udsmid af fisk som kan landes lovligt er ulovligt. Dvs. det er ulovligt at udsmide de mange torsk, men det var også ulovligt under rationsfiskeriet.

Der er intet biologisk og økologisk bæredygtigt fiskeri i NR, og for at understrege disse indlysende mangler er der heller intet økonomisk bæredygtigt fiskeri i NR. Med ”Økonomisk bæredygtighed” forstås en økonomi som giver en forrentning og afkast over en fornuftig tidshorisont. I NR er denne økonomiske tidshorisont sat til 8 år, hvorefter kvoterne igen kan blive fælleseje. Men de otte år er også en illusion. Ifølge Fiskeridirektoratets egne opdaterede tal, får fiskerne i Skagerrak ca. 24 kr. for et kilo landet torsk, men de betaler 300 kr. for et kg kvote torsk. Dvs. de skal bruge 12 års fiskeri for blot at få tilbagebetalt de lån de optaget for at købe kvoterne. Tallene viser, at ingen i erhvervet tror på, at de otte år er andet end et fiskeripolitisk kneb for at undgå de politiske-, stats- og forvaltningsretslige komplikationer der følger med en egentlig overdragelse af fisken til privat ejendom. Det facto er NR tænkt som en permanent privatisering af kvoterne.

Tallene viser også at fiskerne ikke længere har råd til at lande fisk der kun indbringer 24 kr. kiloet. Fiskerne vil kun have råd til at lande fisk der koster mindst det dobbelte. Og den pris får man kun for de allerstørste fisk. Tallene dokumenterer, bedre end alle mulige discard (udsmids) undersøgelser, at det økonomisk bestemte udsmid i torskefiskeriet bliver på ca. 70 % af de samlede fangster i torskefiskeriet.

For at lande den danske kvote i Nordsøen og Skagerrak i 2007 på i alt 7000 tons fanger fiskerne således 24.000 tons. Dertil skal lægges de tusinder af tons torsk fiskerne fanger, men som de ikke må lande, altså det lovlige, dvs. det påbudte udsmid. NR dokumenterer det store udsmid vi advarede om i 2005. Det vurderes, at dansk fiskeri vil fange op mod 30.000 tons torsk i Nordsøen og Skagerrak i 2007, selv om kvoterne er 7000 tons.   

Til illustration af kapitaliseringen i fiskeri følgende eksempel. Annonce: Pæn landejendom med gode udbygninger og 23 ha, hvoraf halvdelen er bortforpagtet, større skov og sø, velegnet til jagt, sælges for 3. 750.000 kr. Samtale med fisker mellem jul og nytår: ”Jeg har nu solgt min 27 fods Dueholm jolle for 4.000.000 kroner.”

NR har altså medført, at en jolle som i går ikke kunne sælges for mere end nogle hundrede tusinde kroner, i dag er solgt for 4 mio. kroner. Med et pennestrøg blev denne mand der sælger millionær og den der køber forgældet som aldrig før. Dertil vil ministeren sikkert sige: Det var da godt at han fik alle de penge, for nu skal han også betale staten de fleste af de 4 mio. kroner i skat. Men fiskeren må jo være tilfreds siden han har handlet som han har.

Deri har ministeren ret, men NR giver ikke nødvendigvis profit til nogen og da slet ikke staten. NR giver kun en større omsætning på papiret. For de skatter og afgifter som sælgerne betaler til statskassen (hvis de da ikke vælger at investere deres penge i noget andet, uden for fiskeriet) kan køberne afskrive i deres regnskaber. Så NR er ikke flere penge i statskassen. Tværtimod for nu skal statskassen og EU træde til med mia. i støtte til de havne og samfund som blev lagt øde med NR.

NR giver ikke et mere økonomisk bæredygtigt fiskeri. NR giver de få ejere af de fartøjer som sælges med gode kvoter i lasten, ny status som millionærer og de der bliver tilbage status som endnu mere forgældede. De der bliver tilbage, er for hovedpartens vedkommende, de der har købt dyre fartøjer og grej som ikke kan sælges på noget marked i og uden for Danmark. Store trawlere til tocifrede millionbeløb som kun har en vej ud af problemerne og det er længere ind i fiskeriet med flere kvoter i lasten end de har i dag. Og der skal de knokle og smadre endnu mere, for nu at forrente de kostbare kvoter og fartøjer de har købt.

Tilbagestår spørgsmålet: Hvordan pokker kan ministeren stadig påstå, at NR regulering giver et mere bæredygtigt fiskeri? Svaret er – det kan ministeren kun, fordi han er helt alene med Dansk Folkeparti og toppen i Danmarks Fiskeriforening, dvs. de store og dyre fartøjer som ikke havde noget andet valg end at få ejerskabet over fisken i havet.

Det var kravet fra bankerne, hvis ejerne af de store fartøjer skulle blive i fiskeriet. De kunne ikke sælge, dertil er gælden i disse fartøjer for stor. De havde kun et ”valg” hvis de ville beholde deres store biler, huse og privatforbrug.

Med NR gav ministeren og Dansk Folkeparti dem reelt ikke noget valg for de fratog dem retten til at gå fallit. En ret som fødevareminister Mariann Fischer Boel gav de store fartøjer efter at hun kom tilbage fra Island, hvor hun ved selvsyn havde set de store ødelæggelse kapitaliseringen af kvoterne i det islandske fiskeri har før med sig.

Umiddelbart derefter fjernede statsministeren hende fra Fødevareministeriet og sendt hende til Bruxelles, hvor Mariann Fischer Boel siden blev kommissær for EU’s landbrug.

Hans Chr. Schmidt, som blev hentet i Miljøministeriet hvor hans miljøpolitik havde været styret af at gøre det stik modsatte af sin forgænger i dette ministerium, rejste prompte til Island for at få inspiration til at gøre det stik modsatte af sin forgænger i Fødevareministeriet. Og der står vi i dag.

Der er efter min mening ingen vej tilbage under dette fiskeripolitiske styre. Vi kommer ikke længere med hverken ministeren, Dansk Folkeparti og de ledende medarbejdere i ministeriet og dets styrelse, for de har brændt alle broerne bag sig. Og derfor vil de også lyve og besværge, at NR er om ikke godt, så dog de bedste af det mulige.

Det er dokumenteret ikke tilfældet og det har Levende Hav og andre dokumenteret i mange andre sammenhænge de seneste år, hvor kapitaliseringen af kvoterne tog fart.

Der er nu kun en vej frem og det er et fiskeripolitisk skifte og det helst så hurtig som muligt. En ny minister i Fogh regeringen kan måske rette lidt op på skuden, og forhåbentlig så meget, at det hele ikke forliser. Men også derfra er der stadigvæk et langt og sejt træk som kræver stor tålmodighed hos alle parter.

Og derfor denne opfordringen til alle gode tilbageværende kræfter i og udenom fiskeriet. Hold skruen i vandet og stil Jeres retmæssige og helt legitime krav til alle andre end regeringen, Dansk Folkeparti og Danmarks Fiskeriforening. Hold ud, hold fast og se mod nord og vest til Norge og England. Til Norge hvor kystfiskerne med den nye arbejderregering har fået den vind i sejlene som giver dem håb for en fremtid i fiskeriet. Se mod England hvor kystfiskerne også har fået mere vind i sejlene i kampen mod den forstokkede og industristyrede britiske fiskeriforvaltning.

Det bedste for havet, ressourcerne og fiskeriet vil være et valg til Folketinget og deraf følgende regeringsskifte. En socialdemokratisk leddet regering kan og bør også hurtigst muligt, nedsætte en fiskerikommission til at få ryddet op i det fiskeripolitiske morads denne regering efterlader sig.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 17/1 2007