Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Magtmisbruget

>Mayday, Mayday, Mayday< lyder det nu samstemmende fra borgmestrene i de store fiskerihavne på den jyske vestkyst. Fiskerierhvervet er ved at kuldsejle og hvis ikke Folketinget griber ind og redder fiskeriet, forlise dét, siger de.   

De har meget ret, det står grusomt til i store dele af fiskeriet og fiskerne taler nu åbent om en økonomisk tilbagegang på op mod en mia. kroner, svarende til 30 %. Tilbagegangen forklarer de med et svigtende tobisfiskeri og faldende priser på vigtige konsumfisk, men også reguleringen af fiskeriet får skylden for, at der er gået galt.

Der er betydeligt færre fisk i havet og strukturen i fiskeriet, med ophugningen af de mindre fartøjer og støtten til de store fartøjer, medfører at fiskemarkederne kollapser, fordi de store effektive fartøjer kaster sig over de samme arter, med deraf følgende store prisfald på som f.eks. jomfruhummer. Men fiskerne har også ret i, at reguleringen af fiskeriet ikke er til gavn for hverken fisk eller fiskere. Det er bl.a. Fiskeridirektoratet som bestemmer på hvilken måde fiskeriet skal udøves og hvem af fiskerne der skal have lov til at fiske. Og da myndighederne og fiskerikontrollen kun ser på hvad der bliver landet af fisk - ikke på hvad der fiskes - så foregår der hver dag et massivt udsmid af fisk som pga. reguleringen ikke må landes, f.eks. torsk. Det er ex. helt normalt, at de som fisker efter kuller også bliver nødt til at udsmide flere tons døde torsk, det seneste eksempel er et udsmid på over 10 tons torsk fra et enkelt fartøj. Dette voldsomme ressourcemisbrug vokser i takt med de lave kvoter, men det faktum synes myndighederne uvedkommende. Et eksempel på den ligegyldighed kom frem sidste år, hvor vi spurgte Fødevareministeriet om deres kommentar til en fisker fra Thyborøn, som var blevet opbragt med mere en 40 % ulovlige fisk i hans mere end 500 tons industrilanding. Fiskeren havde undskyldte sin forbrydelse med, at han havde fisket i norsk område og i de norske farvande er det ved lov ulovligt at udsmide fisk. I Norge har man et discard forbud, og derfor blev han nødt til at bringe fisken i land, mente fiskerne. Dertil svarede Fødevareministeriet ”Han skulle være sejlet ind på dansk område og der skulle han havde smidt den ulovlige fisk tilbage i havet”.

Et andet og aktuelt eksempel er reguleringen af østersfiskeriet. For et par år siden viste det sig en pæn bestand af østers i Nissum Bredning. Og da der skulle udstedes licenser til østersfiskeriet, gik fiskeriet til de fiskere som skraber muslinger i Limfjorden. Fiskeriet fik også lov til at foregå ureguleret med de meget tunge muslingeskrabere, hvor det ville have været mere naturligt at bruge de meget lette østersskrabere.

Kystfiskerne ved Thyborøn og de mindre fiskere som er hjemmehørende i Limfjorden gjorde indsigelser og foreslog at østersfiskeriet skulle foregå med de lette østersskrabere, 2 lette skrabere pr. fartøj, og at der også skulle være en kvote på østers.

Nu har Fiskeridirektoratet netop udsendt deres forslag til en ny reguleringsbekendtgørelse for østersfiskeriet og hvis den gennemføres, vil østers fortsat skulle fanges af muslingefiskerne med deres tunge muslingeskrabere. Det eneste nye i forslaget er et loft for hvor meget hvert fartøj må fange, nemlig 4 tons østers om måneden.

Fiskeridirektoratet giver ingen anden begrundelser for hvorfor det fortsat skal være tilladt at smadre havbunden i Nissum Bredning, end at Fødevareministeren har nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til en fremtidig regulering. Til Levende Hav siger direktoratet, at der ikke findes beviser for, at de muslingeskrabere som er mere end 10 gange så tunge som østersskrabere, skader havbunden og derfor kan det fortsætte.

Reguleringen af østersfiskeriet er på alle tænkelige områder en skandale. Direktoratet kunne uden problemer have lavet en regulering, som tilgodeså det naturskånsomme fiskeri og de økonomisk hårdt trængte kystfiskere og deres ønsker om et østersfiskeri med østersskrabere. For østersfiskeriet har ingen økonomisk betydning for de i forvejen meget rige muslingefiskere, så selv om de selvfølgelig ville have lavet vrøvl, så kunne de sagtens eksistere uden et østersfiskeri.

Men disse fakta er myndighederne uvedkommende. Har de engang givet tilladelse til at ødelægge havbunden og fiskebestandene, så skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved de beslutninger, og da slet ikke fra de mindre kystfiskere og en forening som Levende Hav. De skal bare stikke piben ind og holde deres kæft og så ellers tage i mod den ophugning der stilles dem til rådighed, så der kan gives støtte til, at der kommer nye moderne og mere effektive natur- og ressourceødelæggende fartøjer ind i fiskeriet. Sådan foregår reguleringen i dag. Uden nogen form for skriftlige begrundelser kan myndighederne lade ødelæggelserne fortsætte, for som de siger ”der findes ingen beviser for at de tunge redskaber skader mere end lette redskaber”.   

Jeg tror ikke at der findes områder i det danske samfund, hvor der foregår så meget magtmisbrug som der foregår i forvaltningen af det danske fiskeri. Og myndighederne får frit spil, for gennem deres virkelighedsfjerne reguleringer har de fået kriminaliseret fiskeriet i en sådan grad at ingen fiskere længere tør gør ophævelser mod myndighederne.

Var det nu sådan, at myndighederne havde succes med deres love og reguleringer på fiskeriområdet, så kunne man måske acceptere deres brug af magten og udemokratiske styreform, men myndighederne har meget langt fra succes. I samme takt som de i de seneste år har taget magten over fiskeriet og fiskerne er det kun gået en vej, mod det forlis som de vestjyske borgmestre, mener ligger lige om hjørnet.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand