Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Levende Havs kommentarer til regeringens lovforslag L109 Ny regulering og puljefiskeriet

To svar modtaget den 29/1 og 7/2 2007 nederst denne side. Med notat fra Fiskeridirektoratet

Folketinget, Christiansborg

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

1240 København K

Landsforeningen Levende Havs fremsender hermed foreningens kommentar til det fremsatte lovforslag, herunder høringsrunden.

Vedr. L 109: Forslag til lov om ændring af fiskerilov og om ophævelse af lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold. (Regler om puljefiskeri, skærpet straf for overtrædelser i rekreativt fiskeri m.v.).

” Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov”. Det er sandt og på dette grundlag bygger Danmark og på dette grundlag forstår vi lovgivningen. Men bortset fra § 1 i Fiskeriloven er loven, Ny regulering og dette forslag til puljefiskeri, ikke lovgivning, men et sæt uforståelige regler og vedtægter.

Fiskeriloven Ny regulering og denne ændring L 109 til loven, bygger på at ministeren vil have Folketinget og dronningens accept til, når han skønner det nødvendigt og hensigtsmæssigt, da at kunne gøre dette og hint. ”Kan ministeren træffe…” ”kan ministeren fastsætte…” osv.

Der er ikke noget ”bør” eller ”skal”, på vitale økonomiske og ressourcepolitiske områder, ergo er der heller ikke tale om nogen lov, men et sæt regler som ingen, herunder fiskerne der skal leve under dem, forstår. Vi er alle derfor helt underlagt ministerens nåde og barmhjertighed og mangel på samme. Det er regler og dem kan man så følge eller lade være. Og netop fordi mange, alt for mange fiskere ikke fulgte reglerne, sidder dansk fiskeri med den berømte del i vandskorpen og deraf følgende store vanskeligheder med at holde skruen i vandet.

Vi er politisk ukorrekte i Levende Hav og kan derfor også uden problemer afvise, at anbefale dette og hint til forbedringer af lovforslaget L 109. Vi kan og skal blot konstatere, inden lovforslaget nu vedtages med Dansk Folkepartis støtte, at lovforslaget enten kan ses som et resultat af sjusk, dvs. manglende tid til lovgivning og forståelsen heraf, eller også som et resultat af ønsket om al magten. Det er både og dvs. sjusk og magt. Men ligesom lidt rod i et uryddeligt hus ikke ses som i det ryddelige, drukner dette lovforslag i det fiskeripolitiske morads og love som er fulgt i kølvandet på regeringen og Dansk Folkepartis ødelæggelser af dansk fiskeri.

I Levende Hav tror vi ikke det er ministeren som det er de ansvarlige i ministeriet og Fiskeridirektoratet som har brug for vidde beføjelser, til at få fejet fortidens synder ind under gulvtæppet. Det er tydeligt i det daglige herude, i snakken med de mange fiskere som på egne og andres vegne udtrykker fortvivlelse og vrede og det der foregår. Hvis nogen i Folketinget ex. stadig tror på, at Danmarks Fiskeriforening har et mandat fra fiskerne, til at udtale sig om dette at være fisker, at leve af fiskeriet osv. så tager Folketinget grueligt fejl.

Der er en dyb frustration og ofte foragt for Danmarks Fiskeriforening og det uanset om man har udbytte af Ny regulering eller ej.

For alle, bortset fra de få store, forbander denne kapitalisering af naturens ressourcer som også tager vejret fra de sidste danske fiskere. Tilbage bliver der en flok spillere som har den lyst og den ubundenhed der gør, at de er fløjtende ligeglade med, om de har en gæld på 20 el. 40 mio.

Og det er denne folk af spillere som Fiskeridirektoratet vil have hånd og halsret over og det kan man vel ikke fortænke dem i. Men at Fiskeridirektoratet og de andre ansvarlige hermed også får vasket hænder, som intet var hændt, er ubærligt.

Men den vigtige opgave, at få de ansvarlige i den danske fiskeriforvaltning, draget til ansvar for deres misgerninger, må afvente det nødvendige politiske flertal i Folketinget. Så her forholder vi os så godt vi nu kan til L 109 forslaget, ikke for at hjælpe og støtte op om regeringen og Dansk Folkeparti, men for at have grundlaget i orden, for senere at få rettet op på skuden.

Og det værste i L 109 er helt afgjort lovliggørelsen af det ulovlige og at der med Dansk Folkeparti, er et flertal for det ulovlige. Vi mener ikke, at Folketingets medlemmer har nogen reel chance for at følge med i hvad det foregår i fiskeriet og derfor burde Folketinget selvfølgelig også afvise lovforslaget som det dunkle skrift det er.

Det er dunkelt af flere grunde, men først og fremmest fordi det bygger på et ulovligt fiskeri.

1. Puljefiskeriet, som det lovliggøres med L 109, bygger på et meget bredt ulovligt fiskeri, hvor der blev omskrevet fisk mellem arter, farvande og fartøjer og brug af ulovligt store motorer. Bortset fra omskrivningerne mellem fartøjerne de såkaldte grå fisk, skuffefisk, kvotejoller osv. er der tale om ulovligheder der meget direkte angreb kvotestyringen og det bæredygtige fiskeri. Når en fisk fra et kvotefarvand blev omskrevet til andet, så det selvklart meget vanskeligt at forvalte kvoter. Og når ulovligt store motorer og tilhørende grejer får lov til at pløje havbunden, smadrer sten og rev, så er det umuligt at få bæredygtighed i fiskeriet.
2. Vi erkender, at denne udbredte og systematiserede ulovlige praksis har umuliggjort overgangen til en retfærdig fordeling af fisken på de enkelte fartøjer. Men vi accepterer under ingen omstændigheder en overgang som den der er indeholdt i Ny Regulering, herunder denne dellov om puljefiskeri. Denne overgang er bund og grund uretfærdig over for de fiskere der har fisket efter reglerne.
3. Levende Hav ser det ikke som foreningens opgave at forsvare de lovlydige fiskere. Men som organiseret medlem af det danske civilsamfund, med pligter på områderne havmiljø og fiskeri, er det vores pligt at være vågne, når regeringen misrøgter det danske samfund ved at belønner det ulovlige. Ganske enkelt fordi samfund ikke bygger og fungerer tilfredsstillende på et ulovligt grundlag.

Underordnet disse indlysende sandheder, er der følgende meget konkrete forhold i L 109 som Folketinget skal være opmærksom på.

·        Fiskeriet bør ikke kunne foregå i puljer hvor der både er kystfiskere og havfiskere. Det var også aftalen, men denne aftale er under pres og ser det ud til, på vej ud. Det betyder, at de kystfiskere som havde et håb om at kunne få sig forhandlet frem til en bedre kystfiskerordning, må se at det håb brister. Derfor bør L 109 indeholde en regel som forbyder puljer hvor der både er kystfiskere og havfiskere.  

·        I dagens udgave (1/2) af Fiskeri Tidende udtrykker Danmarks Fiskeriforenings formand stor tilfredshed med at Danmarks Fiskeriforening er kommet igennem med deres forslag om at deltagere i puljerne kan fiske på rationsfiskeri, også selv om puljerne ikke har opfisket de 95 % af puljens kvoter. Det er et frontalt angreb mod de fiskere der ønsker at stå uden for puljerne, dvs. uden for de selskaber der oprettes til formålet. L 109 bør forhindre dette, da rationsfiskeriet var det halmstrå som de tilbageblevne frie fiskere kunne tage fat i, i forsøget på at opbygge et lidt bedre fiskeri, uden at optage lån til køb af kvoter og anden gældssætning i puljerne.

·        L 109 forslaget lader også hånt om de fiskere der ikke kom med i FKA reguleringen, men som skal forsøge at holde skruen i vandet som MAF ”Mindre aktive fartøjer” og bierhvervsfiskere. Disse mere end tusinde fiskere er med Ny regulering frataget deres rettigheder. Det er selvfølgelig en sag for Folketingets Ombudsmand, men Folketinget bør naturligvis være meget opmærksomme på denne gruppe. De er retsløse i og med at de ikke har været repræsenteret i Erhvervsfiskeriudvalget hvor udmøntningen af Ny regulering har fundet sted i 2006. Der er et utal af eksempler på at denne gruppe er blevet misrøgtet. En påstand om, at der i Erhvervsfiskeriudvalget har siddet en repræsentant for kystfiskerne er uden hold i virkeligheden, da kystfiskerens ”repræsentant” selv er en af de store spillere under Ny regulering

·        I puljefiskeriet som foreslået, åbnes der en ladeport for kvotebytte, handel, leje osv. Det betyder ex. at optjente kvoter på et ulovligt fiskeri, f.eks. trawlere der har trawlet i de indre danske farvande med ulovligt store motorer, bevarer fisken og værdien af kvoterne. Hvis deres fartøjer nu af EU tvinges til en lovliggørelse gennem sammenlægning af kW, så har de fartøjer fortsat mulighed for at høste gevinsten af deres ulovligheder både i og uden for puljerne.

·        Havdage reguleringen var et forsøg fra EU på at lægge en begrænsning på de dage hvor fartøjerne kunne have trawlet i vandet. En indsats begrænsning som kun havde betydning for de større fartøjer og dermed også et bæredygtigheds sigte. I et puljefiskeri som foreslået i bemærkninger 3.4 kan der byttes havdage efter behov og således kan de større bytte, købe leje sig til de havdage de har brug for.

·        I lovforslaget tales der om hensynet til hvor offentlighedsloven, tavshedspligt med videre. Men igen noget som kan komme til senere.

·        I bemærkninger til lovforslaget 3.1 står der bl.a. ”Et væsentligt formål med den nye reguleringsordning er at forbedre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag samt at indføre et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse af bestandene.” At loven skal forbedre indtjeningsgrundlaget kan ikke betvivles, da forslaget i bund og grund sigter på at udnytte de danske kvoter ned til sidste gram fisk. Og det selv om alle er eller burde være enige om, at kvoterne før Ny regulering var under pres. I en tidligere skrivelse fra Levende Hav, til spørgsmålet om Ny regulering og herunder puljefiskeriet, har vi svaret på, om Ny regulering også er en mere bæredygtig udnyttelse af bestandene. Det er Ny regulering ikke, tværtimod. 

Afslutningsvis skal understreges, at lovforslaget er så detaljeret, at ingen andre end de der har skrevet det, kan forstå de regler der nu skal indføres. Også derfor vil de samme personer afvise vores indsigelser med påstande om, at forslaget tager højde for det hele. Det er også muligt, men tilbagestår, at Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriforening, som har udmøntet Ny regulering, er de samme interesser som bragte dansk fiskeri ud i det morads og uføre som dansk fiskeri befinder sig i her og nu.

Til eftertanke blot denne kommentar: Til dagens udgave af Fiskeri Tidende siger en fra toppen i Danmarks Fiskeriforening formand Ole Toft Thyborøn ”FKA-fordelingen bør være lige for alle” og dermed mener han, at fiskerne i de indre danske farvande, som er hjemmehørende på de mindre øer, ikke skal have den særordning som kan være med til at sikre dette fiskeri.

Dermed udtrykker han klart den tankegang som styrer Danmarks Fiskeriforening. De der ikke kan klare sig i kampen mod de store spillere må bukke under. Og det gør han, velvidende, at torsken i de indre danske farvande er tyvstjålet af de store trawlere fra vestkysten, som med deres ulovligt store motorer, fangede fisken ligefor næsen af de fiskere, som i generationer har levet af fiskeriet i de indre farvande.

De skal ikke have noget, ikke fordi den smule de har behov for tager noget af betydning fra de store, men fordi de små skal forsvinde langt ud af dansk fiskeri, blive væk og borte. Væk skal de, fordi de små ikke vil (læs: kan) spille med de store i kampen om den sidste fisk.

De små skal væk ud af dansk fiskeri fordi de repræsenterer den dårlige samvittighed, som regeringen med Dansk Folkeparti, med alle midler, herunder Ny regulering og puljefiskeriet forsøger at få fejet ind under gulvtæppet. 

For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen, formand

Sendt den den 29/1 2007

Folketinget, Christiansborg

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

1240 København K

Vedr. fiskeri. Lovforslag L109

Vi fulgte med interesse den fiskeripolitiske del af debatten i folketinget fredag den 19/1 2007 hvor fødevareministeren fremlagde lovforslaget L 109. Lovforslaget og debatten rejser centrale spørgsmål, som Folketinget ikke fik svar på.

Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis ordfører, som står bag regeringens fiskeripolitik og Ny Regulering afviste, at Ny Regulering og puljefiskeriet medfører et større udsmid af konsumegnet fisk, den såkaldte highgrading, hvor fiskerne frasorterer de billigere fisk for kun at lande de dyre.

Det er en ulovlig praksis, men alligevel har regeringen gentagende gange argumenteret til fordel for Ny Regulering og puljefiskeri med påstande om, at fiskerne med Ny Regulering vil tilkøbe sig de nødvendige kvoter og i puljer sammenlægge kvoter og styre fiskeriet således, at udsmidet af konsumegnet fisk bliver mindre.

Seneste skriver fødevareministeren i et svar til folketinget på spørgsmål nr. 156 den 25/1 2007 om de negative konsekvenser ved en bifangstregel for torsk ”Medmindre fiskerne ændrede adfærd, ville overholdelse af en bifangstregel desuden medføre øget discard af torsk, idet den andel af torskefangsten, som var udover den fastsatte bifangst, efter reglerne skulle discardes. Der vil samtidig være incitament til at optimere udnyttelsen af bifangstreglen på hver enkelt fangstrejse for at opnå det største økonomiske udnytte af de tildelte fangstmuligheder. Det er også kendt som ”highgrading”. Ved highgrading er det de økonomisk mest efterspurgte størrelser og friskhedsklasser, der landes, og de fisk, som kun kan opnå en mindre attraktiv pris, discardes.”

Fødevareministeren er altså klar over, at begrænsede kvoter øger incitamentet for highgrading. Fødevareministeren må derfor give Folketinget en uddybende redegørelse for, hvorfor han mener, at Ny Regulering giver mindre udsmid, når fiskerne med Ny Regulering i 2007 samlet set får mindre kvoter og oveni også betaler op til 300 kr. for et kg kvote på torsk de tilkøber? Gennemsnits prisen for torsk landet fra Nordsøen og Skagerrak, er ifølge ministeriets egne tal ca. 25 kr. kg. Vi forstår ikke, at en fisker kan betale 300 kr. for et kg kvote, og samtidig stoppe den highgrading som beviseligt er praktiseret de senere år. 300 kr. divideret med de 8 år som Ny regulering løber over, betyder en årlig gennemsnitspris på ca. 35 kr. i afdrag. Dertil kommer drift og forrentning af lånet. Hvordan får fiskerne råd til at lande torsk til salgspris på mindre end 20 kr. er det ikke mere sandsynligt at fiskerne bliver nødt til kun at lande fisk der koster nærmere de 40 end de 20 kr.?

Det synes i hvert fald at være tilfældet ude i fiskeriet. En hurtig uge statistik fra jan. 2007 fra Hirtshals viser, at der er landet 39.271 kg torsk heraf var 783 kg torsk små torsk til en kg pris på ca. 16 kr. hvor store torsk kostede ca. 37 kr. I Thyborøn blev der i perioden 21-26/1 landet i alt 44.785 kg torsk hvoraf de 1721 var små torsk. Mener ministeren, at fiskerne ikke længere fanger de små torsk? Det normale for et fiskeri er ikke 2-3 % små torsk, men nærmere de 50 %. Desuden er der kun landet E torsk dvs. de dyreste kvaliteter. A og B torsk er tilsyneladende også forsvundet fra det officielle marked. 

Men ministeren, at selektive redskaber kan forklare, at fiskerne ikke længere fanger de små torsk? Hvis det er tilfældet er det intet mindre end en revolution i fiskeriet og klart en viden som ministeren, hurtigst muligt, også bør dele med andre lande. 

Med venlig hilsen

Kurt Bertelsen Christensen, Formand

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 3:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. januar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav, jf. L 109 – bilag 7.”

Svar:

I brev af 29. januar 2007 fremfører Landsforeningen Levende Hav nogle synspunkter vedrørende risikoen for discard af fangede fisk og fremlægger i den forbindelse tal vedrørende størrelsen af de torsk, der er landet i en uge i januar 2007 i Hirtshals og Thyborøn. Landsforeningen anfører, at disse tal synes at vise, at der er sket en udvikling i retning af, at der i højere grad landes torsk i de store størrelsessorteringer.

Fiskeridirektoratet har udarbejdet vedlagte notat af 2. februar 2007 om pris og mængde-udviklingen for torsk.

Som det fremgår af notatet er de priser og størrelsessorteringer, der er omsat i de 2 havne i januar 2007 på niveau med 2006.

Hans Chr. Schmidt 

/Mogens Kjørup

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 2. februar 2007

J.nr.:  TPA 

NOTAT 

Vedr.:      Pris- og mængdeudviklingen på torsk 

I skrivelse af 29. januar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ønsker Landsforeningen en redegørelse for pris- og mængdeudviklingen på torsk.

Landsforeningen Levende Hav anfører i sit brev af 29. januar 2007:

1)      Det normale for et fiskeri er ikke 2-3 % små torsk, men nærmere de 50 %.

2)      Desuden er der kun landet E torsk dvs. de dyreste kvaliteter. A og B torsk er tilsyneladende også forsvundet fra det officielle marked.”

3)      ”En hurtig ugestatistik fra jan. 2007 fra Hirtshals viser, at der er landet 39.271 kg. torsk heraf var 783 kg torsk små torsk til en kg pris på ca. 16 kr. hvor store torsk kostede ca. 37 kr. I Thyborøn blev der i perioden 21-26/1 landet i alt 44.785 kg torsk hvoraf de 1721 var små torsk.

Mængde- og prisudviklingen på torsk fordelt på størrelsessortering og bestande i 2002-2006

I forbindelse med offentliggørelsen af Fiskeriets bruttoindtjening november 2006 blev der udarbejdet et særligt tema, som beskriver mængde- og prisudviklingen på torsk fordelt på størrelsessorteringer og farvande for perioden 2002-2006.

Størrelsessortering angiver hvor store de ilandbragte torsk er, hvor størrelse 0 er størst efterfulgt af størrelse 1 osv. Når torsk fra Nordsøen sammenlignes med torsk fra Østersøen bemærkes, at der er tale om to forskellige bestande. I perioden 2002-2006 har torsk fra Nordsøen opnået en pris, der er ca. to gange højere end torsk fra Østersøen. Nedenfor er vist figurerne for landinger af torsk fra Nordsøen og Østersøen fordelt på størrelsessortering i perioden 2002-2006.

Af figuren for Nordsøen fremgår det, at mængden af ilandbragte små torsk, størrelsessortering 5, fra 2003 og fremefter har været relativt konstant både absolut og i forhold til de samlede ilandbragte mængder. I forhold til de samlede mængder har andelen af torsk i størrelsessortering 5 udgjort ca. 5 % hvert år siden 2003. 

Af figuren for Østersøen fremgår det, at mængden af ilandbragte små torsk, størrelsessortering 5, fra 2003-2005 har været relativt konstant på ca. 45 % i forhold til de samlede ilandbragte mængder. I 2006 er der dog sket en forøgelse i de ilandbragte mængder af torsk i størrelsessortering 5, så gruppen udgør 54 % af de samlede ilandbragte mængder.

I skrivelsen fra Landsforeningen Levende Hav anføres det, at det normale fiskeri resulterer i, at ca. 50 % af de ilandbragte torsk er størrelsessortering 5. Det er korrekt, men kun når man betragter fiskeriet efter torsk i Østersøen. I fiskeriet efter torsk i Nordsøen ligger andelen på ca. 5 %, og i fiskeriet efter torsk i Kattegat/Skagerrak ligger andelen på mellem 10-15 %.

Udviklingen i landinger af torsk fordelt på kvalitet 2002-2007

Nedenfor er angivet en tabel, der viser den procentvise andel af de ilandbragte mængder af torsk fra danske fartøjer fordelt på kvalitet i perioden 2002-2007. Kvalitet E er den bedste kvalitet, efterfulgt af kvalitet A og kvalitet B.

Af tabellen fremgår det, at andelen af ilandbragte mængder af alle kvaliteter har været relativt konstant gennem perioden. Der er således ikke noget, der tyder på, at kvalitet A og kvalitet B torsk er forsvundet fra markedet, eller at der er sket signifikante ændringer i landingsmønstret.

Landinger af torsk i Thyborøn og Hirtshals i januar 2007

Fiskeridirektoratet har udarbejdet nedenstående tabel, der viser mængden af og prisen på ilandbragte torsk fra danske fartøjer i januar måned 2007 i henholdsvis Thyborøn og Hirtshals fordelt på størrelsessortering 1-5. 

Af skrivelsen fra Landsforeningen Levende Hav fremgår det, at der i en uge i januar er landet 2 % små torsk, størrelsessortering 5, i Hirtshals. Af tabellen, der viser foreløbige tal, fremgår det, at der er landet 11 tons torsk i størrelsessortering 5 i Hirtshals. Det udgør 10 % af de samlede landinger i Hirtshals af torsk i størrelsessortering 1-5. Den gennemsnitlige kilopris var 12,96 kr. mod 16,00 kr., som anført i skrivelsen fra Levende Hav.

I 2006 udgjorde andelen af ilandbragte størrelsessortering 5 torsk i Hirtshals 6 %. Årsagen til at andelen udgør 10 % i januar 2007 er, at der har været relativt store tilførsler af torsk fra Østersøen. I januar måned blev der således tilført 9 tons torsk i størrelsessortering 5 fra Østersøen, hvilket svarede til 82 % af de samlede tilførsler af torsk i størrelsessortering 5. Som tidligere nævnt er det normalt, at hovedparten af torskefiskeriet i Østersøen omfatter torsk i størrelsessortering 5.

Af tabellen fremgår det ligeledes, at der i Thyborøn blev ilandbragt 2 tons torsk i størrelsessortering 5, hvilket udgjorde 2 % af de samlede landinger i Thyborøn af torsk i størrelsessortering 1-5. I skrivelsen fra Levende Hav fremgår det, at andelen af små torsk i perioden 21-26/1 var på 4 %.

Generelt gælder det, at prisniveauet for torsk i januar 2007 er på niveau med prisniveauet for hele år 2006. Endelig skal det bemærkes, at når der vælges korte perioder, f.eks. en uge eller måned, så vil analysen blive påvirket af de fluktuationer, der naturligt forekommer i markedet.

FD3, den 2. februar 2007

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. februar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 4:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. februar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav, jf. L 109 – bilag 8.”

Svar:

Henvendelsen af 1. februar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav vedrører først og fremmest bestemmelserne i L 109 om puljefiskeri. Landsforeningen har betænkeligheder vedrørende lovligheden af det fiskeri, der udøves i puljer.

Lovforslaget skaber netop rammer for puljefiskeri, der skal sikre, at fiskeri i pulje kan sikre imod omgåelser.

Landsforeningen sammenligner puljefiskeri med ulovligt fiskeri, hvor fartøjer ulovligt bl.a. har omskrevet landinger fra et fartøj til et andet. Med ny regulering og systemet med årsmængder til det enkelte fartøj er der skabt rammer, der muliggør, at fiskerne kan vælge at pulje deres årsmængder uden, at det går ud over andre fiskere.

Landsforeningen nævner muligheden for kystfiskere til at gå i pulje. I forbindelse med gennemførelsen af Ny Regulering viste det sig, at det blandt andet i dele af landet, fx på Bornholm og i de indre farvande ville betyde en isolering af kystfiskerfartøjerne, hvis de ikke kunne tilslutte sig puljer, hvor også fiskere, der ikke er tilsluttet kystfiskerordningen deltager.

Hans Chr. Schmidt

/Mogens Kjørup