Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English
 

                                                         

Norddjursland søndag den 31. januar 2010

Pressemeddelelse: Endnu en fallit for FKA systemet.

En markant og engageret fiskeskipper er nu blevet offer for et kynisk og forkvaklet fiskeriforvaltningssystem. 

Som formand for Levende Hav og også personligt er jeg dybt berørt over at erfare, at snurrevodsfiskeskipper Leif Hansen, Grenå, nu står over for en konkurs, samt at han i konsekvens af dette trækker sig som formand for Grenå Fiskeriforening.

Jeg har kendt Leif, siden jeg i 80-erne var engageret i bestyrelsen for Østjyllands Fiskeriforeninger. Han er i mine øjne særdeles hæderlig, reel, fremsynet og velbegavet. Han har solidarisk arbejdet for sine kollegaer samtidig med, at han har haft omsorg for det havmiljø, som fiskeriet skal leve af.

Hvad er det, der foregår i dansk fiskeri?

At Leif nu giver op understreger kun alt for tydeligt, at vi nu må fokusere på det, som er hovedårsagen til, at dansk fiskeri står i den hidtil værste krise nogensinde, nemlig kapitaliseringen af fiskerettighederne og den deraf følgende enorme gældsætning.

Mange vil svare: ”Finanskrisen og de lave fiskepriser”. Det er også en del af svaret, men hovedårsagen er et fiskeriforvaltningssystem, som er bureaukratisk, unaturligt og hverken bæredygtigt økologisk eller økonomisk.

Den uansvarlige fiskerireform, som regeringen gennemtrumfede i 2005, stillede danske fiskere over for et dilemma: Enten opgiver du dit erhverv, eller du investerer i fiskerettigheder og gældsætter dig. Med andre ord: enten forsvinder du nu, eller du kan gøre din indsats i kasinoet og håbe på gevinsten.

Det var daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt, der flankeret af topembedsmanden Mogens Schou, der rejste rundt i hele landet og på komplet uansvarlig vis overbeviste fiskerne om FKA-systemets lyksaligheder. De gjorde det ikke for dansk fiskeris skyld. De gjorde det for kortsigtet at redde Fiskeriforvaltningen, Fiskeribanken og de private banker. Jeg husker tydeligt Hans Christian Schmidt sige til de bekymrede fiskere: ”I kan da bare låne penge. Bare lån!”

I dag ligger dansk fiskeri fuldstændigt i ruiner. Det skyldes nyliberale fantaster og ”pengejonglører”, ganske på islandsk tænkemåde! At dygtige fiskere som Leif Hansen må give op dokumenterer at systemet fra først til sidst er en umulighed.

Embedsmænd i fiskeriforvaltningen, toppen i Danmarks Fiskeriforening, partiet Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti bærer det fulde ansvar! FØJ!

Knud Andersen

formand

Landsforeningen Levende Hav

 

  

    

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os