Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Spørgsmål til Folketinget om østersfiskeri og lovforslag L 109

Folketinget, Christiansborg

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

1240 København K

Fiskeri, østers, håndbrejling

Til Fødevareudvalget

Levende Hav skal anmode Folketinget om at få undersøgt Fiskeridirektoratets rolle i forvaltningen af østers i Limfjorden, til bunds. For Fødevareministerens svar på spørgsmålene nr. 135, 136, 137, og 138 den 22/12 2006 rejser flere spørgsmål end de besvarer.

Vi kan ikke finde nogen med fiskerifaglig indsigt som mener at det er muligt at håndprejle så mange østers, at man også har brug for en landingstilladelse. Alligevel foregår der et erhvervsfiskeri på licenser til håndbrejling. Os oplyst gives der licenser til skrabning af østers til fartøjer, som har optjent deres historiske rettigheder i Limfjorden vha. en licens til håndbrejling.

Ministeren må ganske enkelt svare på hvorfor Fiskeridirektoratet overhovedet har åbnet op for erhvervs licenser til håndbrejling? Det må Fiskeridirektoratet kunne give en fornuftig forklaring på.

Licenser til skrabning af østers er værdifulde og eftertragtede licenser, derfor må der ikke være tvivl om lovlighederne i det der foregår i østersfiskeriet.     

1. Hvornår og hvorfor blev håndbrejling et erhvervsfiskeri?
2. Hvem tog denne beslutning og med baggrund i hvilke ønsker og rådgivning?
3. Hvorfor afveg man fra normal praksis for erhvervsfiskeri på Limfjorden i denne sag, mht., at tilladelser til erhvervsfiskeri på Limfjorden kun gives til fiskere, som kunne dokumentere et historisk fiskeri med mindst 50 % indtægter fra fiskeri på Limfjorden?
4. I ministerens svar til Folketinget nr. 137 oplyses det, at 20 fartøjer har fået licens til skrabning efter østers. Hvor mange af disse fartøjers historiske fiskeri på Limfjorden indeholdt optjente rettigheder fra licens til håndbrejling?
5. Hvor mange tons østers er registreret landet med licenser til håndbrejling, siden håndbrejling blev et erhvervsfiskeri?
6. Mistanken går på at licenser til håndbrejling bruges til landinger af østers som er fanget ved skrabning, direkte og gennem omladninger. Hvor mange personer har pr. 1. jan. 2007 en licens til håndbrejling? Til afklaring bedes ministeren give Folketinget en oversigt over de ti mest succesrige licenser til håndbrejling. Uden navn og identifikation forstås, anmodes ministeren om at udfærdige en liste over de 10 licenser der har landet flest østers med en licens til håndbrejling og hvor meget de enkelte licensindehavere har landet?
7. Kan ministeren afvise enhver mistanke om, at ansatte i Fiskeridirektoratet var vidende om, at en licens til håndbrejling kunne bruges til at lande østers fanget ved skrabning?

Om nødvendigt bør de syv spørgsmål stilles som § 20 spørgsmål for hurtigste besvarelse. Levende Hav spurgte Fiskeridirektoratet tilbage i nov. 2006, men ikke fået svar.

Vedr. fiskeri. Lovforslag L109

Vi fulgte med interesse den fiskeripolitiske del af debatten i folketinget fredag den 19/1 2007 hvor fødevareministeren fremlagde lovforslaget L 109. Lovforslaget og debatten rejser centrale spørgsmål, som Folketinget ikke fik svar på.

Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis ordfører, som står bag regeringens fiskeripolitik og Ny Regulering afviste, at Ny Regulering og puljefiskeriet medfører et større udsmid af konsumegnet fisk, den såkaldte highgrading, hvor fiskerne frasorterer de billigere fisk for kun at lande de dyre.

Det er en ulovlig praksis, men alligevel har regeringen gentagende gange argumenteret til fordel for Ny Regulering og puljefiskeri med påstande om, at fiskerne med Ny Regulering vil tilkøbe sig de nødvendige kvoter og i puljer sammenlægge kvoter og styre fiskeriet således, at udsmidet af konsumegnet fisk bliver mindre.

Seneste skriver fødevareministeren i et svar til folketinget på spørgsmål nr. 156 den 25/1 2007 om de negative konsekvenser ved en bifangstregel for torsk ”Medmindre fiskerne ændrede adfærd, ville overholdelse af en bifangstregel desuden medføre øget discard af torsk, idet den andel af torskefangsten, som var udover den fastsatte bifangst, efter reglerne skulle discardes. Der vil samtidig være incitament til at optimere udnyttelsen af bifangstreglen på hver enkelt fangstrejse for at opnå det største økonomiske udnytte af de tildelte fangstmuligheder. Det er også kendt som ”highgrading”. Ved highgrading er det de økonomisk mest efterspurgte størrelser og friskhedsklasser, der landes, og de fisk, som kun kan opnå en mindre attraktiv pris, discardes.”

Fødevareministeren er altså klar over, at begrænsede kvoter øger incitamentet for highgrading. Fødevareministeren må derfor give Folketinget en uddybende redegørelse for, hvorfor han mener, at Ny Regulering giver mindre udsmid, når fiskerne med Ny Regulering i 2007 samlet set får mindre kvoter og oveni også betaler op til 300 kr. for et kg kvote på torsk de tilkøber? Gennemsnits prisen for torsk landet fra Nordsøen og Skagerrak, er ifølge ministeriets egne tal ca. 25 kr. kg. Vi forstår ikke, at en fisker kan betale 300 kr. for et kg kvote, og samtidig stoppe den highgrading som beviseligt er praktiseret de senere år. 300 kr. divideret med de 8 år som Ny regulering løber over, betyder en årlig gennemsnitspris på ca. 35 kr. i afdrag. Dertil kommer drift og forrentning af lånet. Hvordan får fiskerne råd til at lande torsk til salgspris på mindre end 20 kr. er det ikke mere sandsynligt at fiskerne bliver nødt til kun at lande fisk der koster nærmere de 40 end de 20 kr.?

Det synes i hvert fald at være tilfældet ude i fiskeriet. En hurtig uge statistik fra jan. 2007 fra Hirtshals viser, at der er landet 39.271 kg torsk heraf var 783 kg torsk små torsk til en kg pris på ca. 16 kr. hvor store torsk kostede ca. 37 kr. I Thyborøn blev der i perioden 21-26/1 landet i alt 44.785 kg torsk hvoraf de 1721 var små torsk. Mener ministeren, at fiskerne ikke længere fanger de små torsk? Det normale for et fiskeri er ikke 2-3 % små torsk, men nærmere de 50 %. Desuden er der kun landet E torsk dvs. de dyreste kvaliteter. A og B torsk er tilsyneladende også forsvundet fra det officielle marked. 

Mener ministeren, at selektive redskaber kan forklare, at fiskerne ikke længere fanger de små torsk? Hvis det er tilfældet er det intet mindre end en revolution i fiskeriet og klart en viden som ministeren, hurtigst muligt, også bør dele med andre lande. 

Med venlig hilsen

Kurt Bertelsen Christensen, Formand

Ferring Strand den 29/1 2007