Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Kynisme og grådighed driver Danmarks Fiskeriforening DF når det gælder et miljømærke på fisken  

Den 3/10 2008 skriver Ritzau, at Danmarks Fiskeriforening med formanden Flemming Kristensen i spidsen arbejder for og forventer at få hele det danske fiskeri under det miljømærke som Marine Stewardship Council uddeler. ”Det bliver dyrt” siger han, men han tror det kan betale sig.

Dermed har Flemming Kristensen reelt solgt dansk kystfiskeri, eller fået resterne af kystfiskerne meldt ud af Danmarks Fiskeriforening. Det står nu krystalklart, at kystfiskerne er Danmarks Fiskeriforening komplet ligegyldige. (det vidste vi godt, men nu er det dokumenteret).

Der er flere grunde, den vigtigste er at MSC retter sig efter ICES biologerne som kræver et totalt stop for landinger af torsk fra Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Det er en alvorlig sag ligesom han nu får ”lovliggjort” et enormt udsmid af store flotte torsk fra de farvande. Det er logikken i den sag, fordi de mange torsk vil fiskerne fange som bifangst i de andre fiskerier som MSC tillader dansk fiskeri under deres mærke. Og det faktum kan ikke komme bag på ham Flemming Kristensen, for han har sådan set ikke råbt og skreget om andet, siden man første gang for 5 år siden luftede ideen om et totalt stop for landinger af torsk.

Og det er så de andre fiskerier som skal redde økonomien, særlig jomfruhummer. Flemming Kristensen og hans folk og støtter i dansk fiskerindustri har i deres umættelige grådighed og kynisme solgt kystfiskeriet i forventning om højere priser på de trawlfangede fisk langt til havs.

Tilbagestår kystfiskerne, de eneste bæredygtige fiskere vi har som fisker med skånsomme redskaber under brug af meget lidt olie, som lander de bedste af de bedste fisk, med røven i vandskorpen. De melder sig selvfølgelig alle ud af Danmarks Fiskeriforening – men hvad så?

Bliver de stoppet i deres fiskeri? Bliver deres fisk værdiløse el. hvad sker det med dem? Jeg tror ikke, at fiskeriets minister vil gøre noget for dem, for er det nogen der står sammen i dansk fiskeri når det handler om miljømærker så er det Flemming Kristensen og Eva Kjer Hansen – hun har ikke andet end roser til overs for Danmarks Fiskeriforenings strategi mht. MSC mærket og derfor ikke andet end torne tilovers for de sidste rigtige fiskere i Danmark.

Og således lever vi i det ellers så oplyste Danmark op til de standarder der gælder i den 3. Verden når det handler om fiskeri.

De ubemidlede fiskere i nord og de fattige i syd kan sejle deres egen sø. For ministre, politikere og erhvervets folk og ansatte har kun øje på en ting og det er ”seafood”. ´Dvs. fisk og skaldyr som de selv fortærer i store mængder under deres frokost og middage på de dyre restauranter i de europæiske storbyer, hvor de hele tiden skal mødes  for at få bekræftet sig selv og hinanden i deres tro og virke.

De efterhånden mange ansatte i Marine Stewardship Council kontorer er helt af samme slags. Dvs. folk og fæ der tjener meget over og ikke tjener ret meget under 100.000 EURO og som er uddannet de samme steder og som intet, intet har tilovers for de små fiskere der blot vil fiske til det daglige brød som de altid har gjort det. De fiskere kan rende og hoppe kan de for nu er det de store investeringer det handler om hundrede af millioner af kroner og EURO jo flere jo bedre.

Spekulation, grådighed og kynisme driver værket i hele den bande der hører ”seafood” gruppen til.

Kurt Bertelsen

Levende Hav 3/10 2008