Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Med kurs mod stenalderen

Der er mangel på fisk i havet og det betyder meget små kvoter til de enkelte fartøjer. Kvoterne på torsk er nu så lave, at de mindre fartøjer kan fange deres torskekvote ved brug af en line og en krog. Skipper Flemming Johannesen på T 310 ”Venus” fra Fur beretter: ”I 2003 har jeg fanget min torskekvote på ca. 1200 kg om måneden ved at pilke”. Skipperen fortsætter: ”I maj måned fangede jeg min kvote på 2 dage. Jeg var ude i går (23.oktober) og da fangede jeg 300 kg. ”I år har jeg i gennemsnit måtte pilke i en uge hver måned for at fange min ration”.

-         I mange år var torskefiskeriet det vigtigste fiskeri i Danmark med landinger på op mod 200.000 tons/år. Men i løbet af 15 år har udviklingen af effektive trawl og vodfiskeri systemer, som kan fiske overalt i sten og på rev, fået fisket bestandene ned til et niveau, hvor de mindre fartøjer i dansk fiskeri nu kan fange deres torskekvote med det samme redskab, man brugte i stenalderen.   

De ansvarlige for dansk fiskeri håner Levende Hav i vores forsvar for det mere bæredygtige og mere naturskånsomme fiskeri ”De (Levende Hav) vil have dansk fiskeri tilbage til stenalderen” har det lydt flere gange siden 1995.  Og videre ”vi må følge med og blive mere og mere effektive, ellers kan vi godt vinke farvel til dansk fiskeri”. Til TV2 Nyhederne sagde fiskernes formand Thorkild Førby for nylig, at fiskeriet ikke vil slække på dets effektivt. ”Tværtimod skal og vil vi blive mere effektiv for at kunne forsvare de kapitalinteresser som styrer fiskeriet i dag”. Og se det er klar tale, for det effektive trawl og vodfiskeri fiskeri har allerede bevist, at det skal udrydde alle andre typer af fiskerier, for selv at overleve. Og i denne massive ødelæggelse af fiskesamfund og livsgrundlaget for de mange fiskere i de mange havne, ødelægger fiskeriet også fiskebestande og havets økosystem. Det er ex. et faktum, at dette effektive fiskeri fra de statsstøttede supper fiskerfartøjer, kan udsmider ligeså mange døde torsk i et eneste træk, som en fisker som Flemming Johannesen, må fange på et år.

Derfor taler han og andre om en regulering af fiskeriet som tager hensyn til de fiskeriformer som ikke ødelægger bestande og havbund. ”Jeg synes det er uretfærdigt at jeg og andre som fisker med garn og kroge, skal reguleres under de samme regler som f.eks. de som trawler hummer med 4-7 trawle og som fisker med store trawle og vod på sten og rev”, siger Flemming Johannesen.

Det er også klar tale. Flemming Johannessen og hans kollegaer har intet udsmid; de har intet ansvar for at bestandene er nedfisket til et niveau hvor fiskeriet reelt burde indstilles. Og derfor er det også bund uretfærdigt at de nu skal betale den høje pris (ved ex. at forlade fiskeriet) for at give plads til disse med statsstøtte, nybyggede eller moderniserede store trawl og vodfartøjer.

Fødevareministeren siger at hun vil have ansvarlighed og bæredygtighed i fiskeriet. Men det er indtil videre tom snak, for hun gør intet for at støtte en sådan udvikling. Hun vil f.eks. ikke give en fisker som Flemming Johannesen lidt flere torsk så han kan leve af sit fiskeri, selv om han fanger sin ration på den mest bæredygtige måde der findes, nemlig med en line og en krog. ”Kan jeg få en kvote som var dobbelt så stor som den jeg har i dag, så vil jeg kunne leve af fiskeriet, uden at beskadige havbunden, uden at udsmide en eneste fisk, uden at bruge ret meget olie osv.” siger Flemming Johannesen.

Dertil siger chefen for fiskeriafdelingen i Fødevareministeriet Morten Lautrup-Larsen ”Vi har nedsat temagrupper som bl.a. behandler spørgsmålet om der kan laves en regulering som tager hensyn til de mindre fartøjer, men det er et stort problem, fordi en sådan regulering ikke må tage fisk fra andre grupper i fiskeriet”. Morten Lautrup-Larsen tvivler også på, at de store trawl- og vodfartøjer udsmider den mængde torsk som Levende Hav påstår. ”De (fiskerne på de store fartøjer) siger til os, at de kan fange kuller og hummer uden bifangst af torsk” siger Morten Lautrup-Larsen.

Det er ikke overraskende, at fiskerne på de store fartøjer og Morten Lautrup-Larsen, ikke vil kendes ved det store udsmid - de befinder sig jo i samme båd. Det ser man også i de sammenhænge hvor biologerne taler om et totalt stop for torskefiskeriet i Nordsøen, så siger fiskerne og ministeriet i kor, at det ikke kan lade sig gøre - fordi torsken fanges som bifangst i de andre fiskerier.

-         Uanset Morten Lautrup-Larsen og de involverede fiskeres mange bortforklaringer, så er det uomgængeligt faktum, at der er meget alvorlige udsmidsproblemer i det meste af trawlfiskeriet og i del af det vodfiskeri som foregår på sten og rev.

I Levende Hav er vi ikke i tvivl om, at forvaltningen har store problemer med for få givet fisk til alle fiskere. Men vi har meget svært ved at acceptere, at fordi der er så store problemer, så kan man ikke gennemføre en fornuftig regulering, af de fisk der er til rådighed. Hvorfor giver man ikke lidt flere fisk til de fiskere som kan fange fisken uden skade på bestandene og havets økosystem, så de i det mindste kan leve af fiskeriet, samtidig med at de kan levere en høj kvalitets fisk til forbrugerne? Som man regulerer i dag, er der igen som kan leve af fiskeriet, samtidig med natur- og ressourceødelæggende fiskeri fortsætter.   

Det kan lade sig gøre hvis den politiske vilje er til det. Vi har den nødvendige viden og et meget stort apparat til at regulere og kontrollere fiskeriet. I de sidste 20 år er der blevet afviklet meget fiskeri, og samtidig er der opbygget en europæisk fiskeriforvaltning som kun kan beskrives som ubegribelig. EU har nu en fiskeripolitik og forvaltning med titusinde af højtlønnede mænd og kvinder fra EU; de nationale parlamenter, fiskeriorganisationer; interesseorganisationer; erhvervsorganisationer; biologer; NGO’er osv. som hver dag holder et utal af større og mindre møder i Bruxelles og de enkelte lande til regulering af fiskeriet.

Før 1983 har der ingen uden for fiskeriet som interesserede sig for hvad der forgik i fiskeriet. I dag, 20 år senere, har denne udvikling givet os en teknologisk udvikling med store moderne urentable fiskefartøjer, med udstyr som skulle de til månen. En af bifangsterne i denne udvikling, blev udryddelsen af store dele af et naturafhængigt fiskerierhverv, et erhverv som fiskede i takt med og ikke mod naturen. Det er nu væk og den rest der er tilbage, er blevet reguleret ned på en så lille kvote, at de kan fange deres kvoter med de redskaber som blev udviklet i stenalderen!

Kurt Bertelsen Christensen

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os