Kære Joe Borg

Hermed vil Landsforeningen Levende Hav også byde dig velkommen til Danmark og vi håber du vil få et par gode dage i Danmark og en god indsigt i det danske fiskeri. Levende Hav er en mindre almennyttige/upolitisk forening som beskæftiger sig med havmiljø og fiskeri, med fokus på kystfiskeriets problemer i Danmark, EU og ude i den store verden.

Under dit besøg den 18. og 19. april 2005 vil du se og opleve dansk fiskeri og dets problemer på fiskeindustrien og fødevareminister Hans Chr. Schmidts præmisser. Men fødevareminister Hans Chr. Schmidt og industrien ser noget anderledes på fiskeriet og dets forvaltning end Levende Hav, og derfor tillader vi os at give dig denne introduktion til det danske fiskeri, på Levende Havs præmisser.

Industrifiskeriet

Danmarks position som EU’s største fiskerination er tabt. Industrifiskeriet, som gav Danmark denne tvivlsomme placering, er blevet en skygge af sig selv. Du vil møde repræsentanter fra dette fiskeri og deres industrier som vil forsøge at overbevise dig om, at industrifiskeriet lider under udefrakommende ulykker. Ex. den globale opvarmning, som de mener har ændret økosystemet i Nordsøen, med det resultat, at bl.a. tobisen er forsvundet.

Måske har de ret, men det ved ingen i dag. Derimod ved vi, at industrifiskeriet er foregået ude af den biologiske kontrol. Vi ved, at sammen med stoppet for industrifiskeriet efter sperling, er bestanden og fiskeriet efter spisefisken kuller gået frem. Og det hænger sandsynligvis sammen med, at i sperling fiskeriet er det forgået et stort kuller fiskeri. Måler man tobisfiskeriet i sammenhæng med på fiskeriindsatsen, ser det også ud til, at tobisfiskeriet har været ubæredygtigt i mange år og dette ubæredygtige fiskeri, er i dag den mest sandsynlige årsag til, at tobisbestandene er ved at kollapse, til skade for havets økosystem.

Du bliver præsenteret for fiskemel og fiskeolieindustriens seneste kostbare nyskabelse og stolthed. De har fået et anlæg som kan fjerne/reducerer indholdet af dioxin i fiskeolie og fiskemel. Med denne nyskabelse, vil de måske også bede dig om at få lov til at fange brislingen, store dele af silden og laksen i Østersøen til deres industri. EU har jo sat grænserne for dioxin i fisken så lavt, at disse fisk ikke kan bruges til menneskeføde, før de har været sendt igennem dette nye anlæg og efterfølgende hav- og dambrugsproducerede laks, ørreder og torsk.

Vi minder om, at de myndigheder og organisationer du møder, også har ansvaret for industrifiskeriets korte, men for havet, ressourcerne og konsumfiskeriet, tragiske historie. En historie som denne industri og dets politiske forkæmpere har bygget på løgne og besværgelser.

Det pelagiske fiskeri

I 2002 indførte Danmark et 5 års forsøg med IOK, med det resultat, at fiskeriet bliver koncentreret på færre og færre fartøjer. Og i kølvandet på den udvikling, er de som solgte deres kvoter blevet millionærer, mens den samlede økonomiske situation i det danske erhvervsfiskeri bliver værre og værre.

Det demersale fiskeri

Havde du besøgt Grenå, ville du have mødt et af de sørgeligste syn i dansk fiskeri i dag. I Grenå ville du være blevet konfronteret med resterne af de mere end tusinder fiskefartøjer som EU’s fejlslagne fiskeripolitik har betalt for at blive ophugget, dvs. skrottet. Du ville have set, at hovedparten af disse fartøjer kom fra det danske snurrevodsfiskeri, et fiskeri som alle med forstand på fiskeri, mener hører til et af de mest skånsomme og bæredygtige fiskeriformer vi har.

Mht. de selektive redskaber i dansk fiskeri, som du ifølge fødevareministerens plan åbenbart også skal have viden om, bliver der sikkert tale om en præsentation af det trawlfiskeri som bl.a. har udryddet snurrevodsfiskeriet. Og ikke som det burde foregå under selektivitetsbegrebet, hvor du selvfølgelig skulle have stiftet bekendtskab med snurrevod, garn, bundgarn, kroge, ruser, tejner med mere, samt en dansk plan for omstilling af fiskeriet, fra det destruktive trawlfiskeri, til det mere bæredygtige natur- og ressourceskånsomme fiskeri.

Du vil få at vide, at trawlfiskeriet bør have flere havdage fordi de bruger større masker og andre tekniske finurligheder. Men du får ikke noget at vide om, hvorledes man i det praktiske fiskeri og uden de store problemer kan ændre og tage højde for den større selektivitet. (Der er jo ingen fiskere med fornuften i behold, som har brug for uønskede bifangster. Så når de alligevel bruger små masker, eller ændrer på de såkaldte mere selektive trawl, så gør de det af den simple grund, at den økonomiske virkelighed i trawlfiskeriet tvinger dem til at fange alt, dvs. ikke at lade noget undslippe, som kan sælges).

Det kystnære fiskeri

På papiret vil du blive præsenteret for en dansk fiskeripolitik som tager hensyn til kystfiskeriet, men det er ikke tilfældet i virkeligheden. Det er ingen tvivl om, at et stort flertal i det danske Folketing ønsker at støtte, bevare og udvikle kystfiskeriet. Men regeringen og myndighederne gennemfører ikke den politik som Folketinget ønsker og Danmarks Fiskeriforening modarbejder den. Hvis du mødte de danske kystfiskere på deres præmisser, så vil det faktum hurtigt stå dig klart.

(Den 12/4 2005 var jeg med BBC radio ude hos nogle kystfiskere som bl.a. fortalte BBC, at de gerne vil fiske og at der også er fisk i havet. Men reguleringen, kontrollen og papirarbejdet får dem til at give op. De kan ikke begribe, at en jollefisker skal reguleres under det samme regime som de store trawlere. En fisker vi mødte bragte den dag 70 kg torsk i land, langt under gennemsnittet, fordi vejret var dårligt. I morgen fanger han sikkert 350 kg, og så skal han udsmide de 150 kg, fordi han kun må fange 200 kg om dagen. Sådan er regulering pt. i det område hvor han fiskede, hvor den så er anderledes andre steder osv. Men alle reguleringer for kystfiskeriet betyder, at de skal udsmide en masse god spisefisk, særlig tunger og torsk. Det skal de, fordi vi i Danmark har et ”Discardpåbud” hvor det selvfølgelig burde være et ”Discardforbud”). Et af kystfiskernes største problemer er et system og en regulering, som kun de store omsætningstunge bedrifter kan ansætte sig ud af.

En kystfisker er bl.a. kendetegnet ved at han skal have fat i, dvs. røre ved hver eneste fisk han fanger, alle fisk har været igennem hans hænder. Både de fisk som han sælger lovligt; de fisk som han sælger ulovligt og de fisk som han smider (som regel døde) tilbage i havet. Nu giver kystfiskerne op, fordi udsmidet og ulovlighederne ikke ser ud til at være noget forbigående, men at han må fortsætte et demoraliserende og kriminaliseret erhverv. Det er det, og heldigvis for det kunne man tilføje, kun de færreste der kan. Og selv om de måske kan leve af fiskeriet, så vil de ikke leve med og under en sådan form for fiskeri.

Besætningerne på de store trawlere har ikke disse alvorlige personlige problemer så tæt inde på livet. Her er arbejdet delt op og de mennesker som arbejder på og under dæk, ser fisken som en råvare og ikke andet. Og bl.a. er udsmidet på disse fartøjer blevet en integreret del arbejdet. På disse fartøjer har udsmidet kun økonomiske konsekvenser.  

Organisering af fiskeriet

Du vil også møde toppen i Danmarks Fiskeriforening. For få år siden var denne forening for alle danske fiskere, men i dag har foreningen kun 2200 medlemmer ud af de ca. 5500 og 1200 registrerede erhvervs og bierhvervsfiskere i Danmark. Men det faktum, at foreningen i dag kun repræsenterer 35 % af fiskerne, har ikke betydet ret meget i forhold til den magt forening udøver, alene i kraft af de danske myndigheders beskyttelse. Det samme er tilfældet i EU, hvor ministerrådet og kommissionen rådgives af en dansk fiskeriforening, som ikke medbringer et mandat fra flertallet af de danske fiskere. 

Det var andre forhold som fortjente din opmærksomhed, men vi slutter af med den tilføjelse, at din vært, fødevareminister Hans Chr. Schmidt, lod fremstille et plus/minus skema efter kvoteforhandlingerne den 22. dec. 2004. På minussiden stod oplistet de nedskæringer og andre grusomheder, som EU kommission havde planlagt for EU’s fiskeri for 2005 og på plussiden de vandvindinger, som den danske fødevareminister havde hentet hjem til dansk fiskeri og de kampe han havde vundet over EU kommissionen i fiskeriforhandlingerne for 2005.

Her tager vi ikke stilling til hvem der har ret i disse store og for havet, ressourcerne og hele fiskeriet, meget alvorlige EU fiskeriforhandlinger, men blot konstaterer vi, at så længe der er denne udtalte og dybe kløft mellem politikerne Ministerådet og embedsværket Kommissionen, så er det en nærliggende forklaring på de store problemer i fiskeriet og en god begrundelse for, at de fiskere som lever under dette regime, heller ikke føler ansvar og forpligtigelse under den fælles europæiske fiskeripolitik    

Der er al mulig grund til at se kritisk på det du bliver præsenteret for under dit besøg i Danmark og dets fiskeri og måske skulle du også for en sikkerheds skyld, kaste et blik over skuldrene engang imellem.

Med venlig hilsen