Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Tro det eller lade være, men de myndigheder i Sverige og Danmark, som er ansatte til at forvalte og kontrollere fiskeriet synes ikke at have ret meget begreb om hvad der foregår omkring dem og i havet. (Jeg havde nu også en mistanke om at det var tilfældet, for det giver en god forklaring på den udbredte misforvaltning af det danske og europæiske fiskeri som hersker i dag)

Til sagen: I april fanger en svensk fisker en stør i Østersøen http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-21712964.html til stor opstandelse inden for sagkundskaben, som ikke havde set noget lignende og som ellers mente støren var uddød og at den sidste der blev fanget herhjemme var i Limfjorden i 1952 og mere af samme skuffe. (selv så jeg en stør på et par hundrede kg på Thyborøn fiskeauktion i slutningen af 70’erne og den var frisk fanget. Så jeg var også så flink, at sende en mail til den journalist på Jyllands Posten, som i april skrev om denne ”sensationelle fangst” i Østersøen, i et spinkelt forsøg på at få rettet lidt op på videns niveauet og lysten til journalistisk research, men det kom der ikke noget ud af).

Den 6. maj fanger en bornholmsk fisker så den næste stør og ny stor opstandelse og påstande om at støren er fredet og rødlistet og den skal udsættes osv.

Måske skyldes opstandelsen af støren og i medierne, at medierne alle hungrer efter uproblematiske nyheder, dvs. nogen de ikke behøver at gøre noget ved, andet end at bringe dem, for denne stør historie ligner til forveksling de mange historier om ”dræbergopler” ”bokserkrabber” og andre fremmede arter jeg har skrevet om på denne side.

Men hvorom alting er, så er denne stør historie en tynd kop te der startede i 2006/2007 hvor et polsk/tysk projekt med 1.5 mio. EURO i støtte fra EU kommissionen udsatte ca. 20.000 mindre stør (smolt) i de polske floder i forsøget på at få støren tilbage i Østersøen. Og denne Østersø stør er hverken en sibirisk eller europæiske beluga, sevruga el. oscietre stør (de kaviar mest kendte stør), men en almindelig atlantisk/amerikansk af slagsen (Acipenser oxyrhynchus oxyrhynchus) som er kendt i de store amerikanske floder og søer. Og den kan også give kaviar lige som sild, laks, ørred, stenbider ja alle fisk som formere sig ved at lægge æg (og det gør fisk jo).

Man mener – om det er rigtig el. forkert har jeg ingen anelse om – at det var denne vestatlantiske stør som i sin tid også huserede i Østersøen. Det er en meget gammel fisk som også skulle have levet i havet, alt imens reptilerne herskede på landjorden og det kan blive en meget stor og meget gammel fisk.

Men den det korte og det lange er at denne vestatlantiske stør er langnæset

i forhold til sin fætter den europæiske kortnæsede

og derfor også let genkendelig. Og den er hverken truet el. rødlistet, en sådan ære er forbeholdt vilde arter, og selv om det skulle have været en vild af slagsen, så er den heller ikke fredet overalt i Guds eget land USA. I øvrigt opdrættes el. forsøges opdrættes der stør i mange lande i bl.a. USA, Israel, Frankrig, Asien. Og det ikke kun pga. af kaviar, men pga. kødet som for mange arters vedkommende, er meget mere værd end den rogn de har i bugen.

Men jeg vil da nu foreslå, at de svenske og danske fiskeriansatte fortæller deres polske og tyske kollegaer, at de to stk. stør er fanget og døde, så kan de jo få dem streget ud på deres lister, hvor der så i dag ikke skal stå 20.000 individer, men højest 19.998! Det er i øvrigt den helt normale procedure, når der monitoreres på de mange udsætningsprogrammer.

Men selvfølgelig med det lille forbehold at det kun lader sig gøre hvis de ansatte i fiskeriet, ved hvad der foregår i fiskeriet.

Kurt Bertelsen Christensen

maj 2009