Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Kommentar til fødevareminister Hans Chr. Schmidts "var har det godt og vi arbejder hårdt" rejsebreve fra Rom.

I ugen der gik, har den danske fødevareminister opholdt sig i Italiens hovedstad Rom i hele 5 dage.

Og på www.fvm.dk har man de seneste dage, som en nyskabelse tror jeg, kunnet læse nyt dernedefra.

Ministeren er bl.a. blevet enig med mange andre og FAO om ”principperne for den internationale genopbygningsindsats efter tsunami katastrofen i Sydøstasien”. Men der oplyses intet om hvad man helt konkret vil gøre fra EU eller dansk side. Vil man ex. sende brugte europæiske fiskefartøjer til Asien, et forslag som var på det seneste ministerrådsmøde i EU – vi ved det ikke i dag. Hans Chr. Schmidt udtrykker stor tilfredshed og glæde over, at der er vedtaget et sæt principper, men intet om disse princippers konkrete baggrunde, og eventuelle opfølgninger.

Spørgsmålene er jo:

• Hvilken rolle spiller fiskeriministrene nu i det forestående hjælpearbejde i Asien?

• Har de i EU afsat penge i fiskerikommissionen til at opbygge fiskeriet i Asien med?

• Hvad har det danske fiskeriministerium afsat til formålet?

• Og skal vi nu virkelig til at sende brugte fiskefartøjer til Asien?

Den 25/2 2005 mødtes EU’s fiskeri ministerråd i Bruxelles, med det ene formål, at få vedtaget et forslag fra kommissionen om støtte til de tsunami ramte fiskere. Her 14 dage efter, er der endnu intet nyt fra dette møde, hverken fra EU eller den danske fødevareminister. Nyt fra dette møde, kunne ellers have givet lidt indhold til de fælles principper, som man åbenbart blev enige om i Rom i går.

I dag den 13/3 er der en endnu længere beskrivelse fra Rom. Her har EU’s fiskerikommissær og andre ministre åbenbart udtrykt stor sympati for de danske forslag til et mere bæredygtigt fiskeri. Hans Chr. Schmidt udtaler i Rom: ”Vi deler den grundlæggende opfattelse, at fiskeriet skal være bæredygtigt. Vi er enige om, at fiskeriet skal udvikles, og derfor er vi i fællesskab optaget af, om de instrumenter, vi i fiskeripolitikken tager i anvendelse, bidrager til positivt at udvikle fiskerierhvervene i en mere bæredygtig retning”.

Det er svært at forestille sig, at der skulle være nogen ansvarlige i og uden for EU, som ikke mener at fiskeriet skal være bæredygtigt, så indtil videre er det en mystisk udtalelse. Måske giver den mening i forhold til den dagsorden der ligger for EU’s ministerrådsmøde i morgen den 14/3.

Her er det ulovlige fiskeri sat på dagsorden, herunder kommissionens forslag og planer til en forstærket EU fiskerikontrol, dvs. større central indsats for at komme ulovlighederne til livs, gennem bl.a. et fiskerikontrolagentur i Spanien. Hertil siger den danske minister: ”at det er medlemslandene, der skal have det store ord at skulle have sagt i forbindelse med kontrolagenturets arbejdsopgaver”. Hvad der ligger i den udtalelse er indtil videre også uforklaret.

Det kan selvfølgelig ikke afvises, at EU’s forslag til en mere central kontrol, ikke er bedre end den nationale kontrol vi har i dag. Men hvis det ulovlige fiskeri i hele EU og de lande som EU har fiskeriaftaler med, stiger i samme takt som herhjemme, så er den helt gal. Det ulovlige danske fiskeri, er nu af en sådan omfang, at det relativt kan måle sig med de omfattende ulovligheder i fiskeriet, som vi oplevede dem under Schlüter regeringen med Kent Kirk som fiskeriminister fra 1989 - 1993 (relativt fordi det samlede fiskeri i dag jo er langt mindre end for 15 år siden). I dag foregår ex. et systematisk, dvs. organiseret ulovligt fiskeri og handle med torsk og tunge. Hvor mange fisk og hvor penge der er tale om, ved ingen.

I Norge, som EU har fiskeriaftaler med, er der netop offentliggjort officielle tal på det ulovlige fiskeri i Norge og her mener fiskerikontrollen, at de ulovlige landinger nærmer sig 1 mia. norske kroner.

Hvorfor Danmark ikke helt og fuldt støtter en mere centralstyret styret fiskerikontrol i EU er uklart, i og med at Danmark altid bryster sig af, at have verdens bedste fiskerikontrol. Måske er denne selvopfattelse kommet under pres af nedenstående tal. I denne undersøgelse ligger EU’s pt. største fiskernation langt nede i feltet, hvad fiskerikontrollen angår. Danmark har ex. ingen kontrol fra luften. Vi har 84 fiskerikontrollører mod Sveriges 427. Danmark har 4 kontrolskibe mod Sveriges 41, Italiens 170. Intet i denne undersøgelse støtter de danske påstande om at Danmark har verdens bedste fiskerikontrol. Og selv om de danske myndigheder advarer os om, at tillægge denne undersøgelse den store vægt, så sætter den i det mindste et spørgsmålstegn ved den danske fiskerikontrol.   

Et nationalt uafhængigt EU fiskerikontrolagentur kan højne den nationale fiskerikontrol.

Bl.a. vil Levende Havs mange redegørelse for ulovligheder i dansk fiskeri, kunne sendes til agenturet, i stedet for til Folketinget. Folketinget har i den forbindelse, ikke har fået et eneste tilfredsstillende svar på de mange spørgsmål om ulovligheder, kontrol, udsmid og meget mere, de for Levende Hav har stillet de skiftende regeringer og dets fiskerimyndigheder de sidste 10 år.

-         Måske er disse nye og helt oplagte muligheder for NGO’er og andre interesser i fiskeriet, som den danske fødevareminister vil have stoppet, med en national kontrol over EU’s agentur for fiskerikontrol?  

Spørgsmål er der nok af og det ville have klædt fødevareministeriet, at være mere informativ i de konkrete sager.

Om nødvendigt på bekostning af ”vi har det godt, og arbejder hårdt ” hilsner fra den italienske hovedstad. 

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring den 13/3 2005