Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os | English |
Kortet er "lånt" fra Danmark Fiskeriforenings hjemmeside
Fiskere mod regeringen. 30/8 2005 Fødevareministeren vil hjælpe de danske fiskere (læs: ejere af fartøjerne) ved at give dem en gave, nemlig det personlige ejerskab over kvoterne, men fiskerne siger nej tak. I går sagde formanden for kreds syd nej til regeringens ”gave” og dermed har fiskerne fra Bornholm og til og med Kattegat sagt nej (det røde felt i Danmarks kortet). I 2004 blev danske flåde opgjort til i alt ca. 3500 fartøjer og en samlet tonnage på ca. 100.000 tons og en motorkraft på samlet 370.000 kW og en samlet forsikringssum på mere end 5 mia. kroner og ca. 5600 registrerede fiskere. De lokale fiskeriforeninger som siger nej, repræsenterer ca. 2600 fartøjer som tilsammen har ca. 25.000 tons og 150.000 kW, forsikringsværdi ca. 1,7 mia. kroner og i de lokale foreninger er der registeret ca. 3500 fiskere. (I dette område vil der også være fartøjsejere og fiskere som siger ja til regeringen, men det er ikke ret mange) Tilbage er der Nordjylland og Vestkysten med i alt ca. 850 fartøjer på ca. 75.000 tons og ca. 200.000 kW, forsikringsværdi ca. 3,5 mia. kroner og ca. 2000 registrerede fiskere. (det gule og det blå felt). (I disse områder er der fartøjsejere og fiskere som siger nej til regeringen, her er der mange, op mod 50 % af fiskerne). I alt siger 70 % af de danske fiskere nej tak til regeringens gave. Det gør de fordi denne gave ikke kommer fra hjertet, men som et krav fra de store fartøjers pengeinstitutter og fra de myndigheder som har tilladt, dvs. set igennem fingrene, med de mange ulovligheder der er ophobet i og som har styret fiskeriet de sidste 20 år. Ulovligheder som bl.a. motorkraften. I EU er Danmark registreret med de førnævnte ca. 370.000 kW, men i virkeligheden fisker danske fiskere med en mængde kW, der er tættere på 600.000 end 400.000 kW. Og den eneste måde disse ulovligheder kan lovliggøres i dag, er ved at sammenlægge fartøjerne, således at de fartøjer som fortsætter i fiskeriet, så kan gøre det med den motorkraft disse fartøjer altid har fisket med. Kurt Bertelsen Christensen Ferring Strand den 30/8 2005
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |