Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Mens de store trawlere blokerer de sydeuropæiske havne og dets besætninger demonstrerer og slås med politiet og os andre i de store byer, fortsætter kystfiskerne heldigvis deres fiskeri. De leverer os vor daglige fisk, mens trawlerne ikke giver os ret meget andet end problemer. Dertil siger de spanske fiskeres generalsekretær Javier Gavat, at det er fordi kystfiskerfartøjer for langt hovedpartens vedkommende bruger passive redskaber som ex. garn, kroge, tejner og derfor ikke rammes de ikke så hårdt af de høje oliepriser og faldende verdensmarkedspriser på fisken.

På http://ec.europa.eu/fisheries/publications/studies/small_scale_coastal_fisheries_en.pdf  kan man hente en større ny EU rapport som giver et indblik i EU’s kystfiskeri og hvordan det foregår. Der er ca. 75.000 registrerede kystfiskerfartøjer i EU, men hvor meget fisk de levere til os forbrugere er der ikke så meget viden om. I dansk fiskeri er der meget kontrol med landingerne og her ved man at de lander mindre end 10 % af de samlede landinger. Men enhver der har holdt ferie i Sydeuropas havnebyer ved, at her omsættes fisken samme morgen som fiskerne kommer ind og det er sikkert også tvivlsomt, hvor meget af den fisk der registreres. I de områder har kystfiskeriet en meget stor betydning i de private husholdninger ligesom i de lokale og regionale hoteller og restauranter    

Kystfiskerne er altså ikke begrænset af driftsudgifterne, de er meget mere begrænset af kvoterne og af virkeligheden i havet, at der er færre fisk til rådighed. Og sådan hænger tingene sammen, på en for os forbrugere, uheldig måde. De store og deres kvoteselskaber ejer kvoterne som i EU’s fælles fiskeripolitik er reduceret meget de sidste 15 år. De store trawlere er hovedårsagen til de faldende fiskebestande i havet. Og de store trawlere er samtidig de fartøjer bruger de mange mia. EU giver i offentlig støtte. De samme fartøjer har nu fået alvorlige problemer med prisen på brændstoffet og faldende priser for fisken på verdensmarkedet.

Dertil siger formanden for de danske fiskere at han vil løse fiskeriet akutte økonomiske problemer ved at gennemtvinge en højere pris på fisken, alternativt at forhøje EU’s mindstepriser på fisken.

Men disse forslag rammer skævt i fiskeriet. For kystfiskerne kan godt leve med de høje oliepriser og priserne på fisken som de får i dag. De har mere brug for flere kvoter og mindre pres på fiskebestandene i hele havet. Står det til formanden kommer kystfiskerne igen til at betale prisen i endnu et forsøg for at ”redde” de store trawlere der ikke kan holde skruen i vandet. Og det samme skal vi forbrugere.

Vi ved af bitter erfaring, at kystfiskerne hverken kan el. evner at stille ret meget op mod de store, de bliver løbet over ende og de store får normalt det de vil have. Det ser vi gennem blokaderne og under demonstrationerne, det er besætningerne fra de store fartøjer som går i krig mod politiet og os andre.  

De eneste der kan stille op mod de store og deres helt igennem ublu krav er forbrugerne. Dvs. os skatteydere ved at lægge et optimalt pres på de store trawlere og deres organisationer og talsmænd. Selv om trawlerflåden er bygget op vha. offentlig støtte og en fiskeripolitik som tilgodeså de store trawlere og andre enheder i fiskeriet, så er moderne politik nu skruet sådan sammen, at den der søger og modtager støtte, gør det under de betingelser der knytter sig til de enkelte programmer. Så selv om pengene og politikken blev stillet fiskerne til rådighed, så er det intet til hindrer for, at EU nu smækker kassen i og lukker for mere støtte til den sektor. Det eneste det kræver at vi (forbrugerne) siger stop, nu er nok mere end nok.

Se nøgtern på erhvervsfiskeriet og følgende vigtige forhold:

-          De mange mia. som EU giver fiskeriet om året i støtte går til de store

-          De store leverer os ikke den dagfangede friske fisk. De levere de store mængder til den fiskeindustri som giver os rejer, hummer og den frosne fisk, fiskemel og olie.

-          De store er hele årsagen til i EU’s fiskeriforvaltning er 88 % af bestandene overfiskede på globalt plan er tallet ”kun” 25 %. (nye tal fra EU’s fiskerikommissær Joe Borg)

I de seneste data fra FAO FN’s fødevareansvarlige, kan vi se at den globale handel med fisk stiger fordi akvakulturen vokser og at handlen med den vildt fangede fisk falder. Og den gør den selv om eksporten af fisk fanget i den fattige verden vokser og selv om de globale fiskebestande falder og falder. Dvs. at befolkningen i den fattige verden i dag får mindre og mindre fisk i den daglige husholdning. Der er nu opbyget den til eksporten nødvendige infrastruktur, men den udvikling giver ingen fordele til kystfiskerne i den fattige verden, for de lever af det lokale marked.

Som f.eks. Cameroun på Vestafrika. http://www.irinnews.org:80/Report.aspx?ReportId=78508 her kan man læse om de store problemer kystfiskerne står midt i. Regeringen sælger rettighederne til moderne fartøjer udefra og nu er der ingen fisk at fange ved kysten. I stedet forsøger fiskerne at overleve ved at købe de fisk fra trawlerne som de ellers smider ud som bifangst de ikke kan bruge. Dermed minder kystfiskernes problemer på Vestafrika meget om de lokale fiskere og deres familier ved Victoria Søen. Her er Nil aborren blevet et industriprodukt til os i EU og de lokale køber resterne fra filetfabrikkerne som deres daglige fisk.

Ser vi os omkring i det globale fiskeri så er udviklingen klar. De store og deres selskaber overtager hele fiskeriet og efterlader millioner af fiskere og deres familier og samfund til at klare sig selv, alternativt nødhjælp. Men ser vi ind i det moderne fiskeri, så åbner der sig et morads af forfejlet fiskeripolitik og forvaltning. De store på markedet klarer alt andet end sig selv.

Sammen med de nationale fiskeriforvaltninger og EU’s og den politiske støtte, støvsuger de hver dag året rundt havet for fisk, og de offentlige kasser for penge. Der er direkte sammenhæng mellem den udvikling og afviklingen af det bæredygtige fiskeri.

Det er mildest talt på høje tid at vi forbrugere sætter hælene i og stopper denne afvikling af det globale fiskeri. Mange lande er ved at vågne op og ser nu faren i hvad der foregår og nu må EU også vågne op. EU er verdens største importør af fisk i dag, EU importerer i dag fisk for mere end 25 mia. US$ samtidig med at EU selv fanger for ca. 10 mia. US$ og eksporterer højtforædlede fiskeprodukter for mere end 10 mia. $.

Men alle disse tal har ikke så meget med kystfiskeriet at gøre. Det fiskeri levere de friske dagfangede fisk til os alle sammen, de fisk vi efterspørger i stigende grad. Og vi betaler gerne en god pris for den frisk fisk, og det gør vi allerede i dag.

Det er EU’s og den globale fiskeindustri som er ude i de store problemer med de høje priser på olien og de faldende priser på verdensmarkedet. Priserne falder fordi produktionsomkostningerne stiger. Industrien rationaliserer og sender flere og flere fisk til ex. Kina for at blive skåret til filet for derefter at få den filet tilbage igen til videre forarbejdning. Men nu er grænsen for hvad industrien kan gøre ved at nået og den lave kurs på $ og de høje priser på olien gør sig nu gældende på det marked.

Men her er det vi skal huske at det er kystfiskerne som giver os vor daglige fisk og derfor skal vi nu sætte ind med det store forsvar for vores kystfiskeri. Lad industrien sejle sin egen sø, lad falde som ikke kan stå og tage vare om kystfiskeriet.

Bifangsterne i det forsvar er til at få øje på. Flere fisk til kystfiskerne giver mere liv i havnene og flere arbejdspladser; det giver os flere fisk af høj kvalitet; det giver os en bedre økonomi fordi kystfiskerne ikke har brug for vores penge i støtte, men kun brug for os som købere til deres fangster; det giver store energibesparelser og dermed meget mindre CO2; og det giver os alle sammen en meget bedre forvaltning af fiskeressourcerne og havet – det giver os et mere bæredygtigt fiskeri.

Lidt fakta:

-         Den globale produktion af fiskemel og fiskeolie er noget nær stabil på ca. 7 mio. tons mel og 1 mio. tons olie og at næsten hele produktionen i dag går til produktion af fisk

-          På globalt plan produceres ca. 55 mio. tons fisk og at det tal stiger

-          Det globale fiskeri lander ca. 90 mio. tons og det tal falder

-          I EU er registeret ca. 90.000 fiskefartøjer hvoraf de 75.000 er kystfiskere

Kurt Bertelsen

Levende Hav

Juni 2008