Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Gaveide: Giv en fiskekvote

Sidste år blev det meget populært at købe julegaver som geder og høns til de fattige i den 3. verden. Dette fænomen og regnskovsgruppen Nepenthes regnskovscertifikater fra 80’erne har inspireret til denne artikel. For nu kan forbrugerne også køber fiskekvoter for at redde havets fisk, hvis der er en organisation der vil tage sig af det.

Det hænger sammen med, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at forære de som ejer danske fiskefartøjer ejerskabet over de danske kvoter. Kvoterne kan omsættes, belånes, udlejes osv. som alt andet privat ejendom, fra nytår 2007.

Med privatiseringen af kvoterne kunne man forestille sig, at WWF kunne blive inspireret af regnskovsgruppen Nepenthes, som i slutningen af 80’erne havde stor succes med at sælge regnskovs certifikater til danskere som ville redde regnskoven. ”Giv en ged” kampagnen er også en kæmpe succes, så hvorfor ikke fiskekvoter?

Fakta er at de store internationale miljø- og naturorganisationer som ex. Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace har brugt meget energi og masser af folkets penge på, at få nedbragt kvoterne, for derigennem at få reddet fiskebestandene. Denne store indsats de sidste 10 år har indtil videre ikke givet resultaterne.

Så hvorfor ikke køber kvoterne væk fra fiskerne og lad så fisken blive i havet? Lad os se på mulighederne.

Da Nepenthes startede regnskovs kampagnen i 1988 var Nepenthes en lille miljøorganisation som Levende Hav og regnskovskampagnens store succes, blev et alvorligt problem for Nepenthes som flere år efter da også blev stillet til regnskab for ikke at have købt noget regnskov. Forklaringen var at Nepenthes ikke havde den nødvendige kapacitet til opgaven. Det er ikke tilfældet med WWF.

Fakta om regnskovskampagnen: 200.000 danskere købte et certifikat, ca. 10 mio. blev indsamlet og der blev købt 75 km2 regnskov. ”Køb en ged” kampagnen i 2006 blev en uventet stor succes. Mere end 50.000 danskere købte en eller et hønsehold og gav den til de fattige.

Modsat Nepenthes er WWF er en meget stor og velhavende global organisation med kongelige i spidsen. Så når Nepenthes i 80’erne under kartoffelkuren, kunne tage 10 mio. fra fattige danskere, så må WWF Danmark kunne skaffe mindst 10 gange i dag, hvor Danmark som bekendt kan købe hele verden. Og den succes kunne WWF England, Holland, Island, Norge osv. så introducere i deres lande.

Men hvorfor skulle WWF kaste sig over fiskekvoter? WWF har ikke evnet at overbevise politikerne og derfor har de inddraget forbrugerne, som de opfordrer til at boykotte torsk for at redde torskebestandene. I stedet bør forbrugerne miljøcertificerede torsk fra Stillehavet, en noget tvivlsom miljøcertificering som WWF også står bag. For hvordan kan en torsk fløjet ind fra Stillehavet, være mere miljørigtig end den torsk der fanges i Nordsøen?   

Det er den selvfølgelig heller ikke. Men WWF er fanget af organisationens egen kvotelogik, dvs. WWF spiller med biologerne, mod fiskerne og politikerne. Logikken er enkel, kvoterne sættes for højt, de må sænkes. Og WWF bevæger sig med samme logik længere og længere ud i mere og mere boykot, dvs. de negative kampagner, som ikke sælger nær så godt som de positive kampagner. Så hvad er så mere nærliggende, i denne tid og velstand vi lever i, end at opkøbe kvoterne fra fiskerne, for så at lade torsken blive i havet.

Lad os se hvad WWF kan få for pengene, efter at de nødvendige aftaler med EU og landene er indgået. Hvor mange torskekvoter kan WWF købe for 100 mio. kroner? Prisen på torsk i Nordsø torsken var i starten af 2006, umiddelbart efter at regeringen og Dansk Folkeparti havde bebudet at de ville privatiser kvoterne, ca. 100-150 kr./kg. I dag koster kvoterne mere end det dobbelte.

Følgende tabel viser kvoterne i 2007 på udvalgte arter og de uofficielle priser kvoterne handles til, dvs. ifølge rygterne i fiskeriet.

                                                                                                Arter og farvande                         kvoter (kg/kr.)           Priser (mia.)

Her kan køberne se hvad de kan få for pengene. Hvis de vil have hele den danske torskekvote i Nordsøen, så skal de ryste op med næsten 2 mia. kroner. Det vil WWF meget gerne, og derfor har de i flere år krævet et total stop for fangst og landinger af torsk fra Nordsøen. Hvis de danske kvotepriser også holder i de øvrige lande, så er torskekvoterne i Nordsøen i 2007 ca. 8 mia. værd. Dertil skal lægges værdien af de årlige landinger og med en pris på ca. 50 kr./kg (torsk er dyre fordi fiskerne kun lander de dyre sorteringer, de billigere har de ikke længere råd til at lande). Så hvert år lander de danske fiskere for ca. 400 mio. kr. torsk. Købe man x antal kg af 2007 kvoten, så køber man samtidig en promille af den til enhver tid gældende kvote. Dvs. ens kvote i 2007 kan godt være 10 tons i 2007, og det kan blive 15 tons i 2008, eller 7 tons alt efter hvor stor den samlede kvote på torsk i Nordsøen bliver i 2008 osv.

8 mia. for torsken i Nordsøen er mange penge, men med den investering vil der ikke blive fanget og landet torsk af betydning fra Nordsøen, dvs. så tæt ved den nul kvote torsk i Nordsøen, som WWF har krævet i mange år. Og det er tale om en reel gevinst for miljøet og naturen. For den der vil have Nordsø torsk, skal samtidig købe 4 gange så meget andet fisk. For torsken er blevet bifangst og derfor kun en mindre del af et fartøjs samlede fiskeri. Og for at få torsken, må man købe alle de andre kvoter og fartøjet de findes i. Så regningen bliver nok nærmere de 18 mia. Men modsat den nul kvote som WWF har krævet, som kun medfører at torsken bliver smidt døde tilbage i havet, fordi fiskerne ikke må lande den, vil købet af kvoter betyde et reelt fiskestop.

Hvis det er for stort at starte med for WWF men så er der jo andre og billigere kvoter. I Østersøen f.eks. hvor WWF også er meget aktiv, her sættes prisen til 100 kr./kg, men jeg tror det er højt sat. Her for de flere kvoter for pengene. Der er også andre arter som ex. jomfruhummer, et fiskeri som burde forbydes. Men jeg har ikke hørt noget om hvad kvoter på jomfruhummer koster. Men sikkert er det, at WWF meget gerne vil have udfaset det trawlfiskeri af hensyn til det store udsmid som foregår i fiskeriet efter jomfruhummer. Så hvis der er vilje til det, dvs. penge, og accept fra myndighedernes side, så kan WWF sikkert få en aftale med de fiskere som ellers sælger kvoterne til andre fiskere, for derefter at binde fartøjerne til kajen.

Mht. kontrollen bør der ikke være den store bekymring. Kvoterne er 100 % kontrolleret, der kan ikke landes flere fisk end der er kvoter til. Hvem der lander og hvor? Køberne af kvoterne kan derfor have tillid til, at de kvoter de køber heller ikke blive landet, for de fartøjer og kvoter bindes til kajen. Ingen får selvfølgelig sikkerhed for, at de kvoter de ikke køber, dvs. hvad der foregå i det fiskeri som de ikke opkøber. Men køber de en procent af en givet kvote i et farvand, for så ikke at lande den, så bliver den procent ikke landet. Det er der kontrol med ned til sidste gram.

Så langt så godt. Men hvad vil det ske i erhvervet, hvis WWF får succes med deres kvoteopkøbs kampagne?

WWF vil selvfølgelig presse priserne, således at kvoterne bliver dyrere, det kan der ikke være tvivl om. Og det er negativt. For allerede i dag er torskekvoterne så dyre, at torsken skal indbringe den højeste pris på markedet, derfor bliver der smidt mange også fine torsk, døde tilbage i havet. Og det kan fiskerne gøre uden de store problemer, for der er rigtig mange torsk. Det har de praktiseret i flere år pga. af de lavere og lavere kvoter. Nu skal de betale en formue for retten til at lande torsk, så det er indlysende, at ingen længere har råd til at lande andet end de allerdyreste torsk.

Så WWF’s opkøb af kvoter og deraf følgende pres på priserne på kvoterne, vil kun forøge udsmidet af torsk. Helt på samme måde som det har været praktiseret samme med de meget lave kvoter på torsk der har været gældende siden 2000. Det hjælper helt enkelt ikke at nedsætte kvoterne på en enkelt art i et blandingsfiskeri. Det burde være logik, også for WWF, men det er det åbenbart ikke.   

Hvis WWF vil købe kvoter som hører til de destruktive trawlere, så skal de købe meget andet fisk, fordi torsken på de store trawlere kun er bifangst. Dvs. for at få et købe et tons torsk på de fartøjer skal de samtidig køre 4 gange så meget andet fisk.

Derfor kunne WWF som andre blive fristet over evne til at købe flest torsk for færrest penge. Dvs. ved at købe kvoterne i det ellers så naturskånsomme garn og krogefiskeri. Her får man flest torsk for pengene fordi torsken i dette fiskeri er den fisk man går efter. Desværre råder dette fiskeri kun over meget små kvoter, men måske passer det også bedre til WWF’s investeringsmuligheder og så kan WWF også fastholde nødvendigheden af sig selv i fiskeripolitikken, til fortsat kamp mod det destruktive trawl og andet fiskeri. Men det giver altså ikke de store miljø og naturgevinster.

Når regnestykket er gjort op, alt er regnet med og trukket fra, så viser det sig, at hvis WWF og forbrugerne vil have mest natur og miljø for pengene, så er der kun en vej.

Køb fisken og ikke kvoterne fra det naturskånsomme fiskeri, og fravælg derved fisken fra det destruktive fiskeri. Det samme gør sig i øvrigt også gælder for regnskove og geder. Køb det rigtige træ, og give de fattige producenter den bedste pris for deres varer, så kan de selv tage vare om deres skove og/eller købe sig en ged.

Der findes ingen bæredygtige certifikater-, dokumenter- og gaveomveje til at dulme den dårlige samvittighed, der er kun en vej. Støt op om det gode fiskeri og den fiskeripolitik som gør det samme.

I Danmark betyder det helt enkelt, at fiskeripolitikken, så hurtig som muligt for at minimere ødelæggelserne, skal overgives til oppositionen, som er imod privatiseringen af fiskekvoterne i Danmark.  

KBC

Ferring Strand den 8/1 2007