Gitte Seeberg WWF versus Knud Andersen LLH

I flere år har Levende Hav haft fokus på miljømærkningen af fisk og de sidste 10 år har foreningen været meget kritiske i forhold til den miljømærkning som MSC står for. Og i samme periode har LLH været kritiske overfor for WWF Verdensnaturfonden, som efter Levende Havs mening, alt for ukritisk bakker op om MSC.

WWF's støtte til MSC er de seneste par år blevet så udtalt at det nærmer sig det besværgende. Her følger en brevveksling mellem WWF's generalsekretær og Levende Havs formand som udstiller problemet.

Kære Gitte Seeberg sendt den 16/2 2010

I den sidste tid har der været en del omtale af en miljømærkningsordning for fisk, MSC (Marine Stewardsship Council). I forbindelse med klimatopmødet afholdt Landsforeningen Levende Hav en høring om emnet, hvor WWF havde sendt en repræsentant, Ole Tougaard, som fik god taletid. Jeg går derfor ud fra, at du er orienteret om Levende Havs meninger om denne certificeringsordning.

Jeg går ligeledes ud fra, at Verdensnaturfonden ligesom Levende Hav i overensstemmelse med begge organisationers formål mener, at man skal gøre det yderste for at bevare biodiversiteten i havet. Det tror folk også i al almindelighed. Derfor må vi og offentligheden forvente, at du klart besvarer nedenstående spørgsmål:

Hvordan kan Verdensnaturfonden støtte en certificeringsordning for fisk, hvor fiskeriet er foregået med det brutale, bundslæbende redskab, trawl, når der findes effektive naturskånsomme fiskerimetoder som alternativer? Hvordan kan du mene, at tonstunge trawlskovle (store lodret stående jernplader, der skærer sig ned i havbunden for at spile trawlen ud), svære jernkæder i underkanten af trawlen, der holder redskabet ved bunden, samt store klumper af kæder, som hives af sted på bunden med samme formål, efterlader havbunden intakt? Hvorledes kan du, som et begavet og vidende menneske tro, at det ikke skader biodiversiteten døgn ind og døgn ud at slæbe af sted med dette grej? Hvordan kan du forsvare det, når man kunne anvende metoder, som efterlader havbunden uberørt og intakt?

Ovenstående spørgsmål drejer sig om direkte ødelæggelser af havets biodiversitet. Men som det er dig bekendt, forudses også en mere indirekte, men ekstrem omfattende ødelæggelse af havets biodiversitet. Det har med klimaændringerne at gøre og den deraf følgende forsuring af havene og det forøgede iltsvind i de varmere have. Dette har også relevans for bedømmelsen af MSC-systemet. 

Hvordan kan du, som står i spidsen for den danske afdeling af en verdensomspændende organisation, som i øvrigt forbilledligt arbejder for at  mane til forebyggelse af klimaændringerne, åbent støtte en mærkningsordning, som accepterer energifrås? Danmark kunne nedbringe energiforbruget i fiskeriet ved havbunden med mere end halvdelen, hvis man forbød trawl. Adskillige livscyklusanalyser har påvist, hvad fiskere godt ved, nemlig at passive fiskeredskaber inklusive traditionelt snurrevod over en kam bruger fra halvdelen til kun en tiendedel af det brændstof pr. kg. fanget fisk i forhold til trawlfiskeriet. Hvorledes kan du offentligt støtte en mærkningsordning, som får forbrugerne til at tro, at et fiskeri, der unødigt udleder store mængder CO2 i atmosfæren, er bæredygtigt?

I Landsforeningen Levende Hav ser vi frem til, at du besvarer disse spørgsmål. Jeg gør opmærksom på, at dette brev vil blive offentliggjort.

Med venlig hilsen

Knud Andersen formand Levende Hav

Kære Knud Andersen sendt den 2/3 2010

Tak for dit brev af 16. februar 2010, som det er mig en stor fornøjelse at besvare. Vi arbejder jo for de samme endemål: bevarelse af havets økosystem og det marine landskab til fordel for et mere bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri.

Du starter med at spørge ind til trawling: “Hvordan kan Verdensnaturfonden støtte en certificeringsordning for fisk, hvor fiskeriet er foregået med det brutale, bundslæbende redskab, trawl, når der findes effektive naturskånsomme fiskerimetoder som alternativer? Hvordan kan du mene, at tonstunge trawlskovle (store lodretstående jernplader, der skærer sig ned i havbunden for at spile trawlen ud), svære jernkæder i underkanten af trawlen, der holder redskabet ved bunden, samt store klumper af kæder, som hives af sted på bunden med samme formål, efterlader havbunden intakt? Hvorledes kan du, som et begavet og vidende menneske tro, at det ikke skader biodiversiteten døgn ind og døgn ud at slæbe af sted med dette grej? Hvordan kan du forsvare det, når man kunne anvende metoder, som efterlader havbunden uberørt og intakt? “

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er helt enig i, at trawling kan være meget skadeligt. Men man kan ikke generalisere og sige, at det altid er forkert.  Trawling påvirker bundforholdende, men det betyder ikke, at det ikke er bæredygtigt og i alle tilfælde påvirker naturen og økosystemet negativt.  Andre redskabstyper kan desværre også have betydeligt negative effekter, hvis fiskeriet ikke praktiseres på en ansvarlig måde.

WWF mener, i henhold til forsigtighedsprincippet, at trawling kun skal praktiseres, hvis det sker under en økosystem-baseret forvaltningsplan, som sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, beskytter sårbare arter og beskytter økosystemet.  Hvis trawlfiskeri et udføres i henhold til en sådan robust forvaltningsplan, som inddrager økosystem-påvirkningen, samt at fiskeriet kan leve op til standarderne hos en troværdig tredjepartscertificering, som f.eks. MSC, så vil WWF støtte, at et sådan fiskeri kan praktiseres.

WWF støtter MSC, fordi vi har erfaret, at MSC-standarderne leder til at fiskeriet får en mindre påvirkning af økosystemet, samt at man får genopbygget fiskebestandene. MSC bidrager endvidere til en bedre forvaltning og en mere nuanceret vurdering af hvert fiskeri. Uafhængige eksperter vil, under MSC systemet, se kritisk på hvordan de enkelte fiskerier påvirker havmiljøet og konkludere, om dette sker bæredygtigt.

De fleste af de fiskerier, som er blevet MSC-certificeret, er ikke-trawlfiskerier, og der findes til dato, imod manges opfattelse, ingen MSC certificering af bom-trawlfiskerier, som jo er kendt for at lede til betydeligt spild af fisk, der smides tilbage i havet efter at have været trukket igennem trawlredskabet.

Du spørger også ind til CO2 med følgende formulering: ”Hvordan kan du, som står i spidsen for den danske afdeling af en verdensomspændende organisation, som i øvrigt forbilledligt arbejder for at mane til forebyggelse af klimaændringerne, åbent støtte en mærkningsordning, som accepterer energifråds? Danmark kunne nedbringe energiforbruget i fiskeriet ved havbunden med mere end halvdelen, hvis man forbød trawl. Danmark kunne nedbringe energiforbruget i fiskeriet ved havbunden med mere end halvdelen, hvis man forbød trawl. Adskillige livscyklusanalyser har påvist, hvad fiskere godt ved, nemlig at passive fiskeredskaber inklusive traditionelt snurrevod over en kam bruger fra halvdelen til kun en tiendedel af det brændstof pr. kg. fanget fisk i forhold til trawlfiskeriet. Hvorledes kan du offentligt støtte en mærkningsordning, som får forbrugerne til at tro, at et fiskeri, der unødigt udleder store mængder CO2 i atmosfæren, er bæredygtigt?”

Mit svar er, at WWF støtter MSC-ordningen, fordi det indtil videre er det bedste alternativ til at begrænse verdens overfiskeri og sikre en langsigtet genopbygning af fiskebestandene. Med de stadige problemer i mange af verdens fiskerier, herunder overfiskeri, ulovligt fiskeri og uigennemsigtig forvaltninger, er det altafgørende, at MSC forsætter med at fokusere på den direkte påvirkning på fiskebestande og havmiljøet og er med til at sikre vores marine ressourcer til de kommende generationer.

Selvom MSC-standarderne ikke direkte forholder sig til energi-forbruget i fiskeriet, så sker det dog helt sikkert indirekte gennem MSC certificering. Med MSC promoverer man større fiskebestande og en mere forsigtig forvaltningspolitik, således at fiskebestandene formår at blive mere robuste og i stand til at modstå miljømæssige forandringer, herunder de skift som kan komme som følge af klimaforandringer 

Større fiskebestande gør det i øvrigt også nemmere for fiskerne at finde og fange fiskene, og derfor skal de også bruge mindre energi til sejle rundt for at finde fiskene i havet i havet – de skal sejle/trawle i kortere tid for fange den samme mængde fisk.

MSC’s vurderings-metoder forholder faktisk sig også til temperaturforandringer i havet, når der afgives den endelige vurdering af et givent fiskeri. Hvis MSC’s eksperter vurderer, at f.eks. en torskebestand vil være truet af stigende hav-temperaturer ,så kan dette betyde, at man vil anbefale et mere forsigtig fiskeri og vil kræve en indbygget buffer, før man kan acceptere en certificering.

WWF støtter i øvrigt alle initiativer til en reduktion i brændstofforbruget i fiskeriet og arbejder gerne sammen med myndigheder og fiskerierhvervet om dette. Eftersom brændstof typisk udgør en af de største udgifter for fiskerne, vil fiskerne allerede have en indlejret motivation til at spare på brændstoffet - og det er derfor vigtigt at blive ved med at inspirere til nye tekniske og forvaltningsmæssige løsninger på dette område.

Jeg håber, at du oplever at have fået tilfredsstillende svar på dine spørgsmål, som vi naturligvis altid er villige til at indgå i en uddybende drøftelse omkring.

Med venlig hilsen

Gitte Seeberg

Generalsekretær WWF Verdensnaturfonden

Kære Gitte Seeberg sendt den 5/3 2010

Tak for dit svar på Levende Havs åbne brev til dig. Det er tilfredsstillende, at vi kan holde gang i diskussionen. Jeg anerkender WWF´s  store betydning for bevarelsen af den natur, som burde være umistelig. Desværre er jeg på adskillige punkter ikke tilfreds med dine svar og de viser, at WWF´s blinde støtte til MSC´s nuværende certificeringskriterier er fejlagtig. Det kan havets natur ikke være tjent med. Det kan fiskere, der fisker ansvarligt i forhold til naturen ikke være tjent med. Det kan miljøansvarlige forbrugerne ikke være tjent med.

Jeg vil efterfølgende gennemgå dine svar punkt for punkt:

LLH spørger: ”Hvordan kan Verdensnaturfonden støtte en certificeringsordning for fisk, hvor fiskeriet foregår med det brutale, bundslæbende redskab, trawl, når der findes effektive, naturskånsomme fiskeriformer som alternativer?”

Det giver du ikke et konkret svar på. Jeg går ud fra, at du, ligesom rigtig mange danske forbrugere, ønsker at kunne vælge det bedste alternativ. Det brude vi have chancen for at hjælpe forbrugerne med via en miljømærkningsordning for fisk, men desværre er det ikke muligt via MSC. Lad mig give dig tre eksempler: I Limfjorden har MSC netop certificeret det meget omdiskuterede muslingeskraberi til trods for, at et klart mere naturskånsomt alternativ findes. Det drejer sig om ”dyrkning” af muslinger på tove. Meget enkelt: Fiskere sætter tove ud i vandet holdt oppe af bøjer. Muslingeyngelen sætter sig på disse reb og gror op, indtil fiskerne så at sige høster dem, når de har nået en passende størrelse. Havbunden er ikke rørt, havmiljøet på ingen måde skadet, kun har muslingerne i deres levetid hjulpet med at filtrere Limfjordens vande, som er godt og grundigt overforsynet med næringsstoffer fra et uansvarligt landbrug.  Næste eksempel: I Nordsøen og i Skagerrak fiskes rødspætter. Her godkendes fiskeri efter rødspætter med store trawlere, som slæber flere trawle efter sig. For at holde dette grej på plads kræves meget tunge trawlsskovle og kædeklumper for at holde grejet ved bunden og i stilling under anvendelsen af stor motorkraft. Men i generationer har man fanget rødspætter med lette garn eller med snurrevod med klejne tove. Det er fiskeri, jeg selv har været aktiv i i mine år som fiskeskipper. Begge metoder særdeles skånsomme. Jeg spørger igen: Hvorfor skal forbrugerne ikke kunne vælge det nænsomme og naturskånsomme alternativ? Eller et tredje eksempel med henvisning til MSC´s besøg på Bornholm i for nylig: Hvorfor vil man nu certificere trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen hen over stenene, når der er en lang tradition for at fange torskene med garn eller på kroge (langline)? Hvorfor må forbrugerne ikke have mulighed for vælge fisk fra ”det gode” fiskeri? Det ligner en støtte til en industri og en tænkemåde, der sætter profit over etik og omsorg for naturen.

Du erklærer dig enig i, at trawlfiskeri kan være skadeligt, På den anden side bør man ikke ”generalisere”. Det er naturligvis rigtigt, at trawlfiskeri kan  være mere eller mindre belastende. Da man for et par generationer tøffede af sted med en 45 HK Hundested Motor forspændt en lille let fisketrawl spilet ud skovle lavet af træ med jernbeslag på, da var skaden begrænset. Men det er jo ikke realiteten i dag. Der bliver ”gået til (sten) kanterne” og man skal over ”den blandede bund”. Det er klart, at trawlfiskeri i dag altid – naturligvis i større eller mindre grad – påvirker økosystemet negativt. Det er da indlysende. Så hvorfor ikke promovere fiskeriformer, som ingen anden effekt har end bortkomsten af de fisk, der som følge af den målrettede fangst fjernes fra miljøet.   

Så skriver du, at andre redskabstyper ”også kan have betydelig negativ effekt, hvis fiskeriet ikke praktiseres på en ansvarlig måde.”  Det har du ret i. Det er generelt og det gælder fx snurrevod, hvis man anvender for små masker eller for tykke tove, og det det gælder i høj grad garnfiskeriet, hvis garnene ikke røgtes i tide, hvilket ofte forekommer, når der anvendes for mange garn. Derfor er der i Levende Havs ”Regler for naturskånsomt fiskeri” detaljerede regler for, hvornår garnene skal bjærges, maskevidder, m.v. og da også angående snurrevodstovenes tykkelse. Alt fiskeri afhænger fiskerens adfærd til søs og dermed af holdninger på den ene side og økonomisk pres på den anden.

Jeg vil gerne fremhæve den pointe, at overdrevent store investeringer i fartøjer, maskineri og elektronik og nu også i omsættelige kvoter, skaber en gældsættelse, hvis finansieringsudgifter også skal  betales ved drap af fisk. En økonomisk presset fiskeriøkonomi medfører, at der ikke er plads til naturhensyn under udøvelsen af          erhvervet. De naturskånsomme fiskerimetoder er mere arbejdsintensive, hvilket passer godt til, at fiskeri generelt foregår fra områder med relativ stor arbejdsløshed, men kræver mindre investeringer, hvilket betyder mindre økonomisk pres på fiskeren, som derved i mindre grad behøver at trodse og destruere naturen i havet.

I Levende Hav kan vi slet ikke anerkende, at WWF påberåber sig ”forsigtighedsprincippet”. Dette princip må vel indebære, at man fravælger det usikre og satser på det sikre. Selv en trawler med lette redskaber, der slæber døgn ind og døgn ud, rammer ind i områder, hvor biodiversiteten forstyrres. Alt andet er utænkeligt. Krogeliner, garn eller tejner, der lettes af bunden, efterlader ikke spor. Og dog! Det sker, at passivt fiskegrej efterlades på havbunden. I mindst 19 ud af 20 tilfælde skyldes det, at trawlerne slæber ind i garn, krogeliner eller tejner, så fiskeren ikke finde grejet igen. At forbinde ”forsigtighedsprincippet” i forbindelse med miljøgodkendelse at trawl som metode vil jeg ikke tøve med at kalde manipulation .

Det er muligvis rigtigt, at MSC-mærkningen på sigt vil lede til mindre påvirkning at økosystemet. Men hvorfor acceptere ”mindre”, når vejen til så at sige ”ingen påvirkning” ligger åben? Det vil vi da gerne i Levende Hav have svar på. Hvorfor vælger WWF at alliere sig med en erhvervsorganisation som Danmarks Fiskeriforening, som repræsenterer det brutale fiskeri, i stedet for at allieres sig med de fiskere, som har valgt af fiske med omtanke for naturen? Det forekomme uforståeligt og det er stærkt kompromitterende for den organisation, du er leder af.

Du skriver, at de fleste fiskerier, som MSC godkender er ”ikke-trawlfiskerier”. Men 80 % af dansk fiskeri forgår med trawl. Danmarks Fiskeriforening går efter at få hele det danske fiskeri MSC-certificeret tilsyneladende med opbakning af WWF. Turen komme vel også til en godkendelse af det danske trawlfiskeri efter jomfruhummere. Vil WWF også støtte det?

Så til CO2-problematikken:

Her taler du udenom. Beslutningstagere i verden har i relation til den globale opvarmning to hovedområder at forholde sig til. Det første drejer sig om at forbygge klimaændringerne og det andet drejer sig om at forberede sig på og forebygge konsekvenserne, når skadevirkningerne hen ad vejen dramatisk viser sig.

Er vi ikke enige om, at prognoserne er så uhyggelige, at vi kompromisløst på alle områder må gøre alt, hvad der er muligt for at holde temperaturstigningen på et meget begrænset niveau? I så fald må du forklare offentligheden, hvorfor det aspekt ikke skal inddrages i en miljømærkningsordning.

Det er fuldstændigt rigtigt, at større fiskebestande betyder større udbytte i forhold til fiskeriindsatsen og dermed mindre energiforbrug pr. kg. fanget fisk. Derfor mener vi i Levende Hav også, at fangst kapaciteten skal ligge vel under det, bestandene kan tåle. Men her står redskabstyperne vel lige. At slæbe redskabet i døgn vis efter fiskefartøjet vil stadig kræve betydelig mere energi end fiskeriformer, hvor fisken selv svømmer hen til redskabet. Det er i og for sig indlysende, men altså også undersøgt.

Vi forsøger i Levende Hav ikke at påstå, at alle MSC-kriterierne er forfejlede. Det har derfor ingen relevans, når du argumenterer med MSC´s generelle fortræffeligheder. Det vi diskuterer er, om trawlfisker skal accepteres.

Det er dejligt, at WWF vil støtte ”alle initiativer til en reduktion af brændstofforbruget i fiskeriet”. Ja, men så burde vi jo være enige!

Vi mener, at man skal ekskludere fiskerimetoder, der ikke er energieffektive – og da ganske særligt, når der findes naturskånsomme alternativer, hvor brændstofforbruget er betydeligt lavere.

Fiskerierhvervet er voldsomt subsidieret. Den ”brændstofpakke”, som blev foræret fiskerierhvervet oven på de i en periode meget høje oliepriser, var kun til gavn for det energifråsende fiskeri og hjalp netop dette til at overleve. De fiskere, for hvem dieselforbruget kun havde en meget ringe indflydelse på økonomien, fik ingen anerkendelse for dette. Det er så uretfærdigt, så uretfærdigt” Det er så hyklerisk, så hyklerisk!

Gitte Seeberg! Vil Verdensnaturfonden være med til en kampagne for at få fiskerierhvervet pålagt samme brændstofafgifter – herunder CO2-afgifter – som det øvrige erhvervsliv?  

Jeg håber og forventer, at dialogen fortsætter. Dit svar og dette brev vil komme på Levende Havs hjemmeside www.levendehav.dk

Med venlig hilsen

Knud Andersen, formand Levende Hav