Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

For nogle år siden, dvs. før verden gik af lave og regeringen imod vores og al anden fornuft, fik privatiseret kvoter og rettigheder, sendte vi efter behov forespørgsler til Folketinget via Udvalget for Fødevarer, Landbrug of Fiskeri. Vi sendte spørgsmål og svar til udvalgets medlemmer og det gjorde vi på alle de områder der har med fisk og fiskeri at gøre. Men det holdt vi op med da Hans Chr. Schmidt med Dansk Folkepartis støtte fik vedtaget en fiskeriforvaltning, som beviseligt smadrer fiskeriet og som over de kommende 10 år vil fjerne det meste af det danske fiskeri fra de danske kyste og havne, og dermed også behovet for vores spørgsmål og svar. Fiskeriet har ingen fremtid under denne regering og Dansk Folkepartis fiskeripolitik, det står mere og mere klart. Men det sker at rødspætte spjætter med halen i fiskeripolitikken.

Så det første vi opholder os ved, er et spørgsmål som udvalget stiller, efter at have læst en artikel i Information fra 8/4 2009 skrevet af en ellers normalt fornuftig Ulrik Dahlin om rødspætter. Han gjorde sig nogle tanker om hvorvidt det er dyreetisk forsvarligt, at rødspætter omsættes i live og dermed langsomt afgår ved døden. Han spørger Det Dyreetiske Råds formand filosoffen og professor Peter Sandøe som ikke er i tvivl (for det er denne mand aldrig) om at rødspætter kan føle smerte ”lige som grise kan” siger han og derfor mener han at rødspætter bør aflives straks efter fangsten.

Derfra går Dahlin videre med sine spørgsmål til politikerne fra fødevareudvalget og de ved ikke så meget, så efter et par spørgsmål er de i stor tvivl og forvirring og evner ikke at få lukket den sag. Nu har udvalgets formand sendt spørgsmålene videre til ministerens afgørelse. Så ved vi at fanden slippes løs, for så kan vigtige og alvorlige spørgsmål om fiskeriets akutte store økonomiske problemer, lægges lidt til side og forvalterne kan få lidt luft.

Men tilbage til spørgsmålet kan fisk føle smerte? Der er skrevet bøger og artikler om det emne i 100 år og nogen er åbenbart lige dumme. Men lad os for fredens skyld antage, at det kan fisk, hvad så?

Hvis jeg var en rødspætte så kan jeg forsikre alle om, at jeg foretrækker at ligge i en kold og mørk og gerne kølig fiskekasse, for der i fred og ro, langsomt at afgå ved døden, alt mens jeg måske tænker lidt over hvordan mit liv er gået. For alternativet bryder jeg mig ikke om, for der findes den største smerte. For her bliver jeg efter sorteringen, enten smidt tilbage i havet og der overlever jeg nogen tid eller måske længere, men sandsynligvis dør jeg efter at have været under kærlig behandling af fiskegrej og fisker. Men hvis jeg er stor nok, tager fiskeren mig, efter at han har fået sin kaffe og jeg har fået slappet lidt af (denne afslapning er også i min interesse, fordi det mildner de smerter der er på vej, de bliver kun større af at jeg stritter imod) mig i sin venstre hånd, bøjer/knækker mig lidt sammen, for med en kniv at åbne min mavesæk og efter lidt roden rundt i mit indre med kniven og sin pegefinger fjerner han mine indvolde. Derefter bliver jeg vasket og lagt på is og efter en time holder jeg op med at føle mere, for så er jeg død. Men det gør forbandet ondt, derfor foretrækker jeg den stille død, hvor jeg langsomt og i ro og fred glider ind i døden.

En ting og sag er jo som bekendt at en avis synes det er sjovt at stille sjove spørgsmål, og en etik professor for ordet i det offentlige rum, noget andet er spørgsmålet om vores tid el. mangel på samme? Har Folketinget tid til pjat? Skal de forholde sig til alt, fordi politikerne ikke evner at sige fra? Og hvis alt er til diskussion, er det så også tid nok til de vigtige spørgsmål?

Om rødspætter kan føle smerte el. ej i denne sag er ikke så vigtigt som spørgsmålet om hvilken død en rødspætte og ikke Peter Sandøe foretrækker.

Det var rødspætterne nu til brislinger.

Den 13/5 2009 stiller udvalgets formand Jørn Dohrmann DF følgende spørgsmål: ” Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af FLF alm. del - samrådsspm. AØ og AÅ om dioxinforurenet laks og fiskemel den 6. maj 2009 redegøre for, hvorvidt brisling fanget i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen, som anvendes til mel- og olieproduktion, er renset for dioxin?”

Det var dette spørgsmål som satte denne artikel i gang. Ikke fordi spørgsmålet er relevant el. på anden måde vigtig, men fordi spørgsmålet er det værste vrøvl og volapyk jeg har set i nogen tid. Det er sort snak. Hvis man virkelig forsøger at gå spørgsmålet efter i sømmene, vil man måske finde en mening, men det bliver meget svært på det foreliggende og de bilag spørgsmålet forholder sig til – det er ganske enkelt noget forvrøvlet sludder.

Sprogligt kan man f.eks. siger hvordan i alverdens rige og lande kan ministeren sikre sig og ikke mindst os at en frit i havet svømmende brisling og det uanset havområde, bliver renset for dioxin?

Spørgsmålet skulle sikkert have været stillet på følgende måde, eller det håber jeg for så er der en logik i spørgsmålet: ”Kan ministeren sikre os, at den laks vi køber også er fodret med dioxin fri fiskemel og olie?”

Den mangel på omhu og omtanke der kommer til udtryk i de fiskeripolitiske spørgsmål kan man som her, gøre sig morsom over, men det er skræmmende for vidensniveauet i den politiske fiskeriforvaltning for det forklarer hvorfor og hvordan ministerens embedsmænd kan slippe af sted med alle de skurkestreger de har fået lovfæstet de seneste år.

Status i danskfiskeri spørger du om! Det går jo nedad og tilbage hver dag.  

Kurt Bertelsen Christensen

Maj 2009