Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Nettet strammes om FØI

Politikerne har modtaget den seneste IOK redegørelse. Det er Fiskeridirektoratet og Fiskeriøkonomisk Institut FØI som udarbejder denne status på hvordan det står til i det pelagiske fiskeri efter sild og makrel, under IOK systemet Individuelle Omsættelige Kvoter. FØI udgav en lignende redegørelse i 2005 og denne seneste har kun data til og med 2004, så FØI kan ej heller på datasiden beskyldes at være på forkant med udviklingen.

Redegørelsens 40 sider er sort snak, i hvert fald til formålet, at give Folketinget en IOK status som lægmand kan forstå. Det hænger uløseligt sammen med, at rapporten er skrevet af Fiskeri Økonomisk Instituts medarbejdere, som i stedet for samfundsøkonomisk klarhed, har gjort det til instituttets varemærke, at skabe fiskeriøkonomisk forvirring.

I redegørelsen står der ikke ret meget andet end det følgende:

Siden IOK blev indført som et forsøg for 4 år siden er flåden reduceret med mere end 50 % og flådens samlede rentabilitet er faldet.

Købet af sild og makrelkvoter udgør nu op mod 50 % af de samlede investeringer i fiskeriet. Prisen på et kg. makrel er ca. 75 kr. og 10 kr. for 1 kg. sild. Afregningsprisen for makrel er siden IOK start til 2004 steget fra 5-8 kr. og siden til 10-12 kr. Prisen på sild er steget med ca. 50 %.

Dvs. at forbrugerne betaler regningen for IOK gennem højere priser for fisken. Dette vigtige samfundsøkonomiske resultat får ingen opmærksomhed i FØI redegørelsen. (de der har mindre børn og børn som af uforklarlige grunde vil have dåsemakrel i tomat, kan bevidne at sådan en dåse makrel er blevet dobbelt så dyr på et par år). 

Ubelyst er også de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at mange mindre og mellemstore fartøjer har frasolgt deres kvoter på sild og makrel til de store for at fortsætte fiskeriet efter industrifisk som tobis og brisling. Dette fiskeri har været ude i meget store ressourceproblemer de seneste år og disse fartøjer er kommet i en alvorlig økonomisk klemme.

Mange af dem (dvs. deres banker og långivere) får nu en samfundsøkonomisk støtte på op mod 240 mio. kr. til ophugning. Det var ellers overhovedet ikke meningen med de mange mio. da regeringen og Dansk Folkeparti afsatte de penge i efteråret 2005, tværtimod modsatte Dansk Folkeparti sig at give støtte til industrifiskeriet, men nu giver DF 240 mio. der blev øremærket til konsumfiskeriet for der igennem at få frikøbt konsumfisk til brug for den FKA model i det demersale fiskeri som samme forligspartier har sat i gang i 2006. Men konsumfartøjerne tager ikke imod denne ophugning fordi priserne på FKA fartøjer på markedet er højere end ophugningspræmierne og derfor bliver der ikke frikøbt fisk til konsumfiskerne.

Som situationen tegner sig lige nu går alle pengene til industrifiskeriet. De samfundsøkonomiske konsekvenser af den udvikling får ingen analyse i FØI rapporten. Det eneste der står, er at disse fartøjer som har solgt deres kvoter, er kommet ud i store økonomiske problemer pga. det svigtende industrifiskeri.

I 2006 åbnes der op for at danske kvoter kan byttes med andre lande. ”Fra 17. juni 2006 kan op til de ovennævnte 20 % af årsmængderne desuden anvendes til individuelt kvotebytte med EF-fartøjer. Bytte af sildemængder skal modsvares af silde- eller makrelkvoter. Ordningen er en étårig forsøgsordning og gælder kun IOK-sild og IOK-makrel.”

Det er en revolution i dansk fiskeri og konsekvenserne af denne åbning, som også vil brede sig i det traditionelle konsumfiskeri, diskuteres ikke i FØI redegørelsen.

Denne forsøgsordning åbner en ladeport til afvikling af dansk fiskeri.

Det eneste vi kan glæder sig over, er at FØI også afvikles og vi så slipper for at skulle bruge tid på instituttets mange rapporter og indholdsløse fiskeriøkonomiske redegørelser.

FØI 2005 http://www.kvl.foi.dk/upload/foi/docs/publikationer/udredninger/2005/27.%20juni.pdf

FØI 2006 Endnu ikke elektronisk tilgængelig

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand juli 2006