Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Rødspætteskandalen - en flad fornemmelse

Nul rødspætter og nytårstorsken er også i fare

Der er indført totalt stop for landinger af rødspætter fra Nordsøen og Skagerrak efter at der har været et stop i Skagerrak i hele nov. Et ”totalt stop” betyder, at alle de rødspætter der ryger i garn, trawl el. vod skal smides tilbage i havet, også de døde og halvdøde rødspætter som ikke overlever, og der er tale om mange fisk.

Alt efter vejret og redskaber selvfølgelig, fanges der traditionelt i nov. dec. Mellem 500-1000 tons rødspætter fra disse farvande og mange fangster er bifangster i andre fiskerier. Så selv om fiskerne nu har indstillet det målrettede fiskeri efter rødspætter, fanges der fortsat helt lovligt mange rødspætter resten af 2006, de må blot ikke landes.

Hvor fiskerne inden det totale stop var underlagt et ”udsmids forbud” dvs. at al fisk der kunne landes lovligt skulle landes, af hensyn til de skrantende bestande forstås, er de kommet under et ”udsmids påbud” – de skal smide store spisefisk tilbage i havet også selv om fisken ikke overlever en tur på dækket af en dansk fiskekutter - det er indlysende en biologisk og økologisk skandale.

Men det er også en økonomisk skandale.

Priserne på rødspætter er høje på denne tid af året fordi kvaliteten er i top. Fiskerne kan få mere end det dobbelte for  rødspætter i forhold til efterårets højsæson, hvor rødspætterne blev skovlet ind til lave priser. Hvor et tons rødspætter på denne tid af året koster 20.000 kr. koster den 10.000 i højsæsonen. Dvs. at fiskerne kan, hvis vejret tillader det, mister op mod 20 mio. kr. i forbindelse med dette stop for rødspætter. Og dertil kan lægges de ulykker vi som forbruger bliver udsat for. Vi får svært ved at få fat i rødspætter og hvis vi endelig finder nogen, skal vi betale en formue for dem.      

Det er en elendig forvaltning af fiskeriet og naturens sparsomme ressourcer, som Fiskeridirektoratet skal stilles til ansvar for.

Fiskeridirektoratet vil undskylde stoppet med den rådgivning de har fået af Danmarks Fiskeriforening som pressede på for at holde fiskeritrykket så højt som muligt af hensyn til denne forenings vigtigste medlemmer – de store trawlere. Disse industriafhængige fartøjer har kun et mål i fiskeriet og det at få fanget de sparsomme kvoter så hurtig som muligt for så at få rigget om til andet trawl og andre kvotearter. I denne rødspættesag, at få fanget kvoterne, for at komme i gang med at få fanget de sidste torskekvoter, særlig i Østersøen.

Tilbage står de lokale fiskerier som foregår med mindre fartøjer med røven i vandskorpen og udsigten til at skulle smide en masse god spisefisk tilbage i havet i forsøget på at fange de få arter som de stadig må lande.

Men Fiskeridirektoratet skal ikke have lov til at smyge sig uden om ansvaret, også selv om direktoratet er pot og pande med de store i fiskeriet, og selv om direktoratet har fået al magt i fiskeriet, så står et Folketingsflertal over Fiskeridirektoratet. Og dette flertal må kræve at regeringen pålægger Fiskeridirektoratet at sætte Danmarks Fiskeriforening på plads der hvor denne økonomiske interesseorganisation hører til – nemlig i skammekrogen. Danmarks Fiskeriforening skal skammes ud af indflydelse, indtil denne forening tager ansvaret for miljø og ressourcer og ikke mindste alle fiskeres interesse, herunder selvfølgelig også de mindre fartøjer.

Og skal de andre medlemmer af Erhvervsfiskeriudvalget også skamme sig. De sidder og foretager sig ingenting andet end at nikke ja og amen til Danmarks Fiskeriforenings pres.

Hvad ligner det, at ex. Verdensnaturfonden, som fast medlem af udvalget og ellers højt profileret når det gælder udsmid og nationalparker til havs, intet foretager sig overfor Danmarks Fiskeriforening. Vi andre der står udenfor, og må vente flere måneder på referaterne fra udvalget, og så først reagere når vi ser hvordan udvalget har ladet stå til.

Men også de andre medlemmer, herunder ministeriets repræsentanter burde råbe vagt i gevær når Danmarks Fiskeriforening kører deres bomtrawlere i stilling for at få fanget kvoterne så hurtig som muligt. Det har netop været bomtrawlernes efterår i år, hvor der har været rigtig rigtig mange rødspætter. Og bomtrawlerne kan kun får økonomi i deres natur- og ressourceødelæggende fiskeri hvis der er rigtig mange fisk pr. træk ellers bliver indtægterne ædt op af de høje udgifter til brændstof.

Tavshed og atter tavshed har der været om sagen.

Og sikkert beruset af deres succes med at få udryddet rødspætterne, lægger Danmarks Fiskeriforening lige nu pres på udvalget, for at få at få lov til at hæve fisketrykket på de tilbageværende meget sparsomme kvoter på torsk. Fiskeridirektoratet vrider sig og giver spagt udtryk for, at hvis trykket bliver hævet, så kan kvoterne ikke holde året ud. Men lur mig om ikke direktoratet også denne gang giver efter for presset fra Danmarks Fiskeriforening!

Det tror jeg og så tror jeg også at direktoratet og fødevareministeren vil bruge dette totale stop for rødspætter og det kommende for torsk til at proklamere: ”Ja det er ikke godt, men det bliver sidste år hvor vi skal være vidner til de problemer. For fra næste år vil fiskerne have deres egne kvoter og således meget bedre selv kunne planlægge hvilken tid på året de vil fange dem”.

Det bliver svaret fra de ansvarlige.

Hvorimod de vil være tavse om, at de individuelle kapitaliserede kvoter giver et langt større kvotebestemt udsmid hen over hele året, fordi de individuelle dyrekøbte kvoter nu også skal forrentes. De mindre sorteringer og dermed også billigere fisk  ryger ud, til fordel for de store sorteringer og udsmidet bliver kun større.

Det er fremtiden. Lige her og nu kan vi konstatere, at forvaltningen af rødspætter har ført frem til et total stop to måneder før tid og at nytårstorsken nu også er truet.

Og afslutningsvis skal konkluderes – det totale stop for rødspætter er et resultat af en elendig forvaltning; endnu et knæfald for de økonomiske interesseorganisationer i fiskeriet og en beskæmmende falliterklæring for de øvrige medlemmer af Erhvervsfiskeriudvalget.

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 24/11 2006