Kære Hans Chr. Schmidt

Vedr. ny regulering af det demersale fiskeri og Grundlovens § 73

Tak for dit svar på Levende Havs henvendelser og spørgsmål i denne sag, modtaget den 8/9 2005.

Du skriver at du ”endnu ikke har fremlagt noget forslag”, men vi tager også alene udgangspunkt i den FKA model som foreligger, selv om vi ikke ved hvilken regulering du i virkeligheden vil have. Det gør vi fordi det er FKA modellen som alle taler om og det synes du også at bekræfte i Fiskeri Tidende uge 36, hvor du er citeret for følgende: ”Det er nemt at finde problemer i den nye regulering, men jeg synes at kritikkerne bliver ordknappe, når jeg spørger til, hvilken løsninger de hellere vil have” (min understregning). Mht. konsekvenserne af FKA modellen, kan det ikke blive andet end påstande fra vores side, fordi den endelige udgave af den nye regulering jo ikke er fremlagt i offentligheden. Men det er betingelserne som sagen ligger i øjeblikket.

Fiskerne holder nu vejret for det er en vanskelig sag. De mener at Danmarks Fiskeriforenings formand burde respektere det klare flertal blandt fiskerne, der imod vigtige dele af den nye regulering, men formanden bliver ved med at forsvare "omsætteligheden" og "historikken". Så fiskerne mener det hele må komme oppe fra, det må så være regeringens politik. Fiskerne er usikre på dig, for du behøver jo ikke at rette dig efter et flertal i fiskeriet. Jeg kan også forstå, at du ikke tror på fiskerne. Du mener ifølge Grenå fiskernes formand, at fiskerne i ”virkeligheden” gerne vil have denne FKA model. At du mistro fiskerne hvad de siger, hænger sikkert sammen med den rådgivning du får fra Danmarks Fiskeriforenings formand  Flemming Kristensen, en rådgiving som ikke dækker over fiskernes ønsker for omsættelighed, men som dækker over blandt andre i DF's hovedbestyrelse og formandens personlige ønsker og behov.     

Fiskeriet har brug for en ny regulering og den regulering bør også give fiskerne en bedre planlægningshorisont - årsmængder er en sådan regulering. Men årsmængder behøver ikke at være omsættelige og de behøver ikke at blive udmålt efter historikken. Og så kan en regulering via årsmængder også indeholde bytte muligheder, puljefiskeri osv. 

FKA modellen som den fremstår i dag, strander på omsætteligheden og på historikken. Disse to elementer er ganske enkelt ikke holdbare i fiskeriet, og heller ikke for en regering som står vagt om lov og ret. Det har vi redegjort for i ”åbent brev til regeringen” den 12/9 2005.

Men indtil videre ser det ud til at ulovlighederne ikke grundlæggende kan ændre den plan der ligger. Selv om det er svært at forstå, så kan vi ikke andet end tage det til efterretning.

Men når det politiske er udspillet, så er det kun Grundloven tilbage. Umiddelbart synes Grundloven ikke at støtte vore argumenter, men vi mener, at tvivlen burde komme modstanden fra fiskerne til gode. Du bør få en juridisk vurdering af § 73 i forhold til den nye regulering.

Vi mener at Grundlovens § 73 bør inddrages i denne sag, ud fra de følgende argumenter:

Grundloven § 73

Hvis en borger i Danmark opfylder det regelsæt som Fiskeriloven sætter, så kan borgeren købe et fiskefartøj, for med dette fartøj at fange de fisk i havet, som fiskeriforvaltningen giver ret til. Det må han med rette forvente, hvorfor skulle han ellers købe fartøjet? Dvs. at fiskerne har handlet fartøj og redskaber under denne lov. Tidligere købte han blot fartøjet, men i dag køber han sammen med fartøjet også ”fiskerirettigheder”. Og efterfølgende opbygger han også i dag salgbare historiske rettigheder. Med i købet af et fartøj rettigheder til fiskeri efter bestemte arter; i bestemte farvande; kapacitet (havdage, tonnage, kW). Hører disse rettigheder ikke til fartøjet, er fartøjet billigere end et tilsvarende fartøj med rettigheder. Der er eksempler på at fiskere har måttet tilkøbe rettigheder til ex. fiskeri efter torsk. Har han brug for at låne penge til købet af fartøjet, så kan han låne penge i Kongeriget Danmarks Fiskeribank, der tager pant i fartøjet og i dets rettigheder ”Fiskeribanken yder lån på baggrund af en vurdering, der omfatter såvel fiskerfartøjet som tilknyttede fiskerirettigheder. Af forsigtighedsgrunde vil rettighederne indgå i en sådan vurdering med de værdier, der er angivet i oversigten nedenfor. Værdien af rettigheder vil blive ændret når Fiskeribanken finder anledning hertil.”

Hvis noget kan sælges og pantsættes, så må det ”noget” tilhøre nogen og dermed også høre ind under ejendomsbegrebet og dermed Grundlovens § 73.

Fiskerne køber retten til fiskeri, ex. torskefiskeri i Nordsøen, under de til enhver tid gældende regler. Folketinget kan selvfølgelig tage disse rettigheder fra nogle af dem igen, men så må Folketinget også respektere § 73 i Grundloven. ”Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriations aktens lovlighed og erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.”

 

FKA modellens endelige udformning vil sikkert indeholde et svar vedr. erstatning - ligesom det er tilfældet i det pelagiske fiskeri hvis forsøget med IOK gøres permanent - hvis staten senere beslutter sig for igen at inddrage kvoterne. Men indtil videre er det et helt åbent spørgsmål. Og hvis inddragelse af kvoterettigheder kan tænkes at medføre erstatning, så må det samme være tilfældet for de rettigheder der hører til fartøjet i dag. Ja faktisk kan man sige, at borgerens retsstilling i forhold til eksisterende rettigheder i det demersale fiskeri er mere uklar i dag, end den vil være efter en eventuel vedtagelse af denne FKA model. For med de omsættelige kvoter forventer vi naturligvis, at de juridiske forhold er afklaret i forhold til stats- og forvaltningsret.    

Hvis Folketinget indfører FKA modellen i fiskeriet, så tager Folketinget rettighederne fra et ukendt antal fiskere. Det ligger i præmisserne for FKA modellen. De fiskere som modtager kvoter de kan leve af, vil kunne fortsætte, og eventuelt købe til, de fiskere som får for lidt må/kan stoppe og erstatningens størrelse, vil da være bestemt af det frie marked, dvs. de fiskere som køber. Og netop det punkt kan og bør også vurderes i forhold til Grundlovens § 73 stk. 3

Usaglig forskelsbehandling

FKA modellens tildelinger af kvoter til den enkelte ejer af et fartøj, udmåles efter det ”historiske fiskeri”. Men det historiske fiskeri er tilfældigt, da store dele af fiskeriet ikke er foregået efter de love og regler, hvorunder fiskeriet skulle bedrives. Denne del af FKA modellen kan indtil videre ikke betegnes som andet en ”usaglige forskelsbehandling”, med en positiv særbehandling til fartøjer som har fisket ulovligt, på bekostning af de fartøjsejere som har fisket lovligt. Det skal måske tilføjes, at fiskerne som andre ikke har nogen grundlovssikret ret til at blive stillet lige for loven. Hvis Folketinget vil det, så kan Folketinget positivt særbehandle borgere som har brudt loven.

Men så vil der være tale om en usaglig forskelsbehandling og en sådan bør Folketinget også få en juridisk vurdering af.

Her på falderebet, skal vi derfor bede dig om at genvurdere denne nye regulering i lyset af Grundlovens § 73 og den usaglige forskelsbehandling, for derved at få omsætteligheden og historikken ud af den nye regulering for det fremtidige demersale fiskeri.

Med venlig hilsen

For Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav