Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Boganmeldelse: "Fiskeriet der forsvandt". Esbjerg 2010.

Når historiker, etnografer, etnologer etc. ikke vil fortælle os sandheden, kan vi nok heller ikke forvente, at de ansvarlige vil gøre det?

"Fiskeriet der forsvandt". Interessant titel, kunne selv have skrevet den tænkte jeg i sidste uge, da jeg på nettet fandt ud af at Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg havde udgivet en bog, som havde været undervejs i ikke mindre end 6 år, og hvor seks kulturhistoriske museer (samlet i gruppen "Fiskeripuljen") havde deltaget og bidraget. Bogen skulle følge op på en undersøgelse fra 1994 "Fiskere og farvande – tværsnit af moderne dansk fiskeri" og den skulle svare på spørgsmålet "hvor galt det så var gået". Og det hele ser ud til at være betalt af Kulturarv Styrelsen. (Det er vanskeligt at finde ud af hvor mange penge der er gået direkte til undersøgelserne og bogen, fordi styrelsen støtter både Fiskeripuljen og de enkelte museers fiskeri relaterede projekter).   

Jeg kunne heller ikke finde en mere uddybende beskrivelse af bogen på Fiskeripuljens hjemmeside eller andre steder. Og derfor købte jeg bogen og derfor skriver jeg nu også denne anmeldelse. For havde jeg kunne læse lidt mere om indholdet i bogen, ville jeg ikke have brugt penge eller tid på den.

Men nu er jeg så nødt til det.

Først husker jeg at bogen har været under udarbejdelse i 6 år og at de seks forfattere, hver i sær, har beskæftiget sig med erhvervsfiskeriet i flere år. Det er altså folk der ved lidt om erhvervsfiskeriet i Danmark. Så derfor burde de også kunne forklare mig, hvad dansk erhvervsfiskeri er i en kultur- og samfundshistorisk kontekst. F.eks. hvis fiskeriet forsvinder, får jeg selvfølgelig også forklaret hvorfor. Titlen siger tydeligt, at fiskeriet er forsvundet, så jeg forventede en forklaring. Fik jeg den? Nej det fik jeg ikke. Fik jeg noget der kunne minde om en forklaring? Nej. For hver gang forfatterne nåede til det punkt i deres beskrivelser af områder og fiskerier i Danmark, hvor der skulle gives en forklaring, forsvandt forklaringerne. Så bogens titel burde have været "Historien om dansk fiskeri, er historien om forklaringerne der forsvandt".

Dertil vil forfatterne i historien, etnografien og etnologiens hellige navne sikkert svare "Vi beskriver ikke andet og mere end det vi har hørt og set". Men det er ikke i orden med mig. For når man som i denne sag har fået min tid og penge, så kan jeg også med rette forvente et andet svar end "det må du selv finde ud af", på spørgsmålet om hvorfor fiskeriet forsvandt.

Jeg tror nu heller ikke at forfatterne i denne bog er så meget grebet af den videnskabelige metode, som de er bange for de klø de vil få fra Danmarks Fiskeriforening, fiskeridepartementet og fiskeridirektoratet, dvs. nutidens nulevende ansvarlige for erhvervsfiskeriet, hvis de fortalte os den uindpakkede sandhed om fiskeriet der forsvandt.

Og det vil sikkert også være deres undskyldning, ligesom de ansvarlige biologer og andre i forvaltningen, over for mig og andre, over en kop øl uden for rækkevidde af ovennævnte, følte sig kaldet til at få understreget "Kurt jeg/vi er jo et langt stykke af vejen enige med dig og det Levende Hav, men ..".

Og netop dette magiske ord "men" redder forfatterne fra de fiskeripolitisk ansvarliges klø, ved at binde de mange årsagsforklaringer til at fiskeriet forsvandt, til nye håb og utopier. "Ja det er og ser slemt ud, men sådan har fiskeriet jo altid bevæget sig i bølge og dale" osv. Og selv om fiskeriet i dag med IOK, FKA og andre former for økonomiske spekulationer, er meget forandret, så ligger "fremtiden lige så åben som den altid har gjort i fiskeriet".

Noget forbandet vrøvl. Hvis man nu virkelig vil vide noget om hvorfor dansk fiskeri er forsvundet, så kunne man bruge et par timer på dette link:

http://gl.levendehav.dk/politik/dansk-fiskeripolitik/dansk-fiskeripolitik.htm

Jamen kunne jeg så ikke bare have ladet denne bog i fred, når den nu er så ligegyldig i forhold til hvad den lover? Nej for nogen skal jo give de forfattere de klø de fortjener. Og så er der faktisk også afsnit, som er direkte misinformation, dvs. afsnit som er enten helt eller delvis forkerte.

Afsnittet om Limfjorden og muslingfiskeriet er en stor omgang misinformation. Enhver der følger blot en smule med i hvad der er forgået og hvad der foregår i disse år, ved at "Limfjordsfiskeriet er alt andet end en succes". Det er bedste fald noget vrøvl eller meget forkert som historikeren og museumsinspektør Thomas Olsen skriver. Jeg vil gerne give en uddybende redegørelse for vrøvlet og det forkerte, men det bliver ikke her. Jeg gider simpelthen ikke her tage de 25 siders mikmaks alvorligt, når det er så tydeligt, hvilket erhvervspolitisk ærinde forfatteren er ude i. Blot konstatere jeg, at hvis "Erhvervsfiskeriet på Limfjorden 1990 – 2007" er "historien om en succes", så er "Afvandingen af Aralsøen 1955 – 1975" også en erhvervssucces.

Musling industrien på Limfjorden er endnu ikke en af de største fiaskoer i det danske erhvervsfiskeri, men det er kun et spørgsmål om tid, for industrien er meget tæt på et kollaps. Modsat andre store fiaskoer i dansk fiskeri, som ex. kollapset i bestandene af sild, torsk og senest tobis, var der trods alt et marked efter genopretningen af de bestande. Samfundet brugte mia. af kroner for at få omstillet og ophugget de mange tusinde tons overflødige tonnage i fiskeriet, men så blev der efterfølgende også lidt fiskeri og et marked igen.

Det vil ikke ske i muslingindustrien. Den forsvinder helt, målt på skrabningen ude i fjorden, og hvis Limfjordsfabrikkerne vil/kan fortsætte med at producere, bliver det på importeret kød fra andre lande, suppleret med muslinger fra opdræt. Så erhvervet varede i ca. 20 år og så er det helt væk, det kostede os alle en formue og det kalder man så en succes. For vi må aldrig glemme, at vi har betalt mange hundrede mio. skattekroner til det "erhvervseventyr" på Limfjorden, som Thomas Olsen, Priss’er og roser i så høje toner.

Limfjordsbeskrivelsen er det værste, men jeg synes også at forfatterne kommer alt for langt fra sandheden, omkring tobisfiskeriets kollaps og virkninger i Esbjerg og Hvide Sande. Det sammen er tilfældet med fiskeriet i Østersøen. Bogen giver os det indtryk, at det er gudgivet og bestemt, at store fiskebestande kollapser - og det er det da sikkert også, når alt kommer til alt. Men inden alt kommer til alt, forsvandt de mange årsagssammenhænge og forklaringer, som kunne gøre os klogere, som vi kunne lære af.

"Fiskeriet som forsvandt" gøre os ikke klogere på andet end det vi vidste i forvejen, nemlig at fiskeriets ansvarlige fra hav til bord og slutteligt det museum alt ender på, simpelthen mangler det gen for ansvar, som i stedet for at få det til at forsvinde, kunne have fået det til at blomstre.

Kurt Bertelsen Christensen

Juni 2010

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os